Gadepræsten: - Hvis de udsatte skal tale mere med politiet, skal betjentene komme jævnligt på gaden

Gadepræst Peder Thyssen har i mere end ti år cyklet rundt og besøgt de udsatte dér, hvor de holder til. Billedet her er tilbage fra 2009 fra hellestedet på Benediktsgade: - Her er du på brugernes hjemmebane, og det er vigtigt. Du har ingen kompetencer eller rettigheder i forhold til, hvad de har, og hvis de ikke gider snakke med dig mere, kan de bare gå uden at miste værdighed, siger han. Arkivfoto: John Fredy

Gadepræsten: - Hvis de udsatte skal tale mere med politiet, skal betjentene komme jævnligt på gaden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gadepræst Peder Thyssen kommer meget rundt i miljøet blandt de udsatte. Han hilser idéen om en ny gadeplansmedarbejder velkommen, hvis det bliver klart defineret, hvad opgaven er. Og hvis politiet vil vide mere om, hvad der sker, skal de også på gaden igen.

Peder Thyssen, du kommer som gadepræst rundt i byen som en anden gadeplansmedarbejder og møder de udsatte. Hvad giver det at komme rundt i miljøet og være på gaden frem for at møde dem et fast sted som for eksempel en varmestue?

- Du er på brugernes hjemmebane, og det er vigtigt. Du har ingen kompetencer eller rettigheder i forhold til, hvad de har, og hvis de ikke gider snakke med dig mere, kan de bare gå uden at miste værdighed. Man mødes virkelig i øjenhøjde - det er bymiljøet og mødet, der bestemmer, hvad reglerne er. Og på den måde er det en god ting at mødes her.

Hvad tænker du om, at man nu vil have en fast gadeplansarbejder, en såkaldt udsatteambassadør, til at være i miljøet?

- Du kan sige, at jeg kommer rundt i miljøet i dag, og kommunen har nogle opsøgende medarbejdere, som jeg arbejder sammen med. Selvfølgelig er det godt, at der nu kommer flere kræfter, men det vigtigste er at få defineret, hvad den person skal lave. Hvad er opgaven? Kolliderer det med noget af det, der er i forvejen og ødelægger det? Det kan blive til stor glæde - eller skabe stor forvirring, hvis der ikke er en klar definition af, hvad man skal.

Hvor kan man komme til at ødelægge noget?

- Det kan skabe begrebsforvirring hos brugerne. Brugerne ved, hvad jeg kan og gør, og hvem jeg er. De ved, hvad varmestuerne er, og de kender de andre gademedarbejdere og ved, hvad de kan. Det skaber tryghed. Når der kommer en ny aktør på banen, melder spørgsmålet sig derfor: Hvad skal vi bruge ham eller hende til? Og det er her, at det er vigtigt at få defineret opgaven. Det er vigtigt at være realistiske over for de her mennesker, fordi de har oplevet rigeligt med brudte håb. Det er en, de skal kunne stole på.

Nu vil blandt andet borgmesteren gerne have, at der er flere af de udsatte, som fortæller politiet, hvad de ved. Er det et realistisk håb?

- Hvis politiet er på gaden til daglig, er det et realistisk håb. Men de kommer jo kun for at visitere dem. Det ville være et stort fremskridt, hvis politiet igen indført gadebetjente, som man så tidligere. Dem havde de udsatte tillid til og snakkede med, men det er meningsløst at tro, at man kan få folk til at snakke, når de møder en betjent med tre års mellemrum, udsendt på en ad hoc-opgave. Betjentene skal komme jævnligt i miljøet, og de skal ikke sladre. Det skal være nogen, de udsatte har tillid til - som de havde i gamle dage til de to, der gik i gågaden. Det skal være en kontinuerlig indsats.

Gadepræsten: - Hvis de udsatte skal tale mere med politiet, skal betjentene komme jævnligt på gaden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce