Kunstmaler Jacob Rantzau er i de kommende dage rykket ind på Brandts 13 for at studere guldaldermaleres teknikker. Det giver publikum mulighed for at studere, hvordan en kunstner arbejder.

Når man ikke må låne de værdifulde guldaldermalerier fra museerne med hjem på sit eget atelier, må man prøve med det næstbedste: At spørge om lov til at stå og male mellem værkerne.

Det er kunstneren Jacob Rantzaus filosofi, og derfor kan man for tiden møde ham på Brandts 13 i fuld gang med at svinge penslerne mellem værker som P.S. Krøyers "Italienske markarbejdere. Abruzzerne" og H.A. Brendekildes "Udslidt".

Mød en maler

Du kan møde maleren Jacob Rantzau på Brandts 13 i denne og den kommende uge i museets åbningstid. Jacob Rantzau er på plads 12. april, 13. april, 18. april, 18. april, 19. april, 20. april, 21. april og 22. april.Til dagligt bor Jacob Rantzau i landsbyen Kattrup ved Horsens.

Han er autodidakt maler men repræsenteret af flere gallerier samt på auktioner.

Han har tidligere siddet og malet i Michael Anchers atelier på Skagens Museum.

- Hidtil har jeg kun set fotografier af "Udslidt", så det er dejligt at se maleriet med egne øjne, men også P.S. Krøyers fede, solbeskinnede italienske jord fascinerer mig. Det er utroligt, så enkelt malet det er med få strøg. Det ser man, når man kommer helt tæt på det, for når man står langt fra, ser det virkelig detaljeret ud, funderer Jacob Rantzau, der ganske rigtigt har ønsket at få lov at male på museet i Jernbanegade, fordi han til sit næste værk - "Reality Refugees" (Virkelighedsflygtninge, red.) - studerer jord-maleteknikker.

Jeg har været nervøs for, om Jacob risikerede at sprøjte maling på malerierne. Eller tænk, hvis staffeliet væltede. Men Jacob har forsikret os om, at det ikke sker.

[i]Ellen Egemose, museumsinspektør på Brandts[/i]

Det var imidlertid ikke uden betænkeligheder, ledelsen fra Brandts sagde ja til at lukke en arbejdende kunstner ind i gemakkerne, afslører museumsinspektør Ellen Egemose. Heller ikke selv om han har lagt et tæppe under lærredet og tager hjemmesko på, så der ikke kommer maling på de gamle gulvplanker:

- Jeg har været nervøs for, om Jacob risikerede at sprøjte maling på malerierne. Eller tænk, hvis staffeliet væltede. Men Jacob har forsikret os om, at det ikke sker, siger hun.

Gør indtryk på publikum

Billedskolernes elever sidder ind imellem og tegner skitser af malerierne på Brandts 13, men ikke tidligere er det sket, at en maler har fået lov at stille staffeliet op midt i udstillingen.

- Men vi vil jo gerne åbne museet op, så det kan blive brugt, og at det betyder noget for publikum, at der står en rigtig kunstner og maler med alle sine remedier omkring sig, har en betydning for gæsterne. Det, kan man tydeligt høre, har gjort indtryk på eleverne fra Næsby Skole, som var her, da Jacob kom. De har været dybt interesserede i at høre, hvad han laver, siger Ellen Egemose.

At det praktisk talt er Brandts' guldhorn, kunstneren er interesseret i, gør ikke samarbejdet mindre interessant. Og nervepirrende.

- Jo, det er da nogle af de værker, vi er mest ømme over, men vi har nu mange fine værker i samlingen. Vigtigst er, at det her er en anden og ny måde at snakke kunst på, end der normalt er mulighed for, siger Ellen Egemose.

Jacob Rantzau har sine grunde til at studere guldaldermalernes teknikker fremfor nulevende samtidskunstnere:

- Hvis samtidskunstnere jagter dem, der går lige foran, bliver det for kedeligt. Vi er nødt til at søge tilbage til udgangspunktet for at søge ny inspiration, siger han.

Processen giver selvtillid

Det er ikke første gang, Jacob Rantzau sætter sig til at male på et museum. Han har haft staffeliet med på Glyptoteket, og i 2012 studerede han teknikker af dyre- og landskabsmaleren N.P. Mols på Skagens Museum og fik lov til at rykke ind i Michael Anchers atelier, hvor han i tre uger rykkede ind med sin sofa og sit stereoanlæg.

- Rent teknisk flyttede jeg mig helt vildt på den tid - meget mere, end hvis jeg havde været derhjemme, siger han.

- Det er noget helt andet at male efter originalen end efter et foto. Man bliver helt høj af at være så tæt på værkerne, men også af den dialog, der opstår med publikum. Nogle gange kunne jeg slet ikke huske, hvordan jeg havde malet et billede, fordi jeg havde været så fordybet i en samtale på samme tid, siger han.

At se kunstnere male "live" på museer finder ifølge Jacob Rantzau sted i udlandet - blandt andet på Louvre i Paris - og han er glad for at få muligheden på Brandts 13.

- Processen giver mig selvtillid og rygrad, men det er også en overvindelse for mig at skulle male foran andre, for jeg føler mig lidt nøgen, når andre kan kigge med i processen. Normalt viser jeg kun det færdige resultat, siger han.

  • Michael Bager

    Af:

    Uddannet journalist fra DjH, ansat på Fyens Stiftstidende siden 1997 og senest tilknyttet Kultur- og Odense-redaktionen.