Flere byggesager skal afgøres politisk

Danske Bank-domicilet på Albani Torv før og nu. Ikke alle mener, at ombygningen er sket i overensstemmelse med lokalplanen. I den type sager vil det fremover ikke længere være embedsfolkene i Byggesag, men politikerne i By- og Kulturudvalget, der skal træffe afgørelse. Arkivfoto: Robert Wengler/Michael Nørgaard

Flere byggesager skal afgøres politisk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kontoret for byggesager får frataget retten til selv at træffe afgørelser i en række dispensationssager. Flere partier taler om behovet for at udstikke en klar linje.

Det ofte kritiserede kontor Byggesag i By- og Kulturforvaltningen, som træffer afgørelser om, hvad borgere og investorer må og ikke må bygge i Odense, får fremover indskrænket sin direkte magt.

Tirsdag besluttede By- og Kulturudvalget, at politikerne skal mere på banen og træffe afgørelse i en række sager om dispensationer fra lokalplaner. Der er tale om sager, hvor embedsfolkene i Byggesag tidligere selv har haft kompetencen til afgøre udfaldet.

Konkret er det sagen om ombygning af Danske Banks domicil på Albani Torv i centrum af byen, der har givet anledning til at diskutere, om retten til at træffe beslutninger i en række dispensationssager skulle flyttes fra embedsfolk til politikere.

Disse sager skal afgøres politisk
Forvaltningen kan stadig som udgangspunkt give dispensationer på byrådets vegne. Fremover dog ikke i følgende typer sager:Dispensationer af principiel betydning for byens udvikling og udtryk.

Dispensationer, hvor det er nævnt i lokalplanen, at det kræver byrådets særlige tilladelse.

Dispensationer i et større eller væsentligt omfang fra lokalplanen.

Dispensationer om nedrivning af bygning m.v. i bykernen og middelalderbyen.

Ved dispensation til nedrivning af bevaringsværdige bygninger udpeget i lokalplaner.

Ved dispensationer fra lokalplaner, som har haft en særlig politisk interesse, herunder særligt hvis de er af nyere tid.

Blev lokalplan fulgt?

I den sag gav Byggesag dispensation til at rejse en mørk glasfacade, selv om lokalplanen angiver, at "De udvendige bygningssider skal fremtræde som blank mur, vandskuret eller pudset mur".

Det fremgår også af lokalplanen, at ny bebyggelse "skal visuelt underordnes de mere markante bygninger i området og tilpasse sig disse i materialevalg". De omkringliggende bygninger er f.eks. rådhuset, domkirken og den katolske Sct. Albani Kirke - alle opført i røde sten.

Byggesag afviste, at nogen lokalplan var brudt, men både ekspert i lokalplaner Arne Post og udvalgsmedlem Anders W. Berthelsen fra Socialdemokratiet havde dog en anden opfattelse, og på den baggrund krævede S-politikeren spørgsmålet om magtfordelingen mellem Byggesag og politikerne taget op i udvalget.

- Jeg kan slet ikke forstå, det er sket. For mig at se, er det et klokkeklart brud på lokalplanen, der har været gældende siden 1980'erne, lød det fra Anders W. Berthelsen, der også kaldte sagen "et demokratisk problem".

Behov for tydelig kurs

Efter tirsdagens beslutning om at overføre beslutningskraft fra Byggesag til det politiske udvalg, siger Berthelsen:

- Vi skal undgå nogle af de sager, der har været, hvor vi føler, der er sket noget i byen, som ikke er helt efter bogen.

- Det er ikke for at klandre nogen for noget, for de (Byggesag, red.) har skønnet efter den måde, de mente, det skulle gøres på. Men der har været nogle sager, hvor jeg har læst teksten sådan, at det skulle have været lagt frem på politikernes bord. Nu har vi slået fast, at det skal altså ske i den type sager fremover.

Brian Skov Nielsen, Enhedslisten, efterlyser en klar linje på byggesagsområdet, og de flere sager, der kommer på politikernes bord i fremtiden, kan være med til at give netop det, mener han.

- Der har været noget slinger i valsen omkring de politiske signaler, der er givet, siger Skov Nielsen og fortsætter:

- Det har gjort det svært for forvaltningen at arbejde, hvis man på den ene side har nogen, der råber op om, at vi skal have investorer til byen, og vi ikke skal stille krav, fordi det handler om vækst, vækst og vækst, mens der på den anden side er nogen, der gerne vil have, at Odense er en flot og dejlig by at være i.

Kristian Guldfeldt, Konservative, mener ligeledes, politikerne må vise vejen.

- For mig at se handler det om at give noget politisk retning fra udvalget til forvaltningen. Jo bedre retningslinjer, vi giver fra politisk side, des bedre muligheder har forvaltningen også for at træffe nogle gode afgørelser, siger han.

Rådmand har tillid til Byggesag

Med flere sager, der fremover skal forbi politikernes bord, øges også graden af åbenhed om de afgørelser, der træffes, fordi sagerne rykker fra byggesagskontoret og ud i det åbne, hvor de fremover vil optræde på offentlige dagsordner, som borgere og presse kan følge med i.

Det er nu ikke det, rådmand Jane Jegind (V) finder vigtigst.

- For mig handler det ikke om åbenhed. Jeg har fortsat tillid til, at vores forvaltningsfolk gør deres ypperste. Jeg ser det som en mulighed for, at udvalget med nogle konkrete sager kan give nogle pejlemærker for, hvad der skal være fokus på, når sagerne behandles.

Beslutningen om at overføre kompetencer fra Byggesag til det politiske udvalg indgår som led i den samlede plan for arbejdsfordelingen mellem politikere og embedsmænd, der skal danne grundlag for arbejdet de næste fire år.

Mener politikerne på et tidspunkt i løbet af byrådsperioden, at det ikke længere er nødvendigt at få så mange byggesager til politisk forhandling, har udvalget mulighed for at føre opgaven tilbage til Byggesag.

Flere byggesager skal afgøres politisk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce