Han fik ikke stemmer nok ved det seneste folketingsvalg og gik fra at være minister til at være ingenting. Men nu er han flyvende morfar, handyman og har tid til de venner, som familien ellers kun så i ferierne.

Hvordan er det at være retur i Odense?

- Du skal dele det i to. Fra at være minister blev jeg ikke genvalgt. Fra et afsindigt travlt ministerjob til ingenting. Der skulle jeg ryste pelsen og tog en timeout i sommerhuset på Langeland. Erkendelsen blev, at livet gik videre, og ingen har brug for sure gamle mænd. Jeg har bestræbt mig på ikke at være en ældre, bedrevidende politiker, der brokker sig fra sin pension. Det har overordnet været min tilgang de seneste år.

Rød bog

Carsten Mogens Hansen, født 1957 i Odense. (Christiansgade). Ud af 9. klasse og i lære som blikkenslager. VVS-montør og arbejde i boligforening ved Rosengårdcentret, hvor han var varmemester. Første tillidshverv som formand for lærlingeklubben, socialdemokratisk arbejde lokalt, hvor han var med til at køre Anker Boye i stilling som borgmester efter Verner Dalskov. Gift med Pia, der er sosu-assistent. De to har været sammen, siden de var teenagere. Sammen har de døtrene Louise og Anja på henholdsvis 36 år og 31 år. Tre børnebørn. Valgt til Folketinget i 1998. Minister for by, bolig og landdistrikter og senere også for nordisk samarbejde i Thorning-regeringen. Opnåede ikke genvalg i 2015.Carsten har i dag forskellige bestyrelsesposter (formand Odense Zoo og i repræsentantskabet for Nykredit) og arbejder med politisk rådgivning for virksomheder i sit eget firma CM Hansen. Bor pt i Højme men er ved at være færdig med at renovere et "40-dages-hus gts 1960'erne" i Tarup.

Rådgiver den politiske pensionist Carsten Hansen nogen eller laver lobbyarbejde?

- Indtil for et år siden hos Rud Pedersen. Nu er jeg startet for mig selv. Det giver mere mening at bestemme selv. Jeg har Public Affairs, som meget opfindsomt hedder "CM Hansen". Det betyder meget, at jeg kan arbejde, når jeg vil. Det er også andre opgaver. Jeg er dommer i Landsskatteretten, i Nykredits repræsentantskab og formand for bedømmelseskomitéen Årets Landsby. Ved valget til Odense Byråd droppede jeg selv at stille op og var i stedet bagland og arbejdede for de andre kandidater. Du kan sige, at det var en måde at betale tilbage for alle de gange, partikammeraterne har arbejdet for mit valg.

Du er ikke cand. polit som snart alle andre politikere?

- Nej, jeg er gået ud af 9. klasse. Måske har jeg måttet knokle lidt mere end andre for at forstå termerne. Det har været mere slid at sætte sig ind i dagsordener og sager. Til gengæld har jeg masser af virkelighed på mit cv. Som håndværker har jeg lært at komme til tiden. Nogle har haft tillid til mine evner. Jeg er altid blevet opfordret til at tage opgaver på mig. Fra jeg første gang blev valgt som formand for lærlingeklubben. Til jeg blev gruppeformand for Socialdemokratiet i Folketinget, og til Helle Thorning ringede og tilbød mig ministerposten.

- Som håndværker ved du også, at man er afhængig af andre. Jeg har ansat masser af akademikere i ministeriet, og ofte har jeg i en samtale spurgt, om de også var villige til at tage fotokopier og lave kaffe, hvis det var nødvendigt. Uha, selvfølgelig var de det. I hvert fald under jobsamtalen.

Din bas og din umiskendelige fynske dialekt. Fordel eller ulempe?

- Begge. Det kan være irriterende at blive set ned på som en uvidende bondeknold fra provinsen, fordi man taler et solidt fynsk. Når du synger på sproget - og jeg gør det altså, fordi jeg er født og opvokset i O'ense - så forstås det, som om man er bundnaiv. Det kan være en fordel, når det kommer til stykket og det realpolitiske. Du skal aldrig undervurdere en politisk modstander. Selv om han udtaler videnskab som vii'nskab. Og apropos det vil jeg gerne have sådan et, når vi flytter ind i Tarup.

Verdens største gnaver, er det en politiker med et godt ben?

- Haha, jeg vidste heller ikke, hvad der var verdens største gnaver, før jeg som ny formand for Odense Zoo blev orienteret om en af forårets satsninger i haven. Det er jo kapivaren, sådan et stort sumpdyr, der æder græs i Sydamerika. Odense Zoo er så afgjort heller ikke et ben for mig. Det er en ulønnet ære at få lov til at stille sig til rådighed for zoobestyrelsen. Det ønskede byrådspolitikerne, da Steen Møller (kons.) valgte at stoppe. Der er ikke meget ben over det. Nogle inspirationsrejser har jeg forstået. That's it.

