Forbud bremser nye nedrivninger i historisk Odense-kvarter

Ensartetheden er bemærkelsesværdig i de nyere kvarterer i Møllers Villaby opført i årene 1957-1961. Foto: Michael Bager

Forbud bremser nye nedrivninger i historisk Odense-kvarter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med et forbud mod nye nedrivninger vil By- og Kulturudvalget redde det historiske værftsarbejderkvarter Møllers Villaby i den ydre del af Skibhus.

Et boligområde kendt som Møllers Villaby i det nordlige Odense med en helt særlig historie knyttet til Odense Staalskibsværft og siden hen Lindøværftet skal reddes, inden det gradvis forsvinder.

Det har By- og Kulturudvalget besluttet, og med baggrund i Planloven har udvalget derfor nedlagt forbud mod nye nedrivninger i området. Forbuddet giver politikerne op til et år til at beslutte, om der skal laves en bevarende lokalplan.

Kvarteret består af flere delområder, og forbuddet mod nedrivninger gælder i områderne nord for Sprogøvej og for et område beliggende primært vest for Windelsvej i vejens nordlige ende, oplyser by- og kulturrådmand Jane Jegind (V). Alle boligerne i de områder er opført i ensartet stil i årene 1957-1961.

- Forbuddet betyder, at der ikke bliver givet nye nedrivningstilladelser. De, der allerede har søgt, får tilladelse, men ingen nye, siger Jane Jegind.

Møllers Villaby kort fortalt
Navnet Møllers Villaby dækker over et område med i alt næsten 1000 boliger beliggende i den ydre del af Skibhuskvarteret i Odense. Boligerne er opført af flere omgange, de seneste i årene omkring 1960.

Skibhuskvarteret rummede op gennem den første del af 1900-tallet Fyns to største arbejdspladser, Thomas B. Thriges fabrikker og Odense Staalskibsværft, foruden Odense Havn der dengang havde mange virksomheder. Derfor blev kvarteret i høj grad et arbejderkvarter.

Odense Staalskibsværft åbnede i 1918, og da antallet af ansatte var højest, lå det på omkring 2000. I 1959 anlagde A.P. Møller et nyt stort skibsværft, Lindø, ved Munkebo. Odense Staalskibsværft forblev dog i brug frem til 1980'erne.
Huset på Sprogøvej 23 er et af to huse på gaden, som ejerne i 2018 har søgt om tilladelse til at rive ned for at skabe plads til et nyt hus. Det får ejerne lov til, da de havde søgt, inden forbuddet mod nedrivninger blev vedtaget. Men der bliver ikke givet flere nedrivningstilladelser, lyder det fra by- og kulturrådmand Jane Jegind (V). Foto: Michael Bager
Huset på Sprogøvej 23 er et af to huse på gaden, som ejerne i 2018 har søgt om tilladelse til at rive ned for at skabe plads til et nyt hus. Det får ejerne lov til, da de havde søgt, inden forbuddet mod nedrivninger blev vedtaget. Men der bliver ikke givet flere nedrivningstilladelser, lyder det fra by- og kulturrådmand Jane Jegind (V). Foto: Michael Bager

En del af Odenses værftshistorie

Bevæger man sig rundt i den ydre del af Skibhuskvarteret ud i retning mod Marienlystcentret, møder man Møllers Villaby, og man vil man næppe undgå at bemærke en slående ensartethed ved husene, de fleste i røde mursten.

Det har den særlige forklaring, at mange af områdets huse er opført i regi af A.P. Møller via Ejendomsselskabet Lindø A/S. Derfor bærer kvarteret, der løbende blev udvidet, som behovet opstod, også navnet Møllers Villaby

Husene er primært opført i perioden 1957-1961 (de øvrige områder af Møllers villaby, der ikke er omfattet af forbuddet mod nedrivninger, er bygget tidligere - se kort). De er bygget som arbejder- og funktionærboliger for de ansatte på Odense Staalskibværft og siden hen på Lindø, da værftsaktiviteterne sidst i 1950'erne begyndte at flytte derud. Området udgør en helt unik historie fra en tid, hvor skibsbyggeren valgte at opføre et stramt styret og ensartet boligområde i sammenhæng med virksomheden - det er et af mest markante eksempler på denne måde at bygge på i Danmark.

Idéen var at tilbyde de ansatte en god og gedigen bolig efter datidens standarder - en bolig, der samtidig knyttede de ansatte tættere til arbejdspladsen og gjorde et job på værftet attraktivt. Samme model med anlæggelse af hele kvarterer i ensartet stil blev siden hen kopieret i Munkebo i forbindelse med, at Lindøværftet blev anlagt - og i årene efter.

Som det ses på kortet, består Møllers Villaby af flere delområder opført på forskellige tidspunkter op gennem 1900-tallet. Det er husene i det orange område opført 1957-1961, By- og Kulturudvalget har besluttet at sikre med et nedrivningsforbud. Kort: Odense Bys Museer.
Som det ses på kortet, består Møllers Villaby af flere delområder opført på forskellige tidspunkter op gennem 1900-tallet. Det er husene i det orange område opført 1957-1961, By- og Kulturudvalget har besluttet at sikre med et nedrivningsforbud. Kort: Odense Bys Museer.

Ønske om nedrivninger

Men for cirka 10 år siden blev boligerne i bidder solgt fra, og i de senere år er området langsomt begyndt at skifte karakter i takt med, at det nu ikke længere blot har én ejer. Der kan i dag ses tilbygninger og ombygninger, der ændrer på husenes oprindelige arkitektur, og der er altså også ønske om at rive nogle af husene ned og erstatte dem med nye. Det er det, By- og Kulturudvalget vil sætte en stopper for.

I januar modtog forvaltningen ansøgninger om nedrivninger af to af husene på Sprogøvej - nummer 23 og 63. Nogle folk køber ganske enkelt husene, som typisk er på højest 100 kvadratmeter, for at få fat i byggegrunden med henblik på at opføre nye og mere moderne - og ikke mindst større - huse i Skibhuskvarteret.

Medlem af By- og Kulturudvalget, Anders W. Berthelsen (S), er selv født og opvokset i området. Han er tilfreds med, at udvalget nu sætter foden ned for at redde kvarterets ensartede særpræg i de områder, der er omfattet af forbuddet mod nedrivninger.

- Når man begynder at rive ned og bygge noget helt andet op, bryder man med den tanke og den kulturhistorie, værftet har bibragt, siger han og tilføjer:

- Det præg, værftet har sat på kvarteret, synes jeg, det ville være trist at slå i stykker. For det er en meget stor del af Skibhuskvarterets identitet.

Det er planlagt, at By- og Kulturudvalget efter sommerferien skal på besigtigelse i området, inden arbejdet med at lave en bevarende lokalplan igangsættes.

Nogle af husene er blevet ændret. Blandt andet huset her på Bastholmvænget, hvor ejerne i 2016 fik tilladelse til opføre en tilbygning på 44 kvadratmeter. Foto: Michael Bager
Nogle af husene er blevet ændret. Blandt andet huset her på Bastholmvænget, hvor ejerne i 2016 fik tilladelse til opføre en tilbygning på 44 kvadratmeter. Foto: Michael Bager

Forbud bremser nye nedrivninger i historisk Odense-kvarter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce