• Rådmand Jane Jegind (V) bad tilsyneladende kontorchef i lysreklamesag om "en god sagsbehandling" allerede inden, en formel ansøgning landede hos By- og Kulturforvaltningen. Det viser en af de mails, forvaltningen har afvist at give aktindsigt i, men som avisen er kommet i besiddelse af.
  • I en anden mail fra en afdelingschef fremhæves det, at både Jane Jegind og Anker Boye (S) er "hooked" på lysreklamer.

Chefer i By- og Kulturforvaltningen lagde pres på embedsværket, da ønsket fra en ny investor i byen om at opsætte lysreklamer på Fisketorvets højhus blev sagsbehandlet i sensommeren 2015.

Og presset kom i sidste ende fra byens mest magtfulde politikere, nemlig den daværende borgmester Anker Boye (S) og by- og kulturrådmand Jane Jegind (V).

Det antyder nye mails i sagen, som avisen er kommet i besiddelse af. Der er tale om nogle af de mails, forvaltningen tidligere har afvist at give aktindsigt i, men avisen har fået fat i dem på anden vis.

Overblik over sagen

Fik Capital Investment, den nye ejer af højhuset på Fisketorvet, og reklamefirmaet Track One en særlig behandling - og hvis ja, så af hvem - da firmaerne i 2015 endte med at få ja til at opsætte lysreklamen på toppen af bygningen? Det er det store spørgsmål i lysreklamesagen, som avisen har afdækket de seneste uger.Den sagsbehandler, der sad med sagen, mente ikke lysreklamen kunne tillades inden for lokalplanen, men den vurdering blev aldrig forelagt politikerne, der skulle træffe beslutningen. Oplysningen kom først frem, da en intern mail med vurderingen for nylig blev lækket til Fyens Stiftstidende.

I stedet fik politikerne en vurdering fra kontorchefen i Byggesag, Brian Brandt Bundsgaard, som gik på, at fordi reklamen kunne opsættes i respekt for bygningen, den sidder på, og i respekt for omgivelserne, så kunne byrådet give en særlig tilladelse på trods af lokalplanens bestemmelser.

Noget tyder dog på, at reklamefirmaet Track One, allerede inden et flertal i byrådet gav tilladelse, havde fået en lovning om, at sagen nok skulle gå i orden. I hvert fald var firmaet i fuld gang med salget af reklamer på skærmen mindst halvanden måned før, ja'et i byrådet blev givet.

Her er kort kronologisk overblik:

2015, forår: Investeringsfirmaet Standard Life Investment køber højhuset på Fisketorvet i Odense. Capital Investment med hovedsæde i København står for købet og repræsenterer Standard Life Investment i sagen.

2015, sommer: Capital Investment og reklamefirmaet Track One anmoder Odense Kommune om tilladelse til at opsætte lysreklamer på toppen og ned langs siderne på huset.

2015, midt i juli: Track One begynder at skrive ud til mulige kunder, at lysreklamen er "en realitet" fra 1. november. Men lysskærmen er på det tidspunkt slet ikke godkendt. I hvert fald ikke formelt.

2015, 21. juli: Daværende afdelingschef for Byudvikling, Henrik Lumholdt, beder to kontorchefer se på sagen. Det sker med ordene: "Obs på at Anker og Jane er meget hook på at give tilladelse til lysreklamer". 

2015, 27. juli: Byrådsmedlem Lars Havelund (K) har set en animation af lysreklamen på internettet og spørger adm. direktør i By- og Kulturforvaltningen Anne Velling til sagen. Hun ved på det tidspunkt tilsyneladende intet om lysreklamen og sender hans mail videre i nedad i systemet. Mailen ender hos kontorchef Brian Brandt Bundsgaard. "Jeg ved ikke, om det er den sag, hvor Jane bad mig lave en god sagsbehandling", lyder hans svar.

2015, 6. august: Den sagsbehandler, der bliver bedt om at vurdere lysreklamens lovlighed i forhold til den gældende lokalplan, konkluderer, at reklameskærmen ikke kan tillades, da den vil være i strid med mindst fem bestemmelser. Det kræver en ny lokalplan at give tilladelse, lyder vurderingen.

2015, 18. august: By- og Kulturudvalget behandler sagen, men får intet at vide om sagsbehandlerens vurdering. I stedet konkluderes det i sagsfremstillingen, der er skåret til af sagsbehandlerens chef, som er uenig i vurderingen, at lysreklamen lovligt kan sættes op inden for rammerne af den gældende lokalplan. Der er uenighed om sagen i By- og Kulturudvalget, og sagen sendes videre til byrådet.