- Det er fedt, at ens kolleger ikke mener, at man har mistet sine åndsevner og erfaringer, blot fordi man er gået ud af landspolitik. At blive zooformand er fantastisk. Zoo ligger lige midt i min gamle valgkreds. Tredje kreds. Jeg har kendt zoo hele mit liv. Jeg er vokset op med den. Synet på dyrene i dag er fundamentalt anderledes. De skal leve så tæt på deres naturlige liv som muligt i fangenskab. Da jeg var dreng, sad løver, leopard, puma, bjørn og panter bare i små bure - som fængselsceller - ud mod Sdr. Boulevard. Chimpanserne optrådte udklædte og malede abstrakte billeder sammen med zoodirektøren Herold Nielsen.

- Jeg husker også cirkus med dyr i zoo. Med Buster Larsen, grisehandleren fra Matador, som cirkusdirektør.

Med den erfaring er du selvskreven som formand?

- Nok ikke lige den måde, vi driver zoo på i dag. De gør det rigtig godt. I dag er det Fyns største turistattraktion. Det er godt for Odense, det er godt for Fyn. Zoo er med til at markedsføre vores region. Gennem et langt liv som både VVS'er og politiker, ved jeg noget om arbejdspladser. Hvordan man får mennesker til at arbejde sammen. Det kan kun lade sig gøre, hvis man anerkender hinanden og hinandens kompetencer. Ting sker i samarbejde og team.

I mange år var du politiker og ikke hjemme?

- Min kone Pia har taget meget af slæbet, men jeg føler alligevel ikke at have været totalt fraværende. Det har i perioder været hårdt for hende, men vores kærlighed har holdt til det. Vi har kendt hinanden, siden jeg var 19 år, og hun var 18 år. Vi har haft sølvbryllup, men guldbrylluppet er ikke lige om hjørnet, for der gik nogle år, før vi blev gift.

- Vi har begge været klar over, at vi i min politikertid har haft et deltidsægteskab, som nu er et fuldtids. Der skulle en omstilling til for at få det til at fungere. Jeg kunne ikke bare komme hjem og blande mig i alle mulige ting og bestemme. Fra starten var vi klar over, at det var en omstilling, og vi skulle arbejde på at få den til at fungere. Pia har været god til at holde fast i vennerne, og i dag har vi fået et socialt liv tilbage i Odense. Nu er der tid til at gå til fodbold, se knægten spille ishockey (barnebarnet), trille ned i sommerhuset ved Lohals og motionere en masse med at vandre. Det elsker jeg. Førhen var der kun tid til at se vennerne i ferierne.

Så er det da godt, at politikere i Folketinget har mange måneders sommerferie?

- Du tager helt fejl. Det er mødefrie måneder. Ikke ferie. Jeg har stor respekt for jobbet og oplever os - politikere - som meget flittige mennesker. Man har så også et job, man brænder for. Ferie er svært at få tid til. Både som folketingspolitiker og som minister. I et eller andet omfang er du altid på. Du skal virkelig sætte dig igennem for at holde tre ugers ferie.

Ferie er altså blevet nemmere nu med dit freelancejob som lobbyist/rådgiver og i forskellige bestyrelser?

- Ja, jeg er ved at være oppe i tid, men jeg er selv mere herre over det. Vi har været på ferie i Rom og i Toscana, hvor vi har fået dejlig vin og mad. Nydt at være sammen. Boet i Siena. Vi kørte selv i bil til Italien og tog en overnatning undervejs. Vi har også trillet i den lille Mazda-roadster langs Rhinen. Jeg købte den lille sportsvogn for to-tre år siden, og den står helt originalt. Den vejer bare 700 kilo og holder godt fast i svingene. Men fryden er at køre med kalechen nede og cruise i lunt solskin med 60-70 km/t.

- På rejser dyrker vi meget det historiske. Ser museer og klassiske bygninger.

Du har været noget fraværende i forhold til dine egne piger. Louise og Anja, som i dag er henholdsvis 36 år og 31 år. Gør du det godt igen med børnebørnene?

-De fylder meget i vores dagligdag. Vi tager dem måske en weekend, så min datter og hendes mand kan tage på voksenweekend. Det er fantastisk at se sådan nogle små mennesker vokse op og forme sig. Man siger, at børnebørn er livets dessert.

Har du været usynlig i familien?

- Sådan ser jeg det slet ikke. Jeg har altid følt, at opbakningen til mit politiske arbejde har været der fra både min kone og vores døtre. De var da stolte af deres far, og vi diskuterede politiske sager. De ville gerne vide, om jeg sagde ja eller nej til nogle ting. Vi har ikke altid været enige. Jeg har hørt på deres argumenter, og de har hørt på mine. Oftest er vi blevet enige. Jeg har ikke doceret politiske holdninger.

Så de er alligevel vokset op og er blevet gode socialdemokrater?

- Det siger de i hvert fald.

Carsten Hansen åbner coveret på sin mobil og lyder med det samme, som om personen i den anden ende er det vigtigste menneske på jorden. Telefonen ringer flere gange under vores snak, og hver gang er det den samme varme fynske dialekt, der står monumentalt og kærlig.

Har du altid overskud til at være der 100 procent?

- Ha, nu har du også kun hørt mig snakke med mine børn og et barnebarn. Dem er der altid tid til. Du spekulerer jo ikke på at vise dem kærlighed. Barnebarnet på ni år ringede forleden halvsyv om morgenen, og i gamle dage kunne det have været TV2 News, der skulle have mig i studiet eller have en kommentar. Nu ringer telefonen ikke så meget og heller ikke så tidligt. Morfar skulle bare svare på, om det blev til noget med at låne sommerhuset på Langeland.

- Min ældste datter og en veninde skulle derned med deres børn, og han havde i løbet af natten ligget og spekuleret på, om turen blev til noget. Og det første han gjorde, da han slog øjnene op, var at ringe til morfar. De nyeste generationer har en helt anden holdning til medier og mobiler. Min ældste datter er mor til tre børn, og når hun ringer, skal du have respekt, som man altid skal have respekt for en mor.

Du var 18 år i Folketinget. Hvordan klarede I jer uden mobiler dengang?

- Os, der er lidt ældre, kan huske, at det var fantastisk, dengang vi fik bippere. Personsøgere. Ikke en mobil, men sådan et apparat, der gik i gang og med lyd og blink fortalte, at du skulle gå hen til en telefon og taste en kode på den nærmeste telefon. Så kunne man besvare opkaldet til en anden fastnettelefon. Lidt omstændeligt, men det virkede, og der var ikke opkald og mail døgnet rundt.

Din første mobil ...?

....Var sådan en TDC-ting, der kun kunne bruges inde på Christiansborg. Hvis du gik uden for borgens tykke mure, var det dig selv, som skulle betale. De fleste politikere valgte at købe en mobil. Der var nok noget misundelse i det. Politikere skulle ikke forkæles, og det endte med, at Folketinget var en af de sidste arbejdspladser, der tilbød fri telefon.

Men I fik fri telefon, mobil og laptops. Det var vel en velsignelse?

- Lad mig sige det sådan. Ikke et øjeblik fortryder jeg, at jeg har været med. Der var et stort pres, både som MF'er og som minister, men det var spændende. Også selv om jeg arbejdede 60-70 timer om ugen og boede i en lille københavnsk lejlighed, hvor naboerne flyttede møbler kl. halv to om natten, og jeg savnede familien. Men i dag nyder jeg da også, at jeg selv disponerer over presset. Nyder mine aftener og hele fridage, hvor jeg kan skrue på vandhaner, installere maskiner i vores nye hus på Tornskadevænget i Tarup.

- Telefonen ringer ikke morgen, middag, aften og nat. Der er ikke en politikerkollega, som lige skal stille et spørgsmål. Der er ikke en tv-journalist, der vil have mig til at kommentere en opstået situation kl. midt-om-natten. Mobilen bimler og bamler ikke, og det er sandelig skrumpet i de daglige 200-300 mails, jeg skulle forholde mig til. Jeg savner dem ikke.

En politiker, du har set op til?

- Svend Auken. Han var det mest visionære menneske, jeg har været sammen med. Fantastisk til at tale mennesker op. En fremragende taler. Hvis han havde en svaghed, så var det, når han kom med skjorten uden på bukserne og improviserede sig igennem. Men når han var skarp, så lagde han folk ned. Da jeg var gruppeformand - og han var partiformand - inviterede jeg ham til at give et indlæg om klimaet. Og jeg sagde til ham, at han skulle forberede sig. Det gjorde han. Stod med et blyantsmanuskript og holdt hele klimakampen i sin hule hånd. Alle de unge politikere og akademikere sad med kæberne nede på jorden. Vi fik sammenhængen. Det var sublimt. Hans intellekt var så skarpt. Han var en loyal kampfælle og en formidabel modstander.

- Svend kom til min 50-års fødselsdag. Han var mærket af kræften. Han ville hilse på min familie, og så ville han også høre, hvordan jeg altid bar mig ad med at have tid. "Jeg ved, du arbejder hårdt, alligevel har du altid til at snakke med mig", sagde han til mig. Det er nok mig. Jeg lytter og behandler andre mennesker, som jeg gerne selv vil behandles. Det handler om respekt. Du kan også sige det med ordene fra en Beatles-sang. Kærlighed kommer af kærlighed. "All you need is love".

  • Journalist portræt

    Af:

    Journalist og reporter hos Jysk Fynske Medier. Fyens Stiftststidendes Odense-redaktion. Interview og reportage. Tager også en del billeder og film.