Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Historiske tatoveringer: Smerte med en åndelig dimension

Igen og igen og igen rammer Kai Uwe Faust nålen ned i Timm Isemanns mave. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Historiske tatoveringer: Smerte med en åndelig dimension

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Møntergården havde lørdag besøg af "Kunsten på Kroppen", som gør det i tatoveringer udført på forhistorisk facon.

Tyske Timm Isemann er en stor, stærk mand at se til. Men som han ligger der på gulvet i Møntergårdens forhal, ser han på en måde lille ud. Hænderne er knyttede, og der er smerte at læse i hans øjne og hans ansigtskulør.

Forklaringen på smerten kan både ses og høres. Ved siden af Tim Isemann sidder en mand og en kvinde. Manden slår i en næsten tranceagtig rytme igen og igen med en stav på en anden stav. For enden sidder en spids genstand, der for hvert slag rammer direkte i Tim Isemanns maveregion. Imens sidder kvinden og holder huden på plads.

Det er tatovering, som foregår. Og vel at mærke tatovering på urgammel facon. Det er ren håndkraft, og redskaberne er efterligninger af en fjern fortids tatovør-remedier. Dog med den forskel, at fortidens bensplinter er skiftet ud med metal, når det gælder selve tatoveringsnålen. Også farverne er nutidige.

- Det gør ondt, lidt afhængigt af, hvilke zoner der bliver ramt. Men jeg tror, det ville gøre mere ondt med en moderne maskine, siger Tim Isemann. Som der har været arbejdet på i fire timer.

Eksperimentel arkæologi

Også tatovøren siger, at det gør ondt. De mange timers hamren er hårdt for muskler og led. Så det helt oplagte spørgsmål er, hvorfor i alverden de gør det, når nu det gør ondt på både tatovøren og objektet for kropskunsten, Tim Isemann.

Til det svarer tatovøren, som hedder Kai Uwe Faust, tysker med base i København siden 2010, at både han og Tim Isemann interesserer sig for eksperimentel arkæologi.

Hvilket vil sige, at de interesserer sig for at forsøge at omsætte arkæologernes fund og teorier til praksis. I den sammenhæng er Tim Isemann en smed og vil gerne ligne en smed. Ligesom tatoveringen i sig selv er en form for eksperimentel arkæologi. Idet man i praksis forsøger at udføre den metode, man tror har været brugt til at lave tatoveringer i den fjerne fortid.

Motivet, som Tim Isemann er ved at få tatoveret, stammer fra et arkæologisk fund i Sibirien. Af et mumificeret menneske fra cirka 500 f.kr. Motivet er forbundet til det nomadiske rytterfolk, skyterne.

Så på den måde er det, der på afstand kunne ligne en form for tortur, i virkeligheden levendegjort historie.

Overgangs-ritual

Tatovøren Kai Uwe Faust holder en pause og overlader den finere og knap så håndfaste, men næppe mindre smertefulde, fintegning af motivet til kollegaen Violeta Bendis.

Faust har siden 2014 stået i spidsen for tatoveringsstudioet "Kunsten på Kroppen" i København, der blev åbnet helt tilbage i 1988, og som har specialiseret i forhistoriske tatoveringer. Både hvad angår motiver og metoder. Studiets grundlægger Erik Reims har samlet et helt bibliotek af litteratur om tatoveringernes historie. Man kan dog også få et helt almindeligt hjerte og ens udkårnes navn på skulderen, hvis det er det, man er til.

Men de historiske tatoveringer er noget særligt. Andet og mere end en modetatovering til at blære sig med på Facebook eller Instagram, siger Kai Uwe Faust:

- Oplevelsen er helt unik. Speciel og personlig. Og den er mere krævende for alle.

- Tatoveringer er historisk set blevet brugt som overgangsritualer fra barn til voksen. Jeg synes, det er noget, der mangler i vor moderne kultur. Det passer fint med, at man har lov til at blive tatoveret, når man fylder 18, som også er der, hvor man må køre bil, drikke stærk spiritus eller gifte sig uden at få lov af forældrene, tilføjer Kai Uwe Faust, der også peger på andre betydninger af tatoveringer: Som talisman eller som noget, man kan tage med sig i livet efter døden.

Han ser en tatovering som noget fysisk, der har en åndelig dimension med rødder til fortiden, der kan berige den tatoveredes liv og tilføre ny energi.

Og når "Kunsten på Kroppen" denne lørdag besøgte netop Møntergården, skyldes det, at vikingerne og deres tatoveringer er noget, som "Kunsten på Kroppen" længe har arbejdet med, og det passer fint til Møntergården, der har haft vikingetema i vinterferien.

Historiske tatoveringer: Smerte med en åndelig dimension

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.