Forsker sår tvivl om den sociale arv

Vollsmose har en meget stor andel af beboere, der hverken er i job eller under uddannelse. Men det betyder ikke nødvendigvis, at deres børn ikke kommer i job. Arkivfoto: Michael Bager

Forsker sår tvivl om den sociale arv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En stor plan for Vollsmose skal blandt andet gøre op med den negative sociale arv. Men unge i Vollsmose har bedre muligheder for at klare sig end folk tror, forklarer forsker.

Da et enigt byråd tirsdag præsenterede "Den sidste Vollsmoseplan" var med det med ord som "at bryde de mønstre, som desværre gentager sig på tværs af generationer blandt mange børn og unge i Vollsmose." Eller at: "Mange af de unge i Vollsmose har ikke været vidne til en arbejdskultur hos deres forældre. Derfor vil vi give disse unge en ekstra hjælpende hånd og støtte til at bryde denne sociale arv i forhold til manglende uddannelse og beskæftigelse, så de kan få fodfæste på arbejdsmarkedet."

Men hvad betyder den sociale arv egentlig? Er det virkelig sådan, at børn af ledige også selv bliver ledige? Det svarer lektor i sociologi på Aalborg Universitet, Morten Ejrnæs, på her:

Morten Ejrnæs, hvad er social arv?

- Det er et begreb, der bruges på mange forskellige måder. Og det er ét af de store problemer - at der ikke er en fælles definition af, hvad social arv er. Det er uheldigt, når fagfolk bruger et begreb, der kan betyde mange forskellige ting.

Er det mere korrekt at sige, at ens baggrund kan hæmme en?

- Det kan man godt, men efter min mening skal pædagoger og socialrådgivere lære at være langt mere præcise. Så skal de i stedet skrive, hvad det er i børnenes baggrund, der hæmmer dem eller giver dem vanskeligheder. Og her kniber det tit meget. Ikke mindst fordi forskningen leverer nogle resultater, hvor man taler om social arv uden at forskerne selv er særligt præcise med, hvad de mener. Nogle gange mener man kriminalitet, andre gange stofmisbrug, omsorgssvigt, lavt uddannelsesniveau eller fattigdom. Og det er jo vidt forskellige problemer, der kræver forskellig behandling.

Er der en stærk sammenhæng mellem forældrenes belastninger og børnenes sociale problemer?

- Nej, det er der ikke. Der er i al almindelighed en overdreven tanke om, at belastninger, som børn har været udsat for i barndommen på grund af deres forældres problemer, skulle have meget vidtrækkende betydning for børnene. Altså at de skulle få problemer af samme karakter og sværhedsgrad. Og det er der ikke belæg for at sige.

Ikke inden for nogle af grupperne?

- Nej. Børnene klarer sig i al almindelighed bedre end det dårlige udgangspunkt, forældrene har haft.

I diskussionen om ghettoer er et af kriterierne, om folk er i arbejde eller ej. Og man hører tit politikere sige, at den ledighed bliver videreført af børnene. Men sådan forholder det sig ikke nødvendigvis?

- Nej, bestemt ikke. Det er nærmest direkte forkert. Du ser i dag flere og flere unge, der får en ungdomsuddannelse, selv om de kommer fra et belastet kvarter og har en anden etnisk baggrund end dansk. Og vi ved, at der er store grupper, der har en lige så høj eller næsten lige så høj uddannelsesfrekvens som etnisk danske børn. Og det er jo netop et eksempel på det, jeg siger. Der er ikke noget, der tyder på, at tingene videreføres sådan, at hvis din far og mor er arbejdsløse, bliver du også arbejdsløs. Men det er også klart, at hvis man er født i en fattig familie med forældre, som ikke har en uddannelse, så har man også en større risiko for at blive arbejdsløs. Men det betyder ikke, at hovedparten bliver arbejdsløse. Det betyder, at arbejdsløsheden bliver nogle procentpoints højere. Og det er noget helt andet end historien om, at det bliver værre fra generation til generation.

Så når nogle politikere taler om anden og tredje generations arbejdsløse, der aldrig har haft et arbejde som tegn på social arv, er det i virkeligheden mere en undtagelse end en regel?

- Ja. Men undtagelser kan man altid finde, og det er politikerne og pressen gode til. Det er hyppigt en god historie at sige, at med den opvækst er det klart, at man må ende sådan. Men det er bare ikke det almindelige. Pålidelige undersøgelser viser, at børn som hovedregel ikke gentager forældrenes mønstre. Det er undtagelsen.

Lektor Morten Ejrnæs: - Der er i al almindelighed en overdreven tanke om, at belastninger, som børn har været udsat for i barndommen på grund af deres forældres problemer, skulle have meget vidtrækkende betydning for børnene. Altså at de skulle få problemer af samme karakter og sværhedsgrad. Det er der ikke belæg for at sige. Foto: Aalborg Universitet
Lektor Morten Ejrnæs: - Der er i al almindelighed en overdreven tanke om, at belastninger, som børn har været udsat for i barndommen på grund af deres forældres problemer, skulle have meget vidtrækkende betydning for børnene. Altså at de skulle få problemer af samme karakter og sværhedsgrad. Det er der ikke belæg for at sige. Foto: Aalborg Universitet

Forsker sår tvivl om den sociale arv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce