Fejrer 30-års jubilæum: - Blangstedgård er et vellykket eksperiment

Blangstedgård, Odense-bydelen i sydøst, var Odense bys 1000-års jubilæumsgave til sig selv. Lørdag 28. april fejrer Blangstedgård 30-års jubilæum. Foto: Michael Bager

Fejrer 30-års jubilæum: - Blangstedgård er et vellykket eksperiment

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lørdag fejrer Odense-bydelen Blangstedgård 30-års jubilæum. - Blangstedgård er et vellykket eksperiment, og det er vi beboere meget glade for, siger Susanne Kløjgaard om bydelen, som var Odenses gave til sig selv, da byen fyldte 1000 år.

Skæve, aflange, gule, røde eller blå. For 30 år siden, da Odense havde 1000-års jubilæum, besluttede byen at give sig selv en gave. Statens forsøgsstation for frugtavl i sydøst, hvor æble-, pære-, blomme- og kirsebærtræer stod i lange rækker, skulle omdannes til en helt ny og moderne bydel med huse i mange forskellige former og farver. En arkitektkonkurrence blev skudt igang, og bydelen blev indviet med udstillingen "Byg og Bo" med temaet "Det integrerede boligmiljø med mennesket i centrum".

I dag er Blangstedgårds beboere formentlig enige om, at det var en god gave, Odense gav sig selv. Det gælder i hvert fald for Susanne Kløjgaard, som i 24 år har kaldt det mælkebøtte-gule bofællesskab på Kirsebærgrenen i Blangstedgård for sit hjem.

- Jeg flyttede hertil i 1994, da min datter blev født. Der er flere andre, der endnu bor i området, som har boet her lige fra begyndelsen. Blangstedgård er et sted, man bliver boende, fordi her er så dejligt, fortæller Susanne Kløjgaard.

Blangstedgård
Blangstedgård nævnes for første gang i 1309 som "Blansvet".Frem til reformationen omkring 1536 var Blangstedgård ladegård for Odensebisperne, som brugte den som sommerresidens.

Ved reformationen blev Blangstedgård lagt til Odense bys hospital.

Under Svenskekrigen 1658-60 blev gården brændt.

I middelalderen har der været en voldgrav omkring Blangstedgård.

Den holstenske landmand Ernst Albrecht Philip Lüders købte Blangstedgård i omkring år 1822 og ejede gården til hans død i 1849.

I januar 1985 købte Odense Kommune Blangstedgårds jorder og bygninger af Landbrugsministeriet, da forhenværende rådmand Edwin Witved ønskede, at Odense bys 1000års jubilæum i 1988 skulle markeres med en utraditionel bygge- og boligudstilling. Den skulle få Odense på verdenskortet ved at vise, hvad danske arkitekter og bygherrer kunne præstere.

Vinderforslaget blev tegnet af arkitekterne Boje Lundgaard og Lene Tranberg.

På ti måneder opførte 20 forskellige bygherrer omkring 600 boliger, der skulle indgå i boligudstillingen. Efterfølgende blev der opført 250 nye boliger.

Omkring 130.000 besøgte udstillingen på kun seks uger.

I dag rummer bydelen Blangstedgård cirka 950 boliger. Heraf er størstedelen almennyttige lejeboliger, mens der også er private lejeboliger, andelsboliger og få ejerboliger.

I området er der både nærbutik, børnehave og vuggestuer.

Hus88 er bydelens aktivitets- og medborgerhus, som også fungerer som café. Her holder Ungdomsskolen Ung Odense også til.

Kilder: Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udg., bind 3., Statens Byggeforskningsinstitut.
Høje, lave, aflange, gule, røde eller blå. Går man en tur gennem Blangstedgård, vil man se, at området emmer af forskellige arkitektoniske udtryk. - Beboerne er lige så forskellige som husene, fortæller Susanne Kløjgaard, som har boet i Blangstedgård i 24 år. Foto: Michael Bager
Høje, lave, aflange, gule, røde eller blå. Går man en tur gennem Blangstedgård, vil man se, at området emmer af forskellige arkitektoniske udtryk. - Beboerne er lige så forskellige som husene, fortæller Susanne Kløjgaard, som har boet i Blangstedgård i 24 år. Foto: Michael Bager

Et boligsocialt eksperiment

Når hun ikke arbejder, er Susanne Kløjgaard med til at holde liv i lokalsamfundet. Lørdag er hun med til at arrangere bydelens 30-års jubilæum.

- Vi skal huske hinanden på, at vi bor et rigtig særligt sted, fortæller hun om jubilæet, hvor alle - også udefrakommende - er inviteret med til fest.

Det er også fællesskabet, som er med til at gøre Blangstedgård til en velfungerende bydel, vurderer hun.

- Blangstedgård var fra starten af udtænkt som et alternativ til den tids måde at bygge huse på. For i 1980'erne var man meget optaget af, at man ikke skulle have ghettoer og højhuse, så man byggede i stedet lavt, varieret og ville have blandende boformer. Og det eksperiment lavede man herude. Det startede som en arkitektkonkurrence, og for at blive godkendt som bygherre skulle man have et alternativt projekt. Alt herude var det nyeste nye, og udstillingen blev godt besøgt, fordi det var så interessant, at man i 1980'erne byggede en moderne bydel i forbindelse med Odenses 1000-års jubilæum.

- Det skulle få Odense på verdenskortet, tilføjer Erik Schandorff, som bor i Blangstedgård med sin hustru.

Familien Lüders gravplads
Den holstenske landmand Ernst Albrecht Philip Lüders ejede Blangstedgård fra omkring år 1822 til hans død i 1849. Sammen med sin familie er han begravet midt i Blangstedgård i en fredet gravlund.Ved den indhegnede gravplads er opsat fem marmorgravsten med navne på ni personer.

Den ældste begravelse er fra 1843, og den seneste er fra 1927.
Tegnet af den danske arkitekt Poul Ingemann er
Tegnet af den danske arkitekt Poul Ingemann er "Porten" med sine store doriske søjler en af de mest fotograferede bygninger i Blangstedgård, og i 2003 var den motiv på et af årets frimærker. Foto: Michael Bager

Alternativ til Vollsmose

At man dengang kastede sig ud i at bygge en hel bydel som et eksperiment - og at det lykkedes - er et under, mener Susanne Kløjgaard.

- Sådan noget burde næsten ikke kunne lade sig gøre - at bygge en by, lave en udstilling og få folk til at bo i den - det virker jo lidt mærkeligt, og det var bestemt ikke nemt. Det er et under, at det lykkedes, og vi er rigtig glade for, at det gjorde. Det er jo ikke altid, at byplanlægninger bare fungerer. Det er Vollsmose vel et eksempel på - det er jo et dejligt sted med gode visioner fra starten, men det er nok ikke blevet, helt som man havde ønsket det.

På nogle punkter minder Blangstedgård om Vollsmose, fortæller de to beboere. Her er godt nok ingen ensartede boligblokke, men huslejen er billig, og de forskellige almennyttige eller andelsboliger, som området har flest af, er omkranset af naturskønne områder, skove og søer.

- Og beboerne er lige så forskellige som husene - vi har både folk med lav indkomst, læger, studerende og direktører boende herude, siger Susanne Kløjgaard.

Som nabo har hun bydelens svar på en triumfbue - eller "Porten", som den kaldes. Tegnet af arkitekten Poul Ingemann er porten med sine kæmpestore doriske søjler en af de mest fotograferede bygninger i Blangstedgård.

Jubilæumsfest
I år er det 30 år siden, de første beboere flyttede ind i Blangstedgård. Lørdag den 28. april fejres det med en jubilæumsfest, hvor alle er velkomne:

Kl. 10:00 - 12:00 Fælles morgenbord for Blangstedgårds beboere.

Udendørs aktiviteter: Kl. 10:00-14:00 For børn: FDF, Killevippen og Kastanjen m.fl.

