Hendes mor er Jehovas Vidne, hendes far muslim. Selv er hun rocksanger

Mariyah Le Berg: - Jeg har lært ikke at være så autoritetstro og prøver at tænke selv. Måske fordi jeg har prøvet at få vredet hovedet rundt af folk, der siger alt muligt. Privatfoto

Hendes mor er Jehovas Vidne, hendes far muslim. Selv er hun rocksanger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mariyah LeBerg skal give en af de berømte TED Talks på årets TEDxOdense-konference, hvis tema er "My other side". Mariyahs mor er Jehovas Vidne, hendes far muslim, og selv har hun altid drømt om at være rocksanger. I dag lever hun af at synge og fortæller her, hvordan det var at bryde med Jehovas Vidner som teenager, hvorfor hendes karakter FordærvBerg havde behov for at være så rå og sexfikseret, og hvorfor Bob Marley er bedre end psykofarmaka.

Lille Maria står bordet i lejligheden i Gellerup Parken, iført prinsessekostume og med sin kæphest i hånden. Cirkusprinsessen er klar til at give et nummer, for Maria kan slet ikke lade være med at synge.

Marias mor elsker at male heste, men hun er også overbevist Jehovas Vidne, og derfor vokser Maria op uden en far. Hendes far er nemlig muslim. Han flygtede til Danmark fra borgerkrigen i Libanon og blev i en kort periode til "bror Muhammed" i Jehova-menigheden i Nordjylland. Men da Marias mor blev gravid, var det slut - nu var det hende, der skulle blive muslim, mente han. Men det ville hun ikke.

- Derfor blev de skilt, inden jeg blev født, fortæller Maria, der i dag er kendt som sangeren Mariyah LeBerg.

Hun er en af de talere, man kan høre, når TEDxOdense arrangerer en dag med talere, der har idéer, der er værd at sprede - i år under temaet "my other side", min anden side.

Mariyah LeBerg voksede op hos sin mor som Jehovas Vidne i en verden, hvor Satan findes og dæmoner er virkelige. Og når man ikke er så gammel, skaber det både paranoia og angst:

- Du kan gå og have ondt i maven i flere måneder over helt uskyldige ting. Jehovas Vidner spiller også - som andre sekter - på dårlig samvittighed. Hvis nogen gør noget, de ikke må, og andre Jehovas Vidner ser det, er de forpligtet til at sige det til de ældste. Det er en stikkerkultur, hvor du ikke rigtig kan regne med nogen. Men samtidig er det her, du har dine eneste venner. Ingen har rigtig lyst til at stikke hinanden, men de får dårlig samvittighed, hvis ikke de gør det. Og når du gør noget forkert som barn, har du ikke bare skuffet mor eller far, men ham, der har skabt alting i hele verden. Derfor var der også mange ting, du holdt skjult, for hvis nogen fandt ud af det, var du på den, fortæller hun.

Syv år gammel fandt hun ud af, at hun gerne ville noget andet, da hun stod og betragtede et af sin mors mange malerier af heste.

- Hesten løb frit omkring. Sådan skal jeg være, tænkte jeg. Fri.

Og det at synge var det nærmeste frihed, Maria kunne komme i de år. Drømmen om at blive rockstjerne, grinte de andre lidt af i Jehovas Vidner, for det er ikke noget, man gør. "Maria synger sådan lidt", sagde de.

I sjette klasse dannede hun sit første band på skolen, men oplevede, at de andre ikke var helt så entusiastiske som hende. Men de næste år vokser oprørstrangen. Hun får dreadlocks og begynder at drikke, og en tidlig morgen afleveres hun på bagsædet af en politibil til Jehovas Vidners stævneplads i Silkeborg, godt fuld.

Fordærv Berg, kalder de andre hende - hun er ikke godt selskab.

Maria kan godt mærke, at der skal ske noget andet, men hun begynder også at få det dårligere og dårligere. Hendes humør er i bund, hun er nærmest deprimeret og bliver undersøgt at både psykologer og psykiatere. Løsningen hedder piller - psykofarmaka.

- Men det ville jeg bare ikke. Det skal jeg ikke have noget af. Jeg skal bare have nogle flere Bob Marley-plader. Og ved at høre en masse reggaemusik fik jeg ubevidst nogle gode ting plantet i mit hoved, som gjorde, at jeg så lidt mere positivt på alting. Og på den måde fik jeg mig selv ud af den tilstand igen, fortæller Mariyah LeBerg.

Hun kommer på efterskole, der bliver en vej ud af Jehovas Vidner, flytter senere til Sjælland og efter at have sofa-surfet et lille års tid, finder hun sit eget sted - og et band, Kids in Crime.

Sammen med vennen Andreas Bjerring laver hun også en EP med karakteren FordærvBerg, hvor hun rapper, som ikke mange andre danske kvinder før har rappet om mandlige kønsdele:

- Når din diller ligner noget, der er slæbt ind af katten, er den helt død, og jeg gider ikke lege med den. Gå nu væk...Se nu, hvor den chiller, den lille, lille, lille coke-diller. ("Narkodiller")

Vi hører også om Deppe - "jeg går i spåner, når jeg låner din boner" - og Niller, "the pussy-filler". Men der er en anden dybde i sangen om Fordærv Berg - hendes alter ego:

- FordærvBerg kryber frem, når du drikker af flasken, får dig til at bruge alle pengene i tasken; FordærvBerg, hun er lige glad med, hvad du siger... Hun kigger, og jeg drikker, hun ser mig gå i stykker, mens hun smiler.