2015, 9. september: Efter heftig debat i byrådet siger et flertal med V, S og DF ja til lysreklamen. Dog med den begrænsning, at der kun må opsættes et reklamebånd rundt om bygningen top. Reklamen ned langs siden, som Capital Investment og Track One også har ønsket, bliver afvist. Kun Venstre vil gå så langt. Heller ikke under byrådsbehandlingen bliver det lagt frem, at der i By- og Kulturforvaltningen findes en vurdering, der konkluderer, at lysreklamen vil være i strid med lokalplanen.

2015, oktober/november: Lysreklamen bliver monteret på højhuset og tændes fra november.

Den 21. juli modtager den daværende afdelingschef for Byudvikling Henrik Lumholdt en mail fra Capital Investment, der tidligere på året har købt højhuset på Fisketorvet.

Mailen indeholder tekniske specifikationer på diodeskærmen, og projektudvikleren fra Capital Investment skriver, at han gerne hører afdelingschefens udspil til "hvordan vi smartest kører forløbet rent myndighedsmæssigt, så alle forhold tages i betragtning".

Sådan er artiklerne blevet til

Fyens Stiftstidende har de seneste uger gravet i sagen om lysreklamen på Fisketorvets højhus i et forsøg på at komme til bunds i, hvordan det egentlig gik til, at lysreklamen på toppen af bygningen fik grønt lys, uden der blev udarbejdet en ny lokalplan eller foretaget borgerhøringer. Selv om den sagsbehandler, der sad med sagen, klart vurderede, at lysreklamen ikke lovligt kunne opsættes lovligt inden for den gældende lokalplan.Odense Kommunes By- og Kulturforvaltning har afvist at give Fyens Stiftstidende aktindsigt i de interne mails og dokumenter, der måske kan kaste lys over sagen.

Derfor har avisen søgt oplysninger om sagens forløb ad andre veje.

Denne artikel - og andre artikler, vi bringer i de kommende dage - er blevet til på baggrund af nogle af de interne mails, forvaltningen ikke vil give aktindsigt i, men som redaktionen på anden vis er kommet i besiddelse af.

Desuden har en række anonyme kilder, der på forskellig vis har kendskab til sagsforløbet, bidraget.

Kilderne har forskellige begrundelser for ikke at ville stå åbent frem. Disse forklaringer kan ikke gengives i detaljer, da kilderne frygter, det vil kunne skade dem.

Avisen kender i alle tilfælde kildernes fulde identitet og årsagerne til, at de ikke ønsker at stå åbent frem. 

 

Henrik Lumholdt sender mailen videre til sin underordnede, den daværende kontorchef i Byplan Dorthe Harbo, men også med c.c. til en anden kontorchef, Brian Brandt Bundsgaard i Byggesag. Han skal vise sig at få en vigtig rolle i sagen.

Det er nemlig Brian Brandt Bundsgaard, som mindre end en måned senere - bakket op af adm. direktør i forvaltningen Anne Velling - vælger, at de politikere, der skal sige ja eller nej, intet skal have at vide om en vurdering, lavet af den sagsbehandler, der sad med sagen.

Jeg ved ikke, om det er den sag, hvor Jane bad mig lave en god sagsbehandling, men de har jo ikke sendt noget ind endnu, og jeg er ret sikker på, at det heller ikke er sat op endnu.

 

Det er den vurdering, avisen før har omtalt, hvor det fastslås, at lysreklamen ikke kan tillades. Ikke uden der først laves en ny lokalplan.

Frem for blot at bede kontorcheferne lade deres fagfolk se nøgternt på sagen, lader afdelingschefen Henrik Lumholdt dem forstå, der er mere på spil.

"Obs på at Anker og Jane er meget hook på at give tilladelse til lysreklamer", skriver han.

Skideballe til sagsbehandler

Ud fra de oplysninger, avisen gennem fortrolige samtaler med kilder med kendskab til sagen har indsamlet i den seneste tid, så er det Brian Brandt Bundsgaard, kontorchefen i Byggsag, der presser sine folk for at finde et svar på, hvordan lysreklamen kan tillades, selvom den umiddelbart synes at være i strid med lokalplanen.

Han beder lige efter sommerferien i 2015 sine fagfolk i byggesag om hurtigt at lave en indstilling til By- og Kulturudvalgets møde den 18. august, som skal anbefale en tilladelse til lysreklamen.

- Det var en udtrykkelig ordre, at den skulle være positiv, som det formuleres af én af avisens kilder.

Brian Brandt Bundsgaard skyr ifølge avisens oplysninger ingen midler for at få det, han beder om.

Pres, trusler og skældud er menuen, han over de kommende dage serverer for fagmedarbejderne, der må slå knuder på sig selv og den faglige viden, de har, i et forsøg på at håndtere sagen, som han kræver.

Metoderne vækker så meget opsigt i kontorerne, der har med sagen at gøre, at det bliver et samtaleemne i korridorerne. Ikke mindst da en sagsbehandler efter drøftelser med flere kollegaer, der ser på lysreklamesagen med samme skeptiske øjne, trodser ordren fra Brian Brandt Bundsgaard.

Vedkommende skriver herefter 6. august 2015 - 12 dage før mødet i By- og Kulturudvalget - den føromtalte vurdering, som konkluderer, at reklameskærmen - selv om der er et "politisk ønske" om at "fremme" sagen - ikke kan tillades inden for lokalplanen.

Der står flere fagfolk bag vurderingen, som fastslår, at lysreklamen ikke kan tillades. Men der står kun én sagsbehandlers navn på den mail, Brian Brandt Bundsgaard modtager, og medarbejderen bliver som konsekvens hevet ind til en regulær skideballe på kontorchefens kontor.

Efterfølgende tales der på gangene om, hvordan medarbejderen, der har lagt navn til vurderingen, både er blevet råbt af og er blevet truet med en personalesag for ikke have udført ordren om at skrive en positiv indstilling.

Kollegaer oplever, hvordan sagsbehandleren kommer dybt påvirket tilbage fra mødet og fortæller, hvad der er sket. Tilfældigvis falder tidspunktet således, at medarbejderen netop samme dag starter ferie, og i løbet af fridagene søger og finder vedkommende nyt job i en anden kommune.

Efter ferien kommer sagsbehandleren kortvarigt tilbage inden opstarten i sit nye job, men bliver som en kilde udtrykker det "ignoreret og overset".

- Vi syntes, det var en fuldstændig urimelig behandling. Og heller ikke værdigt for en chef, lyder det.

Ikke til diskussion

De, der kender til processen, og som avisen har talt med, siger, det ikke er usædvanligt, at der kan være forskellige fortolkninger og vurderinger i lokalplansager.

Det er også det, adm. direktør i By- og Kulturforvaltningen Anne Velling tidligere har forklaret.

Det usædvanlige ved lysreklamesagen var, at medarbejderne ikke frit kunne have forskellige syn på sagen og ytre dem uden at frygte repressalier.

- Det var ikke en sag, man skulle diskutere, som én udtrykker det.

Tilbage står spørgsmålet om, hvorfor Brian Brandt Bundsgaard var så opsat på at sikre, at lysreklamen på Fisketorvet skulle have grønt lys, mens der i andre skiltesager i centrum var givet afslag ud fra den samme lokalplan.

Og hvorfor blev der, hvis der var tvivl, ikke lavet en ny lokalplan som foreslået af sagsbehandleren, hvilket også havde medført en mulighed for, at borgerne kunne blive hørt?

En god sagsbehandling

I en anden af de mails, forvaltningen ikke vil give aktindsigt i, men som avisen ligeledes er kommet i besiddelse af på anden vis, giver Brian Brandt Bundsgaard selv et muligt svar på, hvorfor sagen var så vigtig at få landet med et grønt lys til reklameskærmen.

Byrådsmedlem og medlem af By- og Kulturudvalget Lars Havelund (K) er sidst i juli 2015 på internettet stødt på en animeret film, der viser lysreklamen på Fisketorvets højhus. Han er forundret og skriver til adm. direktør i By- og Kulturforvaltningen Anne Velling:

"Umiddelbart virker den lidt voldsom. Har vi/Odense Kommune sagt god for det?"

Anne Velling svarer, at hun "ikke er stødt på denne reklameplads før nu" og lover, at forvaltningen vil se på sagen ugen efter, når sommerferien er ovre, og hun selv og hendes øvrige chefer er tilbage.

Havelunds mail sender hun videre til afdelingschef i Erhverv og Bæredygtighed, Charlotte Moosdorf, som sender den videre nedad i systemet til kontorchef i Byggesag Brian Brandt Bundsgaard.

Rådmand Jane Jegind har tilsyneladende allerede på det tidspunkt - før der formelt er ansøgt om lysreklamen og cirka halvanden måned før, den første gang behandles politisk - talt med kontorchefen om sagen. Lige præcis det har hun ellers tidligere overfor Fyens Stiftstidende afvist, at hun skulle have gjort.

Avisen spurgte 4. marts Jane Jegind direkte:

Har du på noget tidspunkt talt med kontorchef i Byggesag Brian Brandt Bundsgaard om lysreklamesagen forud for den politiske behandling (18. august, red.)?

- Nej, lød fra det rådmanden, der i interviewet også slog fast:

- Jeg kender ikke til noget politisk pres.

Brian Brandt Bundsgaards mail til hans chef Charlotte Moosdorf den 27. juli 2015 drager dog tvivl om Jane Jeginds forklaring. For han var tilsyneladende allerede i juli blevet kontaktet af rådmanden omkring sagen, skriver han.

"Jeg ved ikke, om det er den sag, hvor Jane bad mig lave en god sagsbehandling, men de har jo ikke sendt noget ind endnu, og jeg er ret sikker på, at det heller ikke er sat op endnu."

Rådmand fastholder forklaring

Jane Jegind (V) ønsker ikke at stille op til interview om de nye mails, der er dukket op i lysreklamesagen.

I stedet har rådmanden sendt et kort skriftligt svar, hvor hun bl.a. fastholder, hvad hun den 4. marts udtalte til avisen; at hun ikke havde talt med kontorchef Brian Brandt Bundsgaard om lysreklamesagen forud for den politiske behandling i august 2015. Hun husker det i hvert fald ikke.

- Jeg kan fortsat ikke huske at have talt med kontorchef Brian Brandt Bundsgaard om det. Såfremt dine oplysninger er korrekte, er jeg overrasket over, jeg har været nævnt i en mail, jeg ikke kender til og ikke er en del af, skriver rådmanden og tilføjer:

- Generelt opfordrer jeg altid til en god og professionel sagsbehandling, hvor der ses på, hvad der er muligt, og hvor alle sider belyses.

Brian Brandt Bundsgaard vil heller ikke give interview eller uddybe indholdet af den mail, han i juli 2015 skrev, som avisen er kommet i besiddelse af.

Han ønsker heller ikke at forholde sig til, om han har truet med en personalesag eller at svare på, om han, som flere kilder hævder, gav en direkte ordre om, at der skulle laves en positiv sagsfremstilling.

- Som du sikkert ved, kan jeg ikke udtale mig om personaleforhold og personfølsomme oplysninger, lyder begrundelsen for ikke at ville svare.

Avisen har en ekstra gang bedt ham svare på spørgsmålet om, hvorvidt han gav en ordre om at udarbejde en positiv sagsfremstilling, da dette efter avisens opfattelse ikke kan henføres under personaleforhold eller personfølsomme oplysninger. Men Brian Brandt Bundsgaard "har ikke mere at tilføje", svarer han.

Han bekræfter dog i sit korte mailsvar, at den Jane, der nævnes i mailen, han skrev 27. juli 2015, er rådmanden, altså Jane Jegind.

- Jeg kan godt se, at jeg i en mail fra 2015, har givet udtryk for, at jeg har været i tvivl om, hvorvidt jeg har talt med Rådmanden om sagen.

Tidligere borgmester og nuværende By- og Kulturudvalgsmedlem Anker Boye (S) oplyser over telefonen, at han ikke ønsker at svare på nogen spørgsmål om lysreklamen på Fisketorvet.

- Det har jeg ingen kommentarer til, siger han.

  • Blichfeldt_Rune

    Af:

    Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus i 2004. Samme år ansat på Fyens Stiftstidende. Siden 2005 på Odense-redaktionen. Har siden 2007 især dækket byudvikling. herunder emner som Odense Letbane og ombygningen af Thomas B. Thriges Gade.

Mere om emnet

Se alle
5
Mangler støtte: Ingen undersøgelse af lovlighed i lysreklamesag

Mangler støtte: Ingen undersøgelse af lovlighed i lysreklamesag

2
Ekspert: Ikke ulovligt at lække mails i lysreklamesag

Ekspert: Ikke ulovligt at lække mails i lysreklamesag

18
Kilde: Lysreklamesag er symptom på en "syg kultur"

Kilde: Lysreklamesag er symptom på en "syg kultur"