Han har spillet i et af verdens mest kendte talkshow-bands: The Roots. Han har spillet med et hav af Amerikas jazzmusikere, og han har indspillet med en stor del af Chicagos musikscene. Nu laver han musik, der handler om tid, tålmodighed og timing - musik, der inviterer dig til at fokusere. Mød Joshua Abrams.

Joshua Abrams holder en del pauser, når han taler. Og det forvirrer mig. For vi taler på en Skype-forbindelse til Chicago, hvor han bor, og hver gang, han holder pause, tror jeg, det er et udfald på linjen. I virkeligheden er det bare Joshua Abrams, der tænker sig om.

Og han tænker sig meget om, før han taler. Det er vigtigt, at han formulerer sig korrekt om sig selv og sin musik. Og at det, han siger, indgår i en kontekst, han selv forstår, før jeg kan forstå det, så læserne - altså dig - i sidste ende kan forstå det.

Joshua Abrams & Natural Information Society

Teater Momentum14. april klokken 21

Support: Nicklas Sørensen og Jonas Munk

Entré: 50 kroner

- Så... må jeg begynde med at spørge dig om noget? spørger han lidt forsigtigt efter vi har hilst på hinanden på tværs af Atlanten.

Naturligvis må han det.

Han vil gerne vide, hvad det er for en artikel, jeg vil skrive. I hvilket medie, den skal publiceres. Hvor meget, jeg havde tænkt, den skulle fylde, og hvad den overordnede vinkel er. Jeg fortæller ham alt, hvad jeg ved. Først og fremmest, at jeg vil fortælle mine læsere, hvem Joshua Abrams er, og hvad de skal forvente, hvis de tager til hans koncert på Teater Momentum 14. april. Og at vi har tid og plads nok.

Det siger andre

På en gang dragende og hypnotisk, "Simultonality", det nye album fra Joshua Abrams and Natural Information Society, har en æstetik af repetitioner og fornyelse.Gionvanni Russonello, New York Times, 2017

Du vil nyde at høre lydene omkring lydende lige så meget som lydende selv.

Ben Ratliff, New York Times, 2010.

Joshua Abrams er en af de mest eventyrlystne musikere, der stammer fra Chicagos vibrerende, kreative musikscene. "Simultonality" afspejler bredden i hans visioner, der væver elementer af spirituel jazz, minimalisme, nordafrikansk gnawa og indisk klassisk til flimrende, kinetisk dance-musik.

Stewart Smith, The List, 2017

Han lyder opløftet.

En invitation til fokusere

For på trods af sin betydning og sit cv er Joshua Abrams et forholdsvist ubeskrevet blad. Læser du de blade, der trods alt er beskrevet, så står det straks klart, hvorfor han er værd at dykke ned i. I 1980 var han medlem af gruppen Square Roots, der udviklede sig til det orkester, der siden 2009 har akkompagneret talkshow-værten Jimmy Fallon under navnet The Roots. Siden stod han og kontrabassen i rytmegruppen hos jazzmusikere som Fred Anderson, eksperimenterende rockgrupper som Tortoise, og de medvirkede på en ret stor del af indspilningerne i Chicago- blandt andet for indie-stjernen Bonnie Prince Billy.

Men det er slet ikke det blad, vi skal prøve at beskrive. Det er det nyeste på stammen: Joshua Abrams and Natural Information Society. Her er kontrabassen er skiftet ud med det afrikanske instrument guimbri, og musikken hander mest af alt om trække lytteren med ind i en sindsstemning.

- Min musik er... (pause) den er... (pause) det er invitation til at fokusere. Det er om simultane forskelligheder. Og det er om... det er om de to ting primært... (lang pause)... og om energi, fortæller han.

For nemhedens skyld er pauserne skrevet ud af resten af historien, men eftertænksomheden hos hovedpersonen bør stå klart nu. Det er nærliggende at få ham til selv at sætte ord på den musikalske transformation, han har været i de sidste 20-30 år.

- Vi endte op her ved at skabe en platform, som tillader alle de indflydelser, vi har haft. At spille med The Roots var en kæmpe indflydelse. At spille med Fred Anderson var en kæmpe indflydelse. Og at spille med en masse jazz-musikere, der virkelig skubbede det hele og var nysgerrige, var endnu en stor indflydelse. Steder som "The Velvet Lounge" (jazzklub i Chicago ejet af saxofonisten Fred Anderson, red.) har haft stor betydning. Tiden med Town & Country, hvor vi spillede mere minimalistisk og akustisk, har været et aspekt. Så det er mine 20 år som arbejdende musiker og alle de oplevelser, jeg har haft, der gør, at jeg på et tidspunkt får lyst til at skabe et forum, der tillader de forskellige interesser at blive samlet, fortæller han

Han er tydeligvis talt varm, for han forsætter og leder sig selv ind i et forsøg på at beskrive den musik, der optager ham nu.

- At skabe et forum til improvisation, som fungerer en lille smule anderledes end i traditionel jazzmusik, men samtidig tillader plads til kompositioner - men ikke på en akademisk måde. Natural Information Society blev det forum. Og grunden til, at det hedder "society" (selskab, red.) er, at noget af det rigeste, vi har som improviserende musikere, er, at der er så stort et fællesskab af musikere, som du møder og kan være i dialog med. Så jeg ville skabe et forum til dem. Det skulle ikke være fri improvisation, men et forum som musikere kunne træde ind i og være en del af, hvis de havde et lignede perspektiv på, hvordan tilgår musikken. Så der er et fundament af musikere i gruppen, men det handler også om at tilføje og arbejde med forskellige musikere hele tiden, siger han.

Guimbrien

Udgangspunktet er altså et udgangspunkt forfattet af Joshua Abrams. Men udgangspunktet er at ekspandere. Hvor musikken herfra går, er op til de musikere, han omgiver sig med, og hvilket humør, de er i. At sammenligne det med fri improvisation, er dog en stor fejl, understreger Abrams med en knusende ro.

- Musikken er nedskrevet på noder, men inden for det, der er skrevet, er der en masse rum til at tage beslutninger, og en masse rum til at lytte. Så det er ikke så meget "her er noget musik, du skal spille med på", der er specifikke stykker, hvor det er sådan, det er mere... nogle gange er det på de helt små nuance-niveauer som for eksempel timing. Du kan høre, hvordan noget lyder i én timing, og hvordan det lyder i en anden. Og nogle gange er der rum til, at vi siger: "her er centrum, lad os ekspandere herfra for så at vende tilbage". Så det er en struktur, vi arbejder med, som får lov til at vokse og ændre sig ud fra hver enkel optræden.

Af samme årsag er den musik, du skal forvente til en Joshua Abrams and Natural Information Society-koncert en smule svær at berette om forhånd, men sikker er det, at det helt centrale er Abrams' instrument: guimbrien.

- Jeg tror, det er 20 år siden, jeg kom til Marokko, og jeg fik mulighed for at spille på den. Det er som en bas-lute. Og den har et skind, så der er et perkussivt element. Så det er lidt en bas og lidt en tromme, nogle gange joker jeg med, at det er den første "808" (Roland TR-808 er en analog trommemaskine eller rytme-maskine, som den blev kaldt, fra begyndelsen af 1980'erne, red.). Guimbrien har en helt speciel lyd, og i Marokko bliver den brugt i mange forskellige sammenhænge. Den er brugt i sociale sammenhænge men også i healende sammenhængene. Og instrumentet er for mig en ret god måde at samle de forskellige interesser og indflydelser, jeg har. Og et instrument, der er godt til at skabe den her opmærksomhed og fokus på musikken, som jeg ønsker. Så lige nu er guimbrien centrum for lyden af Natural Information Society, og jeg har skrevet forskellige værker som en måde at udforske instrumentet på, men også som en måde at udforske en metode til at lave musik, fortæller han.

Hvis du googler "guimbri", vil et af de første søgeresultater være en fyr, der spiller Jimi Hendrix på instrumentet. De velkendte toner af "Voodo Child (Slight Return)" konkretiserer ret præcist, hvad det er guimbrien kan. Den kan forføre lytteren til et nærmest spirituelt sted med sin hypnotisk, varme lyd. Det er denne skribents fortolkning, din kan være en anden, for sådan er det med musik - også Abrams'.

- Hvordan folk lytter, er en meget personlig ting. Jeg vil gerne have, at folk lytter på den måde, der giver dem mulighed for at nyde det mest og få mest ud af det. Der er ukonventionelle og tekniske elementer i musikken, men det er egentlig ikke pointen, at man skal bide mærke i det, men hvis nogen nyder at gøre det, så er det den måde, de skal lytte på, fortæller Joshua Abrams og slår det hele ret godt fast, inden vi skal til at sige farvel.

- Jeg forsøger at lave musik, som jeg personligt selv nyder, men også musik som jeg ikke nødvendigvis allerede har hørt. Det er der forskellige måder at nå frem til. Der kommer intet ud af et vakuum, så selvfølgelig er der indflydelser, men vi forsøger at lave og udvikle vores egen lyd. Nogle gange til et sådant niveau, at det bliver en smule svært at beskrive.

  • 17342852_10155990747807846_5935142026828163102_n

    Af:

    Fortæller historier i ord og billeder. Twitter: @knakkergaard Instagram: klausknakkergaard / photobyknakkergaard