FordærvBerg laver Mariyah LeBerg i en periode, hvor øl og Fernet Branca fylder mere end godt er. Konceptet er, at sangene skal optages i en brandert - "det er mandag og jeg vil bare være stiv", som et af omkvædene lyder. Og det er en fest, men da EP'en er færdig, sætter Mariyah sig ned for at lytte til resultatet - på samme måde som hun tidligere lyttede til Bob Marley. Og oplevelsen skræmmer hende:

- Det var ikke rart at høre. Det var de indre dæmoner, der kom ud, og jeg kunne godt se, at du faktisk bliver to personer, når du drikker meget: Den, du er, når du er rigtigt fuld, og hende, der står med tømmermændene dagen efter og skal tage sig af alt det, FordærvBerg lavede i går. Musikken var en form for selvterapi, og FordærvBerg blev også begravet igen, da EP'en var ude, siger Mariyah.

- Det var en fed opvågning at finde ud af, at det havde jeg ikke lyst til igen.

Det bliver hendes andet alterego, LeBergski, der lægger FordærvBerg i graven. Trods denne plagen:

- Personligshedspaltningen er snart forduftet. Hun kræver kroppen tilbage, for LeBergski er en kage, der var sjov i sine tidligere dage, men nu har glemt, hvor godt livet kan smage - der er slet ikke noget af alt det sjove tilbage. Kom nu LeBergski, jeg vil ud. Jeg vil ud og være fuld.

- Nu her bagefter kan jeg godt se, at det har været et oprør mod, at jeg hele mit liv havde levet så kontrolleret. Jeg måtte ikke være nedringet, og kjolen skulle gå til ned over knæet. Jeg var tvunget til at gå i nederen grimme kjoler tre gange om ugen, så efter jeg forlod Jehovas Vidner, havde jeg ikke en kjole på de næste fem år.

TEDxOdense
TED Talks er populære verden over. Her taler folk passioneret om en idé, som er værd at dele. Talen må ikke vare længere end 18 minutter, ofte er der kun tre eller fem minutter til rådighed. TEDxOdense udspringer af netop TED Talks, der holdes live og streames. X står for "uafhængig organiseret" af folk, der har fået licens af moderorganisationen.Temaet for årets TEDxOdense Talk er "My other side", som 15 talere - plus en "mystery speaker" - fortæller om. Arrangementet finder sted 14. april på Odense Teater fra klokken 13 til 18.30. Der er endnu få billetter tilbage - de koster 550 kroner plus gebyr. (uss)

Illusionen om frihed

Efter at have brudt med Jehovas Vidner begynder Mariyah LeBerg på en frisk. Tror hun.

- Da jeg smuttede fra Jehovas Vidner, tænkte jeg: Nu skal jeg ud at være et frit menneske ligesom alle de andre derude. Men det gik hurtigt op for mig, at "derude" var der bare en anden religion, som de kaldte "politik". Jeg synes, den er fuldstændig lige så forvrænget og forskruet som det, jeg selv kommer fra. Men det er - sådan ser jeg det - hvad andre er blevet indoktrineret til. Du kan sige, at jeg på en måde har fået rollen som hende, der står og kigger ind, observerende og tænker: Det er egentlig sjovt, I gør sådan der.

- Sådan havde jeg det meget i begyndelsen og har det lidt stadigvæk. Jeg har lært ikke at være så autoritetstro og prøver at tænke selv. Måske fordi jeg har prøvet at få vredet hovedet rundt af folk, der siger alt muligt.

Når hun ser tilbage i dag, kan hun se en voldsom usikkerhed og "verdens største identitetskrise" i tiden lige efter sit brud.

- Men det ville jeg ikke være ved. Derfor prøvede jeg at lade som om, jeg var ligesom alle andre. Men det gjorde så, at jeg blev helt vildt misforstået. For der var mange ting, jeg ikke anede noget om. Politik. Eller bøger og film jeg ikke havde fået lov at læse eller se. Derfor var der mange ting, jeg ikke kunne snakke med om. Jeg ville ønske, jeg havde været ærlig og sagt: Jeg er lige kommet ud af den her sekt og aner ikke noget om verden. Men når man er så ung, vil man bare gerne passe ind. Det havde jeg aldrig rigtigt gjort, og her var chancen for at få lov til at være lidt lige som alle andre. Det havde bare den helt modsatte effekt. Og på et tidspunkt gik det op for mig, at jeg aldrig kommer til at være som alle andre. Og det er faktisk også mere end okay.

I dag bliver Mariyah LeBerg rost for sit stærke og levende udtryk på scenen. Som medlem af gypsy-ska-punk-bandet Patchanka var hun med til at vinde Danish Music Award 2014 for bedste "live act" - og siden har hendes optræden i bandet M.E.T.A. også vakt opmærksomhed. Hun går nu solo og glæder sig til at komme ud med noget nyt:

- Folk som er vilde performere og kan nå ind i dit hjerte, når du står til en koncert, har altid tændt mig mest. De har det bare i sig, og hvis de prøvede at lade være, ville det stadig komme frem, fordi det er en så inkarneret del af dem. Og det kan jeg relatere til. Det holder mig i live, siger Mariyah LeBerg.

- Når jeg står på scenen, bliver alle mine usikkerheder og alt den bagage, jeg har med, elimineret. Når jeg står på scenen, er jeg Mariyah. Sangeren.

Hendes mor er Jehovas Vidne, hendes far muslim. Selv er hun rocksanger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.