Hit med historien: Odenseanere opfordres til at dele deres historie for eftertiden

Stadsarkivar Jørgen Thomsen er en mand med masser af historier i hovedet efter 41 års arbejde med historie. Hvis de velklædte herrer på Restaurant Skoven bag ham ser småsure ud, er det fordi fotografen Bent Togo Andersens blitz netop var eksploderet og havde sendt små glasstykker ud over aller tallerkner. Foto: Michael Bager

Hit med historien: Odenseanere opfordres til at dele deres historie for eftertiden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stadsarkivar Jørgen Thomsen kom med en opfordring til at dele sine historier fra Odense. Snart begynder arbejdet med at samle erindringer ind, der skal gøre det lettere for fremtidige generationer at forstå fortiden.

Han har læst alle 12 bind og 4700 sider om Odense bys historie, inden bogserien blev udgivet i 1000-året i 1988. Seks gange, endda. Få kender vel byens historie så godt som stadsarkivar Jørgen Thomsen, der den 1. april stopper efter 41 års arbejde med historien, og overlader jobbet som stadsarkivar til sin souschef Johnny Wøllekær.

Og selv om Thomsen mandag aften skulle forsøge at koge de mange år ned til de mest finurlige og fantastiske historier i hans karriere, så var det alligevel svært ikke at se lige så meget frem som tilbage.

- Da vi sidst bad om erindringsbeskrivelser for odenseanerne, var dem vi fik ind erindringer fra 1900 til 1940'erne. Nu er turen kommet til jer. For hvis ikke I er med til at fortælle historien så forsvinder den, lød det fra Jørgen Thomsen til en stuvende fuld sal på Banegårdspladsen.

Byrådet i Odense satte ved det seneste budgetforlig penge af til at indsamle odenseanernes erindringer en gang til.

I 1933 var Louis Armstrong for første gang i Odense for at spille. Der var kun kvartfyldt til hans to orkester-koncerter, anmelderne skrev, det ikke havde noget med musik at gøre, og i en film, som blev optaget i København samme år, blev han introduceret som en brøleabe fra junglen, der lige var kommet ned fra træerne.
I 1933 var Louis Armstrong for første gang i Odense for at spille. Der var kun kvartfyldt til hans to orkester-koncerter, anmelderne skrev, det ikke havde noget med musik at gøre, og i en film, som blev optaget i København samme år, blev han introduceret som en brøleabe fra junglen, der lige var kommet ned fra træerne.

Lommebog fra KZ-lejren

Jørgen Thomsens tanke med opfordringen var at vise, at det er almindelige menneskers oplevelser og deres liv, der udgør en langt mere spændende historie end den det offentlige Danmark kan levere, med de oplysninger man nu har.

Da Stadsarkivet i 1990 udgav den allerførste udgave af Odense-bogen var det med uddrag fra den odenseanske politimand Laurits Rasmussens lommebog, som han skrev i skjul under sit halve år i en tysk koncentrationslejr under krigen.

- Vi fik den, fordi hans søn Per Rasmussen tænkte, at det måske var interessant for os. Den er helt unik. At tænke sig at han smuglede lommebogen med hele vejen og skrev i den hver dag. Den er et vigtigt vidnesbyrd.

Og mere hverdagsagtige oplevelser kan også bruges af fremtidige generationer mener Jørgen Thomsen.

- For eksempel er der mange der i dag har travlt med at nedgøre dem, der besluttede at rive en del af byen ned og bygge Thomas B. Thriges Gade. Men jeg tror ikke de var dummere end vi er i dag. Eksempelvis blev der revet masser af boliger ned i Adamsgade, hvor der stadig var lokum i gården. Det var noget de selv havde oplevet og derfor træf de nogle andre beslutninger, fordi deres forudsætninger var anderledes. Præcis som de er for os i dag, lød det.

En sommerdag ved Odense Havn omkring 1912, fotograferet af biografdirektør M.N. Topp, hvis datter, Kylle Topp, står på broen i hvid kjole og med lange krøller. Da Jørgen Thomsen så billedet første gang, troede han bestemt, det var håndkoloreret. Men det viste sig, at det var en farvefoto-teknik, der var opfundet i Paris i 1907 ? og en fremmelig og velstående fotoamatør i Odense kunne altså gøre brug af den. Men for hver gang, han tog et billede, kostede det næsten tre timelønninger for en arbejder. Foto: Stadsarkivet
En sommerdag ved Odense Havn omkring 1912, fotograferet af biografdirektør M.N. Topp, hvis datter, Kylle Topp, står på broen i hvid kjole og med lange krøller. Da Jørgen Thomsen så billedet første gang, troede han bestemt, det var håndkoloreret. Men det viste sig, at det var en farvefoto-teknik, der var opfundet i Paris i 1907 ? og en fremmelig og velstående fotoamatør i Odense kunne altså gøre brug af den. Men for hver gang, han tog et billede, kostede det næsten tre timelønninger for en arbejder. Foto: Stadsarkivet

Armstrong og de hylende katte

Det er også derfor man i dag kan ryste på hovedet over historien, hvis man kigger tilbage.

Som da Louis Armstrong den 6. november 1933 første gang optrådte i Fyns Forsamlingshus i Kongensgade i Odense. Her bemærkede en journalist, at Louis Armstrong spillede som "havde man taget tonen fra samtlige Chicagos svineslagterier på en gang" og at musikken måtte have sat "alle Dronningensgades månesyge katte i gang".

En journalist skrev også, at han "selv stillet overfor 20 geværløb" ikke ville betegne det som musik. Måske snarere et brøl fra urskoven. Da Louis Armstrong vendte tilbage til Odense i 1955 og igen i 1959 var det som en verdensstjerne, der kunne hyldes fra balkonen på Grand Hotel foran masser af odenseanere.

Da var 30'erne for længst blevet historie.

Hit med historien: Odenseanere opfordres til at dele deres historie for eftertiden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce