Hun har svært ved at sige nej

Modelfoto: Scanpix

Hun har svært ved at sige nej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvordan ser et typisk forløb ud på Center for Seksuelt Misbrugte? Leder Camilla Carlsen Bechsgaard skitserer to sager, som viser spændvidden i målgruppen

Den dårligt fungerende:

Ung pige 24 år, vokset op i en familie med sociale vanskeligheder.

Hun er ikke blevet fjernet, men hun og hendes søskende har oplevet, at deres forældre har været mest optaget af deres egne kriser og har til tider drukket meget. Forældrene blev skilt, da hun var 10 år, og da hendes stedfar flyttede ind året efter, begyndte han at misbruge hende seksuelt. Det stoppede først, da hun kom på efterskole som 15-årig.

Hun gennemførte 9. klasse, men med et dårligt resultat. Hun kom ikke i gang med en ungdomsuddannelse, så kommunen prøver forskelligt, men intet af det fænger.

Hun flakser lidt rundt og bor hos en kæreste, men har svært ved at gå ordentligt ind i forhold. Hun oplever ofte, at en kæreste slår hende eller har samleje med hende, selv om hun ikke har lyst. Men hun kan ikke sige nej.

Hun er bange for at bevæge sig ud, har angst og depression, og er et sted i sit liv, hvor hun ikke magter at gøre de ting, der hjælper hende videre.

Udfordringerne

Efter at have stået på venteliste til at få en samtale, finder hun ud af, at der også er lang ventetid på at komme i behandling.

Terapeuten skal til den tid vurdere, hvad der skal arbejdes med først. Er det at stabilisere situationen og undgå, at hun fortsætter med at have kærester og løse forhold, der er dårlige for hende? Er det at få styr på hendes depression og angst og finde en ordentlig bolig?

Det sidste kan centeret og socialrådgiveren hjælpe med.

Behandlingen

Terapeuten arbejder med at lære den unge kvinde at føle tilknytning til et andet menneske - det er en forudsætning for, at terapien kan virke.

Det vigtigste er først at få hverdagen til at fungere. Det kan godt tage et stykke tid, men der skal være overskud til det videre arbejde.

Når hverdagen fungerer, begynder terapeuten at kortlægge, hvilke traumer og flashbacks hun har, og hvilke konsekvenser de har det for hendes hverdag.

Efter et stykke tid begynder genopbygnings- og konsolideringsfasen. Her lærer den unge kvinde at bruge de redskaber, hun har fået. Og begynder at tænke på, hvad hun har overskud til at gå i gang med - her kan en socialrådgiver også hjælpe.

Efter behandlingen

Det er langt fra sikkert, hun kan tage en uddannelse, men hun vil fremover være i stand til at håndtere sine kriser.

Hun har fået metoder til at hjælpe sig selv i de perioder, hvor det er svært, og hun kan også bede om hjælp, når hun har brug for det. Hun bukker ikke under for angsten eller bliver selvskadende igen. Hendes ptsd-symptomer mindskes, og hun får det bedret.

Hun har svært ved at sige nej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce