Odense Bys Museers grafiske konservator har travle dage, her hvor H.C. Andersen Museet er ved at blive tømt for indhold.

I disse uger tømmes H.C. Andersen Museet for indhold. Alt skal være væk ved månedens udgang, så arbejdet med at rive de fleste bygninger ned og gøre klar til at byggeriet af det nye eventyrhus kan komme i gang.

Museumsgenstandene skal enten i magasin eller udstilles på et midlertidigt HCA-museum, der åbner 20. januar, og en opgave med at tømme og flytte et museum er ikke lige noget, man kan ringe til 3x34 for at få klaret.

Lukning af museum

H.C. Andersen Museet lukkede 31. oktober og er nu ved at blive tømt.Alt byggeri undtagen selve H.C. Andersens Hus og Mindehallen skal rives ned for at give plads til det kommende eventyrhus, der forventes åbnet i 2020.

Fra 20. januar kommer der et midlertidigt H.C. Andersen Museum i det tidligere Carl Nielsen Museum i Odense Koncerthus.

Så fagfolkene er på arbejde for at sørge for, at de værdifulde HCA-genstande pakkes og flyttes forsvarligt. Blandt disse fagfolk er Grylle Beck Carstensen. Hun er noget så sjældent som grafisk konservator, som der kun uddannes syv af hvert tredje år i Danmark.

Hun har travle dage, da der er masser af manuskripter, papirklip og fotografier, der skal flyttes. Og ikke mindst skal deres tilstand vurderes. For papir er forgængeligt materiale, og det kan have taget skade af at være udstillet i mange år.

Så i ugens løb har Grylle Beck Carstensen fjernet manuskript efter manuskript, papir efter papir og fotografi efter fotografi. Alt sammen bliver taget med på Odense Bys Museers værksted. Her skal Grylle Beck Carstensen undersøge nærmere, om papiret har taget så meget skade, at det ikke kan tåle at blive udstillet igen.

Lyset er den værste fjende

Nogle af papirerne har været monteret på plancher og skal sirligt pilles af. Men den værste fjende mod et gammelt manuskript er lyset. Allerværst er det, hvis papir bliver udsat for dagslys.

- Dagslysets uv-stråler er ekstremt nedbrydende, fortæller Grylle Beck Carstensen. Det har dog heldigvis ikke været et problem i HCA-museet, hvor der næsten ikke er noget lysindfald udefra. Men der skal jo være en form for belysning, så publikum kan se genstandene i de forskellige montrer. Heldigvis er den udvikling, der er sket fra glødepærer til LED-lys, positiv for bevaringen af gamle manuskripter, da LED-lyset genererer mindre varme.

Grylle Beck Carstensen fortæller, at for at være så skånsom over for materialet som muligt, så sørger man for, at belysningen i selve museet er dæmpet, sådan at det ikke er nødvendigt at skrue alt for meget op for lysstyrken inde i montrene. Så det bliver nærmest en form for optisk bedrag, hvor publikum får opfattelsen af, at der er mere spot på genstandene, end der egentlig er.

- På moderne museer har man simpelthen en decideret lyspolitik, fortæller Grylle Beck Carstensen.

 

Ikke for fugtigt

Der er ufatteligt mange detaljer at tage stilling til, når det gælder om at vurdere tilstanden af et gammelt manuskript. Papirtypen for eksempel, og der er holdbarheden alt andet lige større, hvis papiret er fra før 1860. Blækket, der er skrevet med, betyder også noget, og her er der blæktyper, som kan trænge igennem papiret og få det til at krakelere. Især, hvis opbevaringsforholdene er for fugtige.

- Det er vigtigt med en stabil luftfugtighed på omkring de 50 procent, fortæller Grylle Beck Carstensen. Temperaturen skal helst bare ligge omkring stuetemperatur, og til moderne museer er der udviklet montrer, der har eget mikroklima upåvirket af omgivelserne.

Vigtigt er det i det hele taget at passe godt på museumsgenstandene, for hvis et gammelt originalmanuskript eller brev fra H.C. Andersens hånd først er blevet ødelagt, findes der ikke metoder til at restaurere det igen.

Nogle gange kan der være optræk til disputs mellem konservatorerne og de museumsinspektører, der bestemmer, hvad der skal udstilles. Konservatorerne vil ofte foretrække, at det er en kopi af for eksempel et gammelt brev, der bliver udstillet, for at skåne originalen. Mens museumsinspektørerne helst vil vise publikum den ægte vare.

Men det ender dog så godt som altid i mindelighed, fortæller Gry Beck Carstensen, som er Odense Bys Museers eneste grafiske konservator.

Hun blev ansat i sommer efter at have arbejdet på Det Kongelige Bibliotek, som er Danmarks helt store arbejdsplads for den ganske lille faggruppe med omkring 20 grafiske konservatorer ansat.

  • Eriksen_Jesper_Mads_(2015)_005

    Af:

    Årgang 1963. Ansat på Fyens Stiftstidende siden 1989. Arbejder primært på Odense-redaktionen, men også med kultur og sport. All-round-reportage-journalist og klummeskriver.