Det giver i de fleste tilfælde ikke mening, at man som handicappet overgår fra en forvaltning til en anden og fra en lovgivning til en anden, når man fylder 18 år, mener formand for Odenses lokale afdeling af Landsorganisationen LEV.

Landsforeningen LEV for mennesker, der er udviklingshæmmede og deres pårørende har i mange år kendt til problemet, at børn med et handicap får problemer, når de fylder 18 år. Ifølge lovgivningen er de blevet voksne, men mange bliver boende hjemme og intet har i praksis ændret sig fra den ene dag til den anden.

I går beskrev vi i avisen, hvordan 18-årige Frederik Sibtsen, der er diagnosticeret atypisk autist og gennem mange år har fået støtte fra Odense Kommune i form af blandt andet aflastning og en støtteperson, mistede støtten, da han fyldte 18. Frederik Sibtsens forældre forstår ikke, hvorfor han hører under Ældre- og Handicapforvaltningen frem for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, hvor han er havnet.

- Det er en utrolig svær overgang, som giver mange pårørende problemer. Et barn, der er udviklingshæmmet og fylder 18 år, bliver pludselig omfattet af et ganske andet regelsæt og lovgivning, som langtfra indeholder de samme goder. Det kommer som en overraskelse for de fleste, og kommunerne har ikke været særligt gode til at informere om den overgang, siger Ib Poulsen, formand for den lokale afdeling af Landsorganisationen LEV.

I langt de fleste tilfælde giver det slet ikke mening at tale om en overgang, for behovene er de samme, uanset om man er 17 eller 18 år, forklarer han.

- Det giver ingen mening. Som menneske med et særligt behov bliver man ikke pludselig normal, fordi man fylder 18 år. Man begynder ikke nødvendigvis på en uddannelse eller starter med at tjene penge. Lovgivningen om beskæftigelse for eksempel er lavet for en lang række mennesker med normale behov, og de her mennesker har brug for særlige hensyn. Det er et spørgmål om lovgivning, og det er nok her problemet ligger, siger Ib Poulsen.

I Odense, som er en stor kommune med opdelte forvaltninger, er problemet særligt tydeligt, forklarer han.

- Odense Kommune har valgt, at når man er barn og ung, hører man under Børne- og Ungeforvaltningen, ligegyldig om man er handicappet eller ej. Når man bliver voksen og har brug for ganske almindelige tilbud, er det Beskæftigelsesforvaltningen. Det er også Beskæftigelsesforvaltningen, der sørger for, at man får en eventuel førtidspension. Det er til gengæld handicapforvaltningen, der giver støtte til et bosted, hvis man har brug for det. Indtil 2013 ville man næsten per automatik få en førtidspension, hvis man udviklingshæmmet, men sådan er det ikke længere. Vi har fået en beskæftigelsesreform, der gør det meget svært at få en førtidspension.

Bedst med en handicapforvaltning

Formanden så gerne, at man lavede én handicap-forvaltning, hvor man som handicappet kunne høre til hele livet, og hvor man kunne samle den ekspertise, der skal til, når man har med folk med særlige behov at gøre.

- Det bedste ville være at gøre, som man gjorde i amtets tid. Her havde man en decideret handicapforvaltning, hvor man hører til, uanset om man er tre-årig handicappet, der skal i specialbørnehave, eller er voksen og har brug for et botilbud eller beskæftigelse. Det ville betyde, at man kunne have nogle bedre kvalificerede sagsbehandlere, der var dedikerede til at tage sig af mennesker med handicap. Handicappede fylder desværre alt for lidt i Odense Kommune. Det er noget, man tager ind ved siden af alt det andet, en forvaltning skal klare, siger Ib Poulsen, der peger på et andet stor problem for handicappede i Odense.

Frederik Sibtsen bor hjemme og ønsker fortsat at bo hjemme, men hvis han gerne ville flytte hjemmefra, var det ikke muligt på grund af boligmanglen for handicappede personer.

- Odense Kommune har ikke nok boliger til udviklingshæmmede mennesker. Vi vurderer, at der lige nu mangler mindst 50 boliger af den slags, og det har kommunen ikke taget stilling til, hvad man gør ved, påpeger Ib Poulsen.

Formanden for lokalafdelingen af LEV glæder sig over, at Odense Kommune for tiden forsøger at imødekomme problemer med det, man kalder sammenhængende borgerforløb, hvor man forsøger at tale sammen på tværs af forvaltninger, når borgere hører til flere steder.

  • Jensen_Stine_Jessen_(2015)_024

    Af:

    Jeg er journalist på Fyens Stiftstidendes redaktion i Odense. Jeg skriver om stort og småt i Odense Kommune. Mit særlige stofområde er ældre- og handicap-politik. Jeg er uddannet fra Journalisthøjskolen i Århus, og jeg har desuden en bachelor i dansk og statskundskab fra Københavns Universitet. Jeg bor i landsbyen Vindinge uden for Nyborg med min mand og vores tre børn.