Meget har ændret sig siden Dagny Pedersen og Erling Arndal begyndte at gå på arbejde for 50 år siden, fortæller Henning Jahn, der er tidligere udviklingschef indenfor handicapforvaltningen i Slagelse Kommune og nu frivillig kustode på Dansk Forsorgshistorisk Museum.

Hvad er der sket på arbejdsmarkedet siden Dagny begyndte at arbejde på det beskyttede værksted Bregnevej for 50 år siden?

- Det store gennembrud for de beskyttede værksteder kom med den nye åndssvagelov i 1959. Den afløste et meget uhyggeligt kapitel i danmarkshistorien med åndssvageloven fra 1934, der gik ud på at få interneret de åndssvage og få dem uskadeliggjort gennem sterilisation. Baggrunden var, at man mente, at de udviklingshæmmede var degenererede individer, som man mente ville få degenererede børn. Man lavede en masse åndssvageanstalter - man nåede at lave 11 i alt - og her skulle de udviklingshæmmede virkelig knokle. De arbejdede i landbrug og gartnerier og i alle mulige fællesforanstaltninger. Nogle var hjælpere på andre afdelinger, hvor de mest handicappede var. Formålet var at holde omkostningerne nede, og de fik ingen løn. Det var den senere forsorgschef N. E. Bang-Mikkelsens fortjeneste og tanke, at vi fik den nye lov i 1959. Tanken bag loven var, at vi skulle have et normaliseringsprincip, hvor de udviklingshæmmede skulle have en tilværelse så nær normale mennesker som muligt herunder retten til et arbejde, der var adskilt fra, hvor de boede. Han mente, man skulle have mulighed for at have to miljøer - et hjemmemiljø og et arbejdsmiljø. Fuldkommen som andre. I sin yderste udstrækning mente han, at de udviklingshæmmede skulle have samme rettigheder som andre, og det har de jo faktisk i dag.

Bregnevej

Bregnevej er en af Odense Værkstedernes fem afdelinger. Odense Værkstederne er Odense Kommunes aktivitets- og beskæftigelsestilbud til personer med fysik og psykisk funktionsnedsættelse. Værkstederne beskæftiger i alt cirka 400 udviklingshæmmede medarbejdere og har cirka 60 pædagogiske medarbejdere ansat. Bregnevej åbnede i 1987 med montage, maskinværksted og systue. I dag rummer Bregneværkstedet også en enhed for uddannelse. 

Og det var her de beskyttede værksteder opstod? 

- Ja, efter loven i 1959 kom der virkelig gang i byggeriet af beskyttede værksteder. De blev placeret udenfor de store gammeldags anstalter. Typisk indeholder de en montageafdeling, et smedeværksted og et træværksted. Filosofien gennem 60'erne og 70'erne var, at folk skulle optrænes til at kunne arbejde i almindelig produktion. Der var også rigtig mange, der kom ud i den rigtige produktion, men de mistede deres støtte, når de kom ud på produktionsvirksomheder, og der var desværre også mange, der måtte vende tilbage til de beskyttede værksteder. De kunne ikke holde trit, og mange blev også mobbet ud, fordi de ikke forstod det sociale system.

Får man typisk løn, når man arbejder på et beskyttet værksted?

- Ja, man får løn for arbejdet, men den er udregnet efter særlige systemer og svarer ikke til en almindelig timeløn. Førtidspensionen er de udviklingshæmmedes forsørgelsesgrundlag. 

Hvad er i fokus i dag i forhold til beskæftigelse af handicappede? 

- I dag er inklusion på det almindelige arbejdsmarked vældig meget på dagsordenen. Det kan være i Bilka, hvor personale fra de beskyttede værksted følger med og hjælper med at sætte den handicappede i gang. 

Er det en god udvikling?

- Ja, for søren da. Bestemt. I dag er den afgørende forskel, at der kommer personalestøtte med ud. De handicappede er ikke overladt til sig selv. 

Er der sket en udvikling indenfor, hvordan virksomhederne ser på handicappede?

- Ja, der er sket en vældig udvikling, hvor virksomheder i høj grad ønsker at tage et socialt ansvar og også kan profilere sig på det. Landsforeningen LEV har skabt tusindvis af arbejdspladser for udviklingshæmmede i almindelige virksomheder. De har faktisk ledige job. Men det er især rettet imod de bedst fungerende udviklingshæmmede. Ledigheden blandt handicappede er generelt høj i Danmark.

Dagny Pedersen blev født i 1945. Har synet på sådan en som hende ændret sig, siden hun blev født?

- Det har ændret sig radikalt til det bedre. Det går generelt set mere og mere op for folk, at udviklingshæmmede først og fremmest er mennesker og i anden omgang udviklingshæmmede. Jeg er overbevist om, at opfattelsen også har ændret sig på den måde, at folk forstår, at vi bliver rigere som samfund af at have folk, der er anderledes. Jeg har oplevet, at udviklingshæmmede er vellidte på arbejdspladser, fordi de ofte har et glad sind og adfærd. De kan bidrage med en god stemning og kan skabe noget fællesskab på en arbejdsplads. 

Der har på stort set alle områder i det offentlige været besparelser og nedskæringer over årene. Er det også tilfældet på handicapområdet?

- Ja, i høj grad og det truer de beskyttede værksteder. I nogle kommuner bliver det med beskæftigelsen nedprioriteret, og de udviklingshæmmede får begrænset deres muligheder for beskæftigelse. Måske får de kun lov at gå på arbejde to dage om ugen eksempelvis. I mange kommuner er botilbuddene blev kæmpe store, og her ligger dagtilbuddene ofte samme sted, så folk nærmest ikke kommer ud, og det begynder at minde om, hvordan det så ud for år tilbage. 

Så det er ikke en god forretning for kommunerne at sende udviklingshæmmede på arbejde. Det hviler ikke i sig selv?

- Nej, det gør det jo ikke, og der skal i høj grad kæmpes for de handicappedes ret til at gå på arbejde. 

  • Jensen_Stine_Jessen_(2015)_024

    Af:

    Jeg er journalist på Fyens Stiftstidendes redaktion i Odense. Jeg skriver om stort og småt i Odense Kommune. Mit særlige stofområde er ældre- og handicap-politik. Jeg er uddannet fra Journalisthøjskolen i Århus, og jeg har desuden en bachelor i dansk og statskundskab fra Københavns Universitet. Jeg bor i landsbyen Vindinge uden for Nyborg med min mand og vores tre børn.