Fire odenseanere i praktik i moskéer - nu vil rådmand have ændret loven

- Det er kommunerne selv, der kan beslutte, hvornår de vil oprette de her løntilskudsjob. Derfor må de også stå på mål for indholdet, sagde beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i påsken. Nu afventer han nærmere forklaringer fra kommunernes jurister, inden han vil sige mere. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Fire odenseanere i praktik i moskéer - nu vil rådmand have ændret loven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fire odenseanere har været sendt i virksomhedspraktik eller arbejdet med løntilskud i to moskéer. En har blandt andet arbejdet for Det Islamiske Trossamfund på Fyn, der tidligere har været i søgelyset på grund af uheldige episoder. Nu opfordrer rådmand Folketinget til at ændre reglerne.

Fire personer har været i virksomhedspraktik eller ansat med løntilskud i to moskéer i Odense - moskéen på Ørbækvej (Det Islamiske Trossamfund Fyn) og Selimiye Moske (Tyrkisk Islamisk Kulturforening) i Helsingborggade. Det er sket over en fem-årig periode og vækker kritik hos flere politikere i Odense Byråd.

Sagen behandles tirsdag den 7. maj i Beskæftigelses- og Socialudvalget, efter Jyllands-Posten bragte historien i påsken efter en aktindsigt. Den viste, at både Odense og Københavns Kommune har sendt borgere i virksomhedspraktik og løntilskud i moskéer.

Kort fortalt har en person været i virksomhedspraktik som pedelmedhjælper hos Islamisk Trossamfund på Fyn i Odense, mens tre har været tilknyttet Selimiye moskéen i Odense i forskellige roller.

Men det er ikke i orden, at Odense Kommune har sendt en ledig i virksomhedspraktik hos Islamisk Trossamfund på Fyn, mener rådmand Brian Dybro (SF).

- Jeg er meget betænkelig ved, at vi har nogle i virksomhedspraktik hos Islamisk Trossamfund på Fyn. Jeg er i tvivl om, hvem Islamisk Trossamfund egentlig er. Det kan godt være, at man har en del moderate muslimer tilknyttet, men der er helt sikkert også nogle radikale religiøse, altså ekstremister. Det kan vi se. Imam Abu Hassan fra Islamisk Trossamfund blev for eksempel afsløret med skjult kamera i TV 2's "Moskeerne bag sløret", hvor han opfordrede til socialt bedrageri. Det er også en kendsgerning, at de tre dømte fra terrorsagen i Vollsmose havde deres gang i Islamisk Trossamfund Fyn, siger Brian Dybro.

- Derfor synes jeg ikke, det skal være en mulighed. Slet ikke, hvis der er tale om unge mennesker, for de skal slet ikke ind i den slags fællesskaber. De skal hellere være tilknyttet det almindelige foreningsliv eller ude på en rigtig arbejdsplads, siger han.

Praktik og løntilskud
For at en dagpengemodtager eller jobklar kontanthjælpsmodtager kan komme i virksomhedspraktik, skal en række formelle krav være opfyldt.For eksempel er der sat begrænsninger på, hvor mange personer en virksomhed må tage i praktik eller løntilskud - det afhænger af, hvor mange ansatte man har. Op til 50 ansatte må man have en i praktik for hver fem ansatte - for eksempel må en forening uden ansatte gerne have en enkelt i praktik, hvis man opfylder de andre krav, som det at man har et CVR-nummer og er lovlig.

For at etablere en virksomhedspraktik skal det overordnede formål også være opfyldt - altså at forvaltningen vil finde ud af, hvor meget borgeren kan arbejde, og/eller at han eller hun skal have optrænet sine "faglige, sociale eller sproglige kompetencer", som det hedder. Målet er at føle sig som en del af arbejdsmarkedet.

Kilde: Odense Kommune
Rådmand Brian Dybro: - Jeg er meget betænkelig ved, at vi har nogle i virksomhedspraktik hos Islamisk Trossamfund på Fyn. Det kan godt være, at man har en del moderate muslimer tilknyttet, men der er helt sikkert også nogle radikale religiøse, altså ekstremister. Arkivfoto: Nils Svalebøg
Rådmand Brian Dybro: - Jeg er meget betænkelig ved, at vi har nogle i virksomhedspraktik hos Islamisk Trossamfund på Fyn. Det kan godt være, at man har en del moderate muslimer tilknyttet, men der er helt sikkert også nogle radikale religiøse, altså ekstremister. Arkivfoto: Nils Svalebøg

Juraen taler imod

Ifølge forvaltningen vægter man normalt det "gode match" mellem borger og virksomhed - det betyder, at praktikken skal "give mening" for borgerens forløb, som embedsfolkene skriver. Og i to af de omtalte fire praktikkerne i moskéer mener forvaltningen, at forløbet har været fagligt begrundet.

Men ifølge juristerne i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen kan forvaltningen ikke sige nej, når en person, der skal ud i et lovpligtig beskæftigelsestilbud, selv har fundet en virksomhedspraktik - og de øvrige betingelser ellers er opfyldt. Det giver loven ikke mulighed for.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har dog tidligere luftet et andet synspunkt. Til Jyllands-Posten sagde han således:

- Det er kommunerne selv, der kan beslutte, hvornår de vil oprette de her løntilskudsjob. Og derfor synes jeg også, at de må stå på mål for indholdet af det.

Vil opfordre til lovændring

Den forvirring ønsker rådmanden at få afklaret:

- Derfor har jeg tænkt mig at rette henvendelse til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) for at høre, om han deler forvaltningens juridiske vurdering, eller om han kan se andre muligheder for at udelukke Islamisk Trossamfund på Fyn fra at få praktikanter, siger Dybro.

- Og hvis ministeren ikke kan det, synes jeg, man fra Christiansborg skulle overveje at ændre lovgivningen, så det bliver muligt at sige nej til at sende praktikanter til religiøse steder med ekstremistiske elementer. Jeg tror ikke, jobeffekten er særlig stor.

Pernille Bendixen (DF) har allerede bedt ministeren om en redegørelse. Hun siger:

- Der er et problem, vi skal have løst, og hvis det ikke kan ske på anden måde, så må vi have ændret på loven.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen ønsker ikke at kommentere på sagen for nuværende. Han afventer kommunernes forklaringer, lyder svaret fra hans ministerium.

Fire odenseanere i praktik i moskéer - nu vil rådmand have ændret loven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce