Specialenheden, der arbejder med at aktivere ledige bandemedlemmer, har i de fire første måneder af 2018 sanktioneret flere gange end i 2017. De, der ikke samarbejder, mister deres kontanthjælp - nogle enkelte bryder med banden og får et arbejde.

Mange af de ledige bandemedlemmer, der modtager offentlige ydelser i Odense, er blevet ramt hårdt på pengepungen her i 2018.

Det viser nye tal fra Specialenheden, der skal "sikre maksimal aktivering af borgere med banderelationer". Og hvis folk ikke møder op, bliver de ramt af sanktioner. Enten punktsanktioner - et træk på cirka 500 kroner pr dag - en periodesanktion eller en varig sanktion.

Specialenheden

Specialenheden blev besluttet af Odense Byråd i februar 2017 som et led i kampen mod banderne og har været i drift siden 1. jun. Den har til opgave at "sikre maksimal aktivering af borgere med banderelationer", som samtidig modtager en ydelse fra det offentlige. Og samtidig at folk bliver sanktioneret, hvis de ikke kommer til to ugentlige samtaler - eller møder op når de er i aktivering.I 2017 mødte 82 procent af de tilknyttede personer frem og der blev udstukket 88 sanktioner.

I de første fire måneder af 2018 er 62 procent mødt frem, som de skulle. 91 sanktioner har ramt dem, der er blevet væk. (uss)

Det er sket 91 gange i de fire første måneder af året - til sammenligning skete det 88 gange på syv måneder sidste år. Og det er rådmand Brian Dybro (SF) godt tilfreds med:

- Hvis man er på kontanthjælp, kommer man hurtigt ned på nul, hvis man bliver ramt af sanktionerne. Vi har derudover et tæt samarbejde med Kontrolenheden og politiet, som kan gå ind og se nærmere på folks forhold. Vi vil ikke finde os i, at man går rundt og laver kriminalitet, presser socialt udsatte og samtidig hæver kontanthjælp. Hvis du ikke vil bidrage, mister du dine penge, siger han.

Vi vil ikke finde os i, at man går rundt og laver kriminalitet, presser socialt udsatte og samtidig hæver kontanthjælp. Hvis du ikke vil bidrage, mister du dine penge.

Brian Dybro (SF), rådmand

Enkelte solstrålehistorier

Specialenheden arbejder med folk, der enten har forbindelser til det nu opløste Black Army eller Hells Angels (plus forgreninger og supportgrupper) og samtidig modtager penge fra det offentlige.

Dem har der været mellem 33 og 42 af i hele perioden. Antallet svinger alt efter, hvor mange der er i fængsel, og hvor mange der vælger at droppe helt ud. Nogle er også flyttet.

Arbejdet med de kriminelle har imidlertid også affødt et par positive historier, fortæller chef Jacob Knudsen:

- Vi har et par stykker, som er kommet videre. En har f.eks. brudt med bandemiljøet, fået job i Jylland og er flyttet. Enkelte er begyndt i misbrugsbehandling, og vi har i øjeblikket en i løntilskud, enkelte i virksomhedspraktik og tre-fire, der har mulighed for at få et arbejde inden for nærmeste fremtid. Men omkring halvdelen ønsker ikke rigtigt at deltage, og de bliver sanktioneret væk fra deres ydelse.

Angst for det normale

Spørgsmålet er så, om Specialenheden kan lære noget af de positive historier.

Jacob Knudsen er ikke i tvivl:

- Det, at vi ser folk hyppigt og stiller nogle krav, har en effekt. For der er flere, som godt kunne tænke sig et andet liv.

Men der er også opstået uforudsete problemer i den sammenhæng:

- Vi havde et ungt bandemedlem, som efter fire uger i praktik blev tilbudt fast arbejde. Men da han skulle begynde om mandagen, dukkede han ikke op. Vi forstod ikke hvorfor, men fandt ud af, at det kan være angstprovokerende at træde over i normaliteten, når man ikke kender anet end det kriminelle miljø. Så vi skal passe på med at slippe folk, bare fordi de har fået et job - vi skal knytte en mentor til. Det bruger vi nu til dem, der er gået i gang med en uddannelse, et job eller er reelt motiveret til at ændre livsstil, siger Jacob Knudsen.

Inventar smadret

Specialenheden blev nedsat efter det første forsøg på at aktivere bandemedlemmer mere eller mindre blev opgivet efter seriøse trusler mod medarbejderne, hvoraf flere efterfølgende blev sygemeldt.

Denne gang har man været omhyggelig med at finde rådgiverne, og medarbejderne får fast supervision hver sjette uge, forklarer Jacob Knudsen.

- Vi har ikke haft nogen, der er blevet truet i deres fritid, men vi har haft episoder i vores modtagelse i Egeparken, hvor inventar er blevet vendt på hovedet. Vi er bevidst om, at det er en særlig målgruppe, og at arbejdsmiljøet kan være hårdt. Og derfor bliver der altid anvendt psykologisk førstehjælp og givet tilbud om psykologbistand, når medarbejderne udsættes for grænseoverskridende adfærd fra borgere, siger han.

Specialenheden har netop ansat to nye rådgivere, der er begyndt 1. maj.

  • Journalist portræt

    Af:

    Journalist på Odense Redaktionen. Skriver om lidt af hvert, blandt andet socialt udsatte, psykisk sårbare og interessante menneskeskæbner. Kan specielt godt lide fortællende journalistik. Har skrevet to bøger, om Klaus Riskær (2005) og Remee (2010).