Historien stikker dybt i gården, der har lagt navn til et helt kvarter. I knap 400 år har der været bebyggelse dér, hvor Kragsbjerggaard i dag ligger og forfalder. I årenes løb har både H.C. Andersen og Morten Korch været forbi, men inden længe kan gården blive revet ned, for dens ejer - Odense Kommune - er ved at sætte ejendommen til salg sammen med resten af Odense Vandrehjem.

Det er en lang historie, der følger med, når man graver i jorden omkring Odense Vandrehjem. Helt tilbage til 1629 stikker den, for da blev den første bygning opført på jorden - den gang kaldet Rødegaarden. Rådmand Jens Mule (1564-1633) har formentlig ladet den opføre. Han var søn af den rige købmand i Odense, Hans Mule.

Gården skiftede ejer nogle gange, og i 1746 købtes den af apoteker Johan Christopher von Westen (1701-1774) - ejeren af Odense Løveapotek. Da begyndte gårdens storhedstid med en ny hovedbygning, parkanlæg og skov. Navnet ændredes til Kragsbjerggaard - formentlig opkaldt efter hans hustru, Karen Krag Holmsted. I dag ses stadig en indmuret bjælke med indskriften "JCW MKH 1747". JCW står for ovennævnte Johan Christopher von Westen og MKH for hustruen Karen Krag Holmsted. Årstallet 1747 er året efter von Westens køb, hvor der skete store bygningsmæssige ændringer, og hvor også navnet blev ændret. Måske er indskriften i bjælken en slags "grundsten" for nybyggeriet. Bjælken med indskriften og bjælkens placering i dag kan ses på de vedhæftede billeder. Von Westens efterkommere måtte imidlertid forlade gården i armod i 1776. Gården havde skiftende ejere, og den var noget i forfald, så den herskabelige hovedbygning stod ikke til at redde.

To forfattere har været forbi

I 1928 købte proprietær Rasmus Johannes Wester (1876-1958) Kragsbjerggaard, og han var en meget dygtig landmand. I 1948 afhændede han gården til Odense Kommune, men blev selv boende dér til sin død i 1958. Haven og skoven valgte Odense Kommune at udlægge som grønne områder. De resterende jorde blev solgt til ejendomsselskabet "Kragsbjerg" og omskabtes til villakvarter.

Men to kendte fynske forfattere har med ca. 100 års mellemrum haft tilknytning til Kragsbjerggaard. H.C. Andersen omtaler gården i en barndomsepisode, der har gjort kraftigt indtryk på ham: Digteren var 11-12 år gammel og fulgtes med sin mor ud til en af gårdens marker i høsttiden for at samle kornaks op fra marken, formentlig som et kærkomment supplement til kosten hjemme i barndomshjemmet i Munkemøllestræde. Kragsbjerggårds unavngivne forvalter fangede imidlertid den unge Hans Christian og ville straffe ham med pisken, men drengen blev reddet i sidste øjeblik med denne snarrådige replik "Hvor tør du slå mig, da Gud kan se det". Forvalterens vrede forsvandt, og han spurgte i stedet venligt til hans navn og gav ham en drikkeskilling i stedet for prygl. Da H.C. Andersen viste pengene til moderen, udbrød hun ifølge digteren til de omkringstående: "Det er et mærkeligt barn, min Hans Christian. Alle mennesker er ham gode, og selv den onde karl har givet ham penge". Også som voksen fulgte H.C. Andersen med i, hvad der foregik på Kragsbjerggaard. Det viser et brev, som han i 1838 modtog fra sin nære bekendte, forfatterinden Henriette Hanck. Her omtales auktionen over dødsboet efter Elenore Rantzau, der tidligere havde været ejer af gården. Auktionen udbød blandt andet 18 guldure og flere hundrede ruller manufakturvarer. Intet under at Henriette Hanck brugte denne formulering i sit brev: "En ganske mærkelig auktion i byen". Også en anden fynsk forfatter Morten Korch havde sin gang på Kragsbjerggaard, og det siges, at både proprietær Wester og husbestyrerinden Agnes Søvndahl var vigtige inspirationskilder til flere af Korchs romanfigurer.

Kilde: Historisk Atlas, Odense Bys Museer

  • Michael Bager

    Af:

    Uddannet journalist fra DjH, ansat på Fyens Stiftstidende siden 1997 og senest tilknyttet Kultur- og Odense-redaktionen.

Mere om emnet

Se alle
Forpagter: - Hvis jeg ikke kan fortsætte med vandrehjemmet, bliver jeg skuffet

Forpagter: - Hvis jeg ikke kan fortsætte med vandrehjemmet, bliver jeg skuffet

3
Rådmand: - Det er ikke en kommunal opgave at drive vandrehjem

Rådmand: - Det er ikke en kommunal opgave at drive vandrehjem

Her står sagen