Myndighedschef Lasse Grue Larsen i Ældre og Handicpaforvaltningen i Odense Kommune beklager, at man ikke hørte farens nødråb i sag om hjemflytning af den hjerneskadede Michael Viljevac. Der er givet samtykke til, at kommunen må svare på spørgsmål vedrørende sønnens sag.

Hvordan kan det være, at man vælger at flytte en så dårligt fungerende, hjerneskadet voksen mand hjem til sin pensionerede far i en måned?

- Opfattelsen på Dania (bosted hvor den hjerneskadede søn boede red.) er, at forstanderen har lavet en frivillig aftale med Michaels far om, at Michael kunne bo hjemme hos faren. Det er noget, de selv har aftalt, så det behøver de ikke blande os ind i. Man havde en opfattelse af, at det var en harmløs aftale, hvor Michael også kom hos Dania i dagtimerne, fordi det var den bedste måde at gøre det på.

Men der er der jo noget, de ikke er enige om. Michaels far, Antun, har både skrevet til kommunen og fortæller også, at han ikke ønskede dette, men ikke følte, han havde noget valg ...

- Det ved jeg godt. Som sagt behøver man ikke spørge os i myndighedsafdelingen om lov. Men hvis man ikke havde lavet den aftale, så havde vi fundet noget andet. Det kan være det mest nænsomme for borgeren at bo hos pårørende. Men vi kunne aldrig finde på at tvinge en borger hjem. Vi har taget stilling til, at den borger har et massivt behov for hjælp, så hvis sådan noget her sker, har vi også en klar forpligtigelse til at finde et alternativ. Det skal der slet ikke herske nogen tvivl om. Men sagen er her, at lederen på Dania ikke har spurgt os, fordi han har løst det selv. Det må han meget gerne gøre. Det ærgerlige er så, at man nu oplever, at faderen slet ikke har oplevet det sådan.

Men er det normal procedure, at man flytter en så plejekrævende borger hjem til en pensioneret pårørende, der bor i en lille lejlighed?

- Vi har ikke en procedure, for det er heldigvis ikke noget, der sker ofte. Og hvis det ikke var endt med at blive opfattelsen for faderen, at han blev tvunget til det, så var der ikke noget galt med det. Her har det faktisk været et forsøg på at sige, hvad der ville være det mest nænsomme. Der er mange af vores borgere på de højt specialiseret botilbud, der også er hjemme i weekenden hos mor og far.

Jo, jo. Men det her drejer sig om næsten en måned ...

- Det er jeg med på. Hvis jeg var blevet præsenteret for, at der var et boligproblem, så havde vi handlet. Så skal der ikke herske nogen tvivl om, at vi havde fundet en løsning.

Men Antun skrev en mail til kommunen allerede den 1. februar. Det er to uger, før Michael flytter tilbage til Dania igen. Her giver han udtryk for, at han ikke kan holde til det. Der får han først svar, efter Michael er flyttet hjem til Dania igen om, at det var en gensidig aftale. Det er et kraftigt signal om, at han ikke er glad for aftalen. Burde I ikke have reageret på den henvendelse?

- Det er jeg ikke bekendt med. Jeg bliver nødt til at undersøge det og vende tilbage. Efterfølgende har vi modtaget følgende svar i en mail:

- Vi reagerer på henvendelsen ved at kontakte Dania for at høre, hvad der er aftalt. De bekræfter igen over for os, at der er tale om en gensidig aftale mellem Dania og faderen, som tager udgangspunkt i, at det er den bedste løsning for Michael. Samtidig får vi at vide, at Michael har mulighed for fortsat at være på Dania aften- og dagtimer, og at han andre dage støttes af sin pædagog hjemme hos faderen. De ting, sammenholdt med forventningen om at Michael snart kunne vende tilbage til sin lejlighed, gjorde, at vi måske ikke fik tillagt den del af faderens besked til os med tilstrækkelig vægt. Hvis det er hans opfattelse, vil jeg meget gerne beklage dette.

Får en pårørende økonomisk støtte for at tage sig af sin søn i en måned?

- Nej, det gør han ikke.

Hvorfor ikke?

- Jeg er ikke blevet præsenteret for det her, som en opgave, man pålægger ham at udføre. Jeg har forstået det som en aftale, der er den bedste løsning for Michael. Det er ikke sådan, at vi lige har en lovhjemmel, hvor vi kan gå ind og betale for det. Her er det en pårørende, der i forvejen er rigtigt meget på banen i sin søns liv. Men det er helt klart vores ansvar. Når vi har foretaget en visitation på en borger, der har så stort støttebehov, så gælder det selvfølgelig også, hvis der sker en vandskade. Men på den anden side, vil der ikke normalt være noget galt med at lave sådan en aftale med pårørende, hvis alle parter er enige. Det har man desværre ikke kunnet gøre her.

  • fyens.dk

Mere om emnet

Se alle
1
Hjerneskadede Michael blev flyttet hjem til sin 79-årige far

Hjerneskadede Michael blev flyttet hjem til sin 79-årige far

5
En fars indædte kamp: Min søn er blevet en zombie

En fars indædte kamp: Min søn er blevet en zombie

2
Kommunen om Michaels sag: - Vi mener ikke, vi er en stopklods

Kommunen om Michaels sag: - Vi mener ikke, vi er en stopklods