Vi tænker ikke så meget over det til daglig, men EU er med til at skabe et grundlag til beskyttelse af den danske natur, så byudvikling, landbrug og infrastruktur ikke bare uhæmmet kan udvikle sig uden hensyntagen til vilde dyr og planter.

Men hvorfor snakkes der så meget om at bevare alle de dyr og planter?

Hvad betyder det for den enkelte borger, at vi har orkideer på engene og ikke kun brændenælder?

Eller har en yderst sjælden musling i Odense Å, som ikke findes andre steder i Danmark?

På den ene side er det et fastslået faktum, at grønne områder og natur har meget stor betydning for vores mentale tilstand. Vi kan ikke nøjes med fladskærme, smarte biler og billig flæskesteg.

Hvis vi skal fungere som velafbalancerede mennesker, har vi brug for grønne rum til fordybelse og fornøjelse.

På den anden side er det det samme som med guldhornene. De ligger på museum som et billede på et stykke dansk historie.

Ved at bevare de artsrige, afgræssede enge, de snoede vandløb og den ekstensivt udnyttede natur med de værdier, der hører hjemme der, bevarer vi udover et sundere miljø ligeledes et billede af, hvordan Danmark fungerede som landbrugsland før de store industrielle landbrug.

Hvis vi ikke skal miste flere "guldhorn" i kraft af plante- og dyrearter samt naturtyper, der indikerer en natur i balance, skal der gøres en stor indsats.

Og her kommer EU ind i billedet.

Habi... hvad? Overalt i Europa er naturen under pres. Plante- og dyrearter går tilbage i antal og udbredelse. EU har oprettet habitatområder der skal være med til at bevare og genoprette vores natur, og Odense Å er så unik, at den er udpeget til at være sådan et habitatområde.

Hvert område er udpeget for at beskytte bestemte naturtyper og arter af dyr og planter, som er udryddelsestruede eller sjældne i EU.

For Odense Å gælder det foruden den sjældne musling, tykskallet malermusling, også sumpvindelsnegl.

Fiskene: bæklampret og pigsmerling samt naturtyperne: vandløb med vandplanter, bræmmer med høje urter, kildevæld, rigkær og elle- og askeskove.

Habitatområderne danner sammen med de lignende fuglebeskyttelsesområder et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU, hvor planter og dyr frit kan sprede sig.

Med denne indsats håber vi, at "guldhornene" ved Odense Å kan undgå smeltedigelen.

Tina Risgaard Knudsen

Biolog

Jan Hald Kjeldsen

Landinspektør
  • Fyens Stiftstidende