Flere lærere og pædagoger er "fantastisk", men med til en god velfærd hører også en god bygning at drive skole i. By- og Kulturrådmand Jane Jegind (V) vil i sin anden periode på posten som noget af det første rejse en debat om kvaliteten af kommunens fysiske rammer, når pengene fra nyligt energi-salg skal fordeles. Og så vil hun kæmpe for, at flere statslige job og kulturpenge ender i Odense.

1. Odense på Danmarkskortet

- Odense skal placeres helt centralt i hovederne på de nationale beslutningstagere, der lige om lidt skal til at fordele flere statslige arbejdspladser ude i provinsen. Det er også en måde at skabe vækst på og ikke mindst få nogle interessante job og funktioner til byen, hvor vi kan gøre os bemærket. Vi skal ikke længere diskutere, om vi er en storby. Det er vi, og vi er midt i en transformation. Derfor skal vi også rette ryggen kræve, at der skal falde noget af til Odense, når de statslige arbejdspladser, der udflyttes, skal fordeles.

Jane Jegind kort fortalt

Født den 28. maj 1974Født og opvokset i Aarup på Vestfyn. Enebarn. Flyttede til Odense i 1994.Uddannet cand. negot fra Syddansk Universitet i 2000.Første gang valgt i Odense Byråd i 1997.Var fra 2006-2009 børn- og ungerådmand. Fra 2010-2013 rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen. Fra 2013 rådmand for by- og kultur.Gift med Lars Møllerhøj, el-installatør og medindehaver af el- og vvs-firmaet Kappendrup Aps. Sammen har de datteren Amalie (13 år). Familien bor i Seden Strandby og har sommerhus på Nordfyn.

- Under overskriften hører også det, som var årsagen til, at jeg startede bilen 3. januar klokken 7 og kørte til møde hos kulturministeren (Mette Bock, Liberal Alliance, red.). Nemlig spørgsmålet om statslige kulturmidler, hvor især Odense og Aalborg ikke får en ret stor andel. Til gengæld har vi en ret stor kommunal medfinansiering. Nu tages der snart hul på fordeling af de statslige museumspenge, og der har vi arbejdet med at udvikle en model, som vi 3. januar præsenterede for kulturministeren. Den tager afsæt i, at det i højere grad skal belønnes, at vi som kommuner satser på kulturen. Og på hvor mange besøgende, der er, hvor stort oplandet er og så videre, så midlerne kommer andre steder hen end Aarhus og Kbh, som i dag får en rigtig stor del af det. Aarhus modtager i dag f.eks. 67 mio. kroner i statstilskud årligt til museerne, Odense modtager 7 mio. kr. årligt.

Interviewserie: Her vil jeg begynde

Sammen med resten af det nyvalgte byråd har fire rådmænd og en borgmester netop taget fat på en ny, fireårig periode.

Nogle er nye i jobbet, andre fortsætter på samme kontor som før valget. Men hvad vil byens fem mest magtfulde politikere i byrådet bruge indflydelsen til? Fyens.dk har bedt dem hver især udpege tre områder, hvor de vil begynde.

Mandag: Børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R)

Tirsdag: Beskæftigelses- og socialrådmand Brian Dybro (SF)

Onsdag: By- og kulturrådmand Jane Jegind (V)

Torsdag: Ældre- og handicaprådmand Søren Windell (K)

Fredag: Borgmester Peter Rahbæk Juel (S)

- Det kan simpelthen ikke være rigtigt. Vi har alle været med til at betale de statslige kulturmidler, og vi har så meget at byde på i Odense også. Det hører med til at være en storby, at vi retter ryggen. Vi kan sagtens spille op med Aarhus og København. Vi skal smide janteloven længere væk, og vi skal blive bedre til at fortælle om alt det, vi kan.

2. Vækst, velfærd og velstand

- Det dækker over, at det er fantastisk, vi har fokus på at sikre flere hænder på skoler og i daginstitutioner. Men de fysiske rammer skal også være i orden. Vi er nødt til at få sat fokus på, hvad det er for en oplevelse, vi vil give vores borgere, når de benytter vores bygninger eller færdes i det offentlige rum.

- Indhold gør det ikke alene, rammerne skal også være i orden. Lad os bare tage et eksempel: Det er fantastisk, at vores børn får en bedre undervisning. Men sker det på bekostning af, at vi ikke har råd til at sikre ordentlige toiletter på skolerne, så de sidder og holder sig, så er det ikke god velfærd. Jeg vil rigtig gerne være med til at få sat fokus på, at rammerne også har betydning for velfærden i hverdagen.

Det lyder dyrt og som noget med lidt længere udsigter. Eller hvad?

- Om lidt får vi en slat penge fra salget af NGF Nature Energy (fælleskommunalt energi-selskab, der blev solgt for nylig, hvor Odense modtager godt 86 mio. kroner, red.). I den forbindelse vil jeg plædere for, at nogle af de penge i hvert fald skal bruges til vores skoler og på de fysiske rammer i byen.

- Vi skal også have en debat om, at byggesagsmedarbejdere og lokalplansagsbehandlerne i forvaltningen laver 30 procent mere end for få år siden. Mens vi alle går og jubler over, at der kommer investeringer til byen, skal vi huske, det også er vigtigt, at vi kan levere en god og rigtig service til de investorer, der kommer til vores by.

- De (medarbejderne i Byggesag og Byplan, red.) er forudsætningen for, at væksten kan ske. Vi er nødt til at have skabt en forståelse af, at det momentum, vi har i Odense lige nu, skal udnyttes. Derfor er det ikke godt, hvis vi ikke har tid til at hjælpe dem, der kommer til os. Så de medarbejdere, jeg her taler om, ikke bare er folk, der sidder og flytter papir. De er dem, der skaber forudsætningerne for vores vækst.

3. Det brede, gode samarbejde

- Det er ingen hemmelighed, at det seneste års tid har fronterne været trukket skarpt op. Både her i By- og Kulturudvalget og i byrådet, og der har været rigtig mange uenigheder. Vi skal tilbage til det brede samarbejde, for det gavner byen mest på længere sigt og skaber de fremtidssikrede løsninger.

- Når vi ikke er enige, vil jeg godt kaste den påstand på bordet, at vi nogle gange ikke har talt godt nok og længe nok og ikke har lyttet nok til hinanden.

- Der er ingen tvivl om, at når vi holder møder med investorer, så bliver de mere rolige i maven ved at investere i vores by, når de hører det samme fra både flertallet op oppositionen og kan se, at vi har fælles fodslag og kan føre en dialog med dem i fællesskab.

Nogle af dine politiske modstandere kunne i lyset af den melding måske finde på at spørge, om vi så er færdige med at se Venstre springe fra forlig? For I er jo netop blevet beskyldt for at skabe usikkerhed om kursen ved at ikke at stå ved allerede indgåede aftaler...

- Det er korrekt, at vi to år før valget forrige gang sagde, at det her med Thomas B. Thriges Gade og ingen biler, det holder ikke. Det står vi ved.

Og så var der Odeon...

- Det var ikke en aftale, vi sprang fra. Vi sagde nej til at bruge 90 mio. kroner mere på projektet, end vi fra starten havde afsat. Så jeg er ikke enig i, vi trak os fra en aftale omkring det. Vi havde sagt ja til én form for Odeon, og så kom de tilbage med et andet indhold og en fordyret udgave, som vi så sagde nej til, men det var også et andet projekt.

Letbanens etape to så. I sagde ja til at spare op, men er siden blevet mere kritiske?

- Vi har aldrig stemt for, at etape to skal laves. Der har været et budgetforlig, hvor vi sagde ja til at begynde at spare op. Det er korrekt, men det er ikke det samme som at sige ja til, at den skal laves.

Uanset hvad, så er de her ting eksempler på store væsentlige projekter i byen, hvor Venstre har ment eller mener noget andet end flertallet. Derfor spørger jeg, om det, du siger om bredt samarbejde, betyder, at Venstre i mindre grad end tidligere vil indtage en andet standpunkt end flertallet?

- Der skal to til tango, og hvis vi sætter os ned og vitterlig lytter til hinanden og kommer hinanden i møde, så tror jeg på, vi kan skabe endnu bedre løsninger for vores by. Byen har ikke godt af, at konfrontationskursen fortsætter. Derfor rækker jeg hånden ud.

Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) blev styrket ved valget og sidder på et solidt flertal, mens både blå blok og Venstre blev svækket. Siger du det her med behovet for samarbejde i erkendelse af, at Venstre er lidt mere lillebror nu end før valget?

- Jeg anerkender fuldt ud, han har flertallet til bare at vende ryggen til os i fire år uden at lytte. Det tror jeg så faktisk dybest set ikke er det, flertallet ønsker sig. Og jeg tror heller ikke, det er, hvad borgerne forventer og ønsker.

For at være konkrete, så lad os igen tale om letbanen. Hvordan finder man et kompromis mellem at være for etape to og imod etape to?

- Det handler bl.a. om tidspunktet i forhold til, hvornår befolkningsgrundlaget er til stede. Og om hvor lang, den (etapen, red.) skal være. Skal den stoppe i Vollsmose? Eller derfra køre videre ud over markerne ud til Seden? Jeg synes, der er mange dialoger om det, vi kan tage, hvis vi ellers tale med hinanden ud fra et afsæt om, at begge sider ønsker at opnå enighed.

  • Blichfeldt_Rune

    Af:

    Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus i 2004. Samme år ansat på Fyens Stiftstidende. Siden 2005 på Odense-redaktionen. Har siden 2007 især dækket byudvikling. herunder emner som Odense Letbane og ombygningen af Thomas B. Thriges Gade.

Mere om emnet

Se alle
Er tavlen vasket ren?

Er tavlen vasket ren?