Af Cecilie M. Rasmussen

cmr@fyens.dk

- Hvordan er det at spille på åen?

- Jeg har gjort det de sidste 15 år, så jeg er vant til det. Det er et hårdt job, men folk er ofte i godt humør. De er i bedre humør kl. 17 end kl. 13, og det ved jeg ikke hvad skyldes, men jeg har da en idé.

- Hvorfor er det hårdt?

- For det første er det udendørs. Man får ikke noget igen på et blæseinstrument, for der er ingen akustik. For det andet har folk krav på at få noget for deres penge, de 25 minutter de sejler med. Så vi spiller uden pause.

- Hvad gør du for at holde dig i godt humør?

- Det ved jeg ikke. Vi hygger os, os musikere imellem, og prøver at lave noget fis med hinanden.

- Hvad kan du bruge det til i din musiker-karriere?

- De fleste holder sommerferie, men det gør jeg ikke, så der er forskellige med hver gang, for man kan ikke holde til alle 11 afgange. Vi er 25 mand, der spiller på åfarten. Man kan bruge det til at danne sig et indtryk af de forskellige musikere. Så lærer man hinanden at kende. Det skaber et sammenhold inden for jazzen.

- Hvad er den bedste oplevelse i år?

- Vi har altid en masse polterabender. Det bedste var en tur, hvor et selskab af kønne, unge piger fik lov at sejle med vores båd i en pause, og vi spillede for dem. Det var en fornøjelse at spille for en masse kønne, unge piger.

- Bliver du ved næste år?

- Ja, det går jeg stærkt ud fra, medmindre jeg bliver fyret. Vi jazzmusikere bliver ved, til vi dør.