Ishockeyklubbens to koncertdage fik en opmuntrende, solbeskinnet start, der lignede sig selv.
SANDERUM: Jeg er bange for, jeg har skrevet det før, men det er lige forunderligt hver gang: Først et stykke ind på turen forbi Friluftsbadet og ind mod festivalpladsen begynder man at kunne høre musikken.

Og selv om der nok er nogle villaejere i området syd for Tusindårsskoven, som får lidt ubestilt larm til grillaftenen, så giver skovens træer en forunderlig lydisolering.

Blot hundrede meter fra scenen er det ikke spor svært at høre munk, gransanger og andre af skovens fugle helt uanfægtet give deres egen koncert.

På den måde er Tusindårsskoven et ideelt sted at holde en minifestival.

Set i det lys virker det så meget mere besynderligt, at arrangøren år efter år kæmper med de samme praktiske problemer.

I dette tilfælde er det byens ishockeyklub, som efter en økonomisk krise og en selskabsdannelse, hvor eliten er udskilt, har ekstra hårdt brug for at skaffe penge til den nu selvstændige amatørafdeling.

500 frivillige

Mere end 500 frivillige har siden i mandags været i gang med at stille op til gårsdagens Open Air samt Bryan Adams-koncerten i aften.

Det koster 150 kroner at komme ind på pladsen. Medmindre det er den dyrere VIP-afdeling, hvor blandt andet små 80 firmaer har arrangementer.

Ind til Magtens Korridorer, Shu-bi-dua, One Two og Big Fat Snake.

Kun en håndfuld har valgt den ellers meget populære metode: At slå sig ned i græsset lige uden for den indhegnede festivalplads medbringende store ører og et batteri af dåseøl.

Flere end 4000

Det er umuligt at finde en, der har et overblik over, hvor mange gæster der ikke er gratister. 4000 skulle angiveligt være break even, og det trænede øje siger, at der er en del flere.

Inde på pladsen ligner det hele sig selv, som den slags arrangementer nu ser ud. Solen giver en ikke nødvendigvis sund tørst og kaster gyldne stråler ind i Odense Ishockeyklubs kasse.

Ølsalget er forceret og ved 20-tiden er de første for længst gået omkuld i græsset.

Oppe på scenen fyrer Nina Forsberg - eller er det Cæcilie Norby - fra genopstandne One Two flere ligegyldigheder af mellem to numre, end Bob Dylan har gjort på de seneste 10 års turné.

Sådan i stil med:

- Er I klar til at feste Odense?

Og det er Odense.

Sværmer om fotografen

Det er heller ikke nyt, at nogle af disse feststemte, primært af det kønneste køn, sværmer om fotografen som møl om en flamme, mens de med glædessprukne stemmer overdøver musikken og spørger, om han ikke vil fotografere netop dem.

Det ligner også noget, der er sket før, da en leder fra ishockeyklubben kommer hen og beder om at få skrevet noget pænt, så der kan komme rigtig mange mennesker til Bryan Adams-koncerten.

- Dig fra bandet!

Det er lige før alt virker bekendt, indtil en ganske ung kvinde kommer hen og stikker en pegefinger i brystet på mig og med stor sikkerhed fastslår:

- Du spiller i et rockband!

Da jeg har benægtet, kommer det lige så kategorisk:

- Du spiller garanteret hemmelig bas i din fritid.

Se så var der alligevel nyt under den sol, der hjælper ishockeyklubben med at få penge i kassen.
  • fyens.dk