Mange kommuner klager over, at de ikke har penge nok på budgettet - vi spurgte en ekspert om fup og fakta
ODENSE: Klynker landets lokalpolitikere, når de i denne budgettid klager over, hvor svært det er at få økonomien til at hænge sammen? At de ikke får penge nok fra staten til at dække deres stigende udgifter, og at borgerne derfor mange steder oplever en forringet service?

Er det bare klynk, fordi politikerne ikke kan finde ud af at prioritere og effektivisere?

Vi spurgte projektchef Kurt Houlberg fra Niras Konsulenterne.

Ugebrevet Mandag Morgen har udpeget ham til at være en af de 20 mest indflydelsesrige og vidende personer på velfærdsområdet, så han må kunne skelne fup fra fakta i den aktuelle debat.

Stor grad af frihed

- Det er rigtigt, at kommunerne bliver styret meget detaljeret på en lang række områder. Men når det er sagt, så er der stadigvæk en utrolig stor grad af frihed til, hvordan kommunerne griber tingene an, og hvordan man prioritere imellem forskellige områder, siger han.

- Problemet er bare, at kommunerne primært kan prioritere på områder, hvor det vil gøre ondt på nogle brugere og borgergrupper uanset, hvad de finder på - om det er inden for ældre-service, skole eller børnepasning.

- Omprioriteringer og effektiviseringer koster altså potentielt ikke bare service, men også stemmer. Så de områder, lokalpolitikerne har mulighed for at regulere, er ikke nødvendigvis nogle, de er så glade for at gøre det på, siger Kurt Houlberg.

Pres fra flere sider

Det ændrer dog ikke på, at mange kommuner er rigtig pressede i de her år.

Dels presser borgerne på for at få leveret den bedre service, man er blevet stillet i udsigt på grund af kommunalreformen.

Dels presser regeringen på med stigende krav om dokumentation, indberetning, registrering og effektivisering.

- Oven i det er nogle udgifter eksploderet i de senere år - det gælder for eksempel sygedagpenge. Og ældre og handicapområdet er også væltet i stort set alle kommuner, siger Kurt Houlberg.

Samtidig har det vist sig, at flere af de opgaver, kommunerne overtog fra amterne, nu koster mere end tidligere. Kommunerne lider under, hvad Kurt Houlberg kalder "smådrifts-ulemper".

Dyrere for kommunerne

- Man tog en lang række områder og flyttede fra amterne, som var meget større, end kommunerne er i dag, og lagde de opgaver ud i kommunerne.

- Derfor er det selvfølgeligt dyrere for kommunerne at drive dem nu, end det var for amterne tidligere. Det gælder for eksempel de specialiserede ydelser inden for det sociale område - som for eksempel hjemløse, handikappede og alkoholikere.

- Det punkt valgte man behændigt at overse, da man lavede kommunalreformen - også fra Kommunernes Landsforening, for der var jo ingen grænser for, hvor store opgaver, man kunne klare, siger Kurt Houlberg.

Men alt det lagt sammen betyder, at der er pres på kommunernes økonomi.

- Og som det er nu, er der mange steder, man ikke kan få det til at hænge sammen, med mindre man går ind og skærer i nogle af de store kerneområder.
  • Fyens Stiftstidende