KLENODIE: Hvad tilrettelægningen af en HCA-udstilling i Japan kan føre til
ODENSE: - Det er en fantastisk fornemmelse, ja nærmest en åbenbaring, når man pludselig, helt ud af ingenting, står med et klenodie, som formentlig ingen andre end H.C. Andersen selv har set siden den dag, den 30. juli i 1856, da han klippede det lille fine silhuet af to svaner.

Museumsinspektør Ejnar Askgaard har svært ved at skjule sin begejstring over sit fund.

Siden 1962

Han forklarer:

- Jeg er i færd med at finde effekter til en H.C. Andersen- udstilling i Japan, der ønsker at se de ægte ting.

- Da var der, jeg fandt den lille fine pung med "indbygget" stålstik, som museet helt tilbage i 1962 fik i gave af en privat giver, kammersanger Schøtt.

- Museet takkede for gaven, der blev undersøgt, konserveret og indgik i samlingen, fortæller Ejnar Askgaard, der har vist det japanske kejserpar og dronning Margrethe rundt i H.C. Andersens Hus - og som netop nu er ved at forberede sig på, at vise Kronprinsparret rundt i "det nye eventyrhus" - onsdag den 28. juli.

Dybt overrasket

Da Ejnar Askgaard kikkede den lille pung, måske nærmere en portemonnæ, efter i sømmene, fik han øje på en lille lomme, nærmest camoufleret, da den har samme farve og gik ud i ét med pungens side, hvor papirklippet nærmest sad klinet fast - efter de mange år i pres.

- Jeg åbnede nysgerrigt den lille lomme, og ud kom et lille, meget fint kunstværk, jeg vil betegne som et typisk Andersen-klip, han ofte brugte som en slags betaling for en overnatning eller et måltid mad.

Var man den glade modtager af et ægte Andersen-klip, så var det et statussymbol for resten af livet.

Kreeret i toget

Måske havde H.C. Andersen glemt, han havde lavet dette klip, muligvis kreeret i toget på vej fra Dresden, hvor han havde fået pungen som erindringsgave fra herresædet Marksen.

H.C. Andersen besøgte gennem flere somre herresædet, der var en slags kunstnerkoloni, hvor kendte folk udvekslede kloge tanker og synspunkter.

På rejsen tilbage til København gjorde Andersen et velforberedt ophold i Waimar, hvor byens store teater opførte hans og J.P.E. Hartmanns opera Liden Kirsten, der var førsteopført på det kongelige i København 10 år forinden, og den blev dansk nationalopera.

Andersen fik selveste Franz Liszt til at sætte Liden Kirsten op i Weimar med titlen Klein Karin, der blev en succes.

Måske var det den oplevelse, der havde fået digteren til at glemme alt om klippet med de to svaner.

Men det er en helt anden historie.
  • fyens.dk