Kl. 11:30-13:00 Vandring i Kohaveskoven med naturvejleder Poul Bjerregaard

Indendørs aktiviteter:
Kl. 10:00 - 15:00 Odense Model Jernbane Klub holder åbent hus Stenklubben holder åbent værksted
Odense Pétanque Klub '87 holder åbent hus
OK Kunst holder åbent hus

Kl. 12:00 - 15:00Café88: Salg af kaffe og kageCaspars pandekagevogn: Udendørs salg af pandekagerUdendørs salg af grillpølser m. brød - samt popcorn

Kl. 14:00 - 14:45 Forestilling med Cirkus Flik-Flak

Kl. 15:00 - 16:00 Festtaler og musikalske indslag

Talere: Peter Rahbæk Juel, borgmester, Odense Kommune Erik Thomsen, direktør, Kristiansdal Erik Ravn Nielsen, skoleleder Ung Odense

Musikalske indslag: Afrikansk dansetrup: Cheza Mjini UngOdense Musikskole Sanger og guitarist: Hans Rørbech

Kl. 18:00: Buffet for madglade gæsterMed mulighed for vegetariske og veganske retter (pris 100 kr.) Billetsalg via Café88 og kiosken fra 26. marts.

Kl. 19:00-22:00: Fest med musik og dans Dansevenlig latinamerikansk salsa med Sabor LatinoSalg af øl, vand og vin i Café88
Området var indtil 1988 en forsøgsstation for frugtavl, og i dag er enkelte frugttræer bevaret til glæde for beboerne. Foto: Michael Bager
Området var indtil 1988 en forsøgsstation for frugtavl, og i dag er enkelte frugttræer bevaret til glæde for beboerne. Foto: Michael Bager

Plads til forskellighed

Hvad er det så, der har gjort og gør Blangstedgård til et velfungerende boligsocialt område? Det er blandt andet vigtigt at vise hensyn, forklarer Susanne Kløjgaard.

- Selvfølgelig kan der nogle gange være sammenstød, når mennesker bor sammen. Ligesom mange andre steder har vi også folk, der larmer eller drikker meget, og nogle vil gerne have området meget pænt, mens andre vil have det mere afslappet. Her er vi forskellige, og det kommer til udtryk, når vi bor sammen. Men her er plads til alle.

For at et område kan rumme både direktører, førtidspensionister og studerende kræver det dog også, at beboerne har et samlingssted, mener hun.

- For tiden er der mange politikere, der taler om blandede boliger og boformer som alternativ til ghettoerne. Men det er ikke nok bare at bygge husene - det kommer ikke af sig selv. Vores aktivitets- og medborgerhus, Hus88, var fra starten tænkt ind i planen - her skulle der opstå et fællesskab. Det er vigtigt at have et sted, man kan mødes og spise eller holde møder, siger Susanne Kløjgaard.

Lørdag den 28. april fejrer Blangstedgårds beboere deres bydel og hinanden, når de inviterer til jubilæumsfest med blandt andet cirkus, salsa-dans og fællesspisning.

Den holstenske landmand Ernst Albrecht Philip Lüders ejede Blangstedgård fra omkring år 1822 til hans død i 1849. Sammen med sin familie er han begravet midt i Blangstedgård i en fredet gravlund. Foto: Michael Bager
Den holstenske landmand Ernst Albrecht Philip Lüders ejede Blangstedgård fra omkring år 1822 til hans død i 1849. Sammen med sin familie er han begravet midt i Blangstedgård i en fredet gravlund. Foto: Michael Bager
- Blangstedgård var fra starten af udtænkt som et alternativ til den tids måde at bygge huse på. For i 1980'erne var man meget optaget af, at man ikke skulle have ghettoer og højhuse, så man byggede i stedet lavt, varieret og ville have blandende boformer, fortæller Susanne Kløjgaard, som har boet i Blangstedgård i 24 år. Foto: Michael Bager
- Blangstedgård var fra starten af udtænkt som et alternativ til den tids måde at bygge huse på. For i 1980'erne var man meget optaget af, at man ikke skulle have ghettoer og højhuse, så man byggede i stedet lavt, varieret og ville have blandende boformer, fortæller Susanne Kløjgaard, som har boet i Blangstedgård i 24 år. Foto: Michael Bager
Susanne Kløjgaard er nabo til
Susanne Kløjgaard er nabo til "Porten", som den kaldes. Tegnet af arkitekten Poul Ingemann er porten med sine kæmpestore doriske søjler en af de mest fotograferede bygninger i Blangstedgård.Foto: Michael Bager
Ved åbningen af Blangstedgård i 1988 - statsminister Poul Schlüter, Erik Ninn-Hansen, Edwin Witved går gennem porten med følge den 27. april 1988. Arkivfoto: Fyens Stiftstidendes pressefotosamling fot. John Fredy, Odense Stadsarkiv
Ved åbningen af Blangstedgård i 1988 - statsminister Poul Schlüter, Erik Ninn-Hansen, Edwin Witved går gennem porten med følge den 27. april 1988. Arkivfoto: Fyens Stiftstidendes pressefotosamling fot. John Fredy, Odense Stadsarkiv
Den store lade ved Blangstedgård fotograferet i 1985, da Odense Kommune lige havde købt den gamle forsøgsstation af staten. En idyllisk natur blev i løbet af få år ændret til et moderne boligområde. Arkivfoto: Lone Mengel, Odense Bys Museer
Den store lade ved Blangstedgård fotograferet i 1985, da Odense Kommune lige havde købt den gamle forsøgsstation af staten. En idyllisk natur blev i løbet af få år ændret til et moderne boligområde. Arkivfoto: Lone Mengel, Odense Bys Museer
Danmarks Erhvervsfrugtavlerforening havde i 1954 arrangeret et møde for sine medlemmer på statens forsøgsstation på Blangstedgaard. Her ses forstander Niels Dullum tale til de mange fremmødte frugtavlere. Arkivfoto: Fyens Stiftstidendes pressefotografer
Danmarks Erhvervsfrugtavlerforening havde i 1954 arrangeret et møde for sine medlemmer på statens forsøgsstation på Blangstedgaard. Her ses forstander Niels Dullum tale til de mange fremmødte frugtavlere. Arkivfoto: Fyens Stiftstidendes pressefotografer
Luftfoto af Blangstedgård fra den 27. april 1988 på dagen hvor udstillingen
Luftfoto af Blangstedgård fra den 27. april 1988 på dagen hvor udstillingen "Byg og Bo" åbnede. Arkivfoto: Fyens Stiftstidendes pressefotosamling fot. John Fredy, Odense Stadsarkiv
Statsminister Poul Schlüter og rådmand Edvin Witved taler sammen med åbningen af Blangstedgård den 27. april 1988. Til venstre for statsministeren sidder borgmester Verner Dalskov. Arkivfoto: Fyens Stiftstidendes pressefotosamling fot. John Fredy, Odense Stadsarkiv
Statsminister Poul Schlüter og rådmand Edvin Witved taler sammen med åbningen af Blangstedgård den 27. april 1988. Til venstre for statsministeren sidder borgmester Verner Dalskov. Arkivfoto: Fyens Stiftstidendes pressefotosamling fot. John Fredy, Odense Stadsarkiv
 Luftfoto af Blangstedgård fra den 27. april 1988. Arkivfoto: Fyens Stiftstidendes pressefotosamling fot. John Fredy, Odense Stadsarkiv
Luftfoto af Blangstedgård fra den 27. april 1988. Arkivfoto: Fyens Stiftstidendes pressefotosamling fot. John Fredy, Odense Stadsarkiv
Statsminister Poul Schlüter møder sin søn, pressefotograf Peter Schlüter, ved åbningen af Blangstedgård den 27. arpril 1988. Arkivfoto: Fyens Stiftstidendes pressefotosamling fot. John Fredy, Odense Stadsarkiv
Statsminister Poul Schlüter møder sin søn, pressefotograf Peter Schlüter, ved åbningen af Blangstedgård den 27. arpril 1988. Arkivfoto: Fyens Stiftstidendes pressefotosamling fot. John Fredy, Odense Stadsarkiv
Indgangspartier til boliger i Blangstedgård 2. maj 1988. Arkivfoto: Fyens Stiftstidendes pressefotosamling fot. Robert Wengler, Odense Stadsarkiv
Indgangspartier til boliger i Blangstedgård 2. maj 1988. Arkivfoto: Fyens Stiftstidendes pressefotosamling fot. Robert Wengler, Odense Stadsarkiv
Dragen ligger som et stykke kunst i Blangstedgård. Fotoet er fra den 4. maj 1988, og den ligger der endnu. Arkivfoto: Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv.
Dragen ligger som et stykke kunst i Blangstedgård. Fotoet er fra den 4. maj 1988, og den ligger der endnu. Arkivfoto: Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv.
Luftfoto af Blangstedgård, hvor man kan se torvet, fra den 27. april 1988. Arkivfoto: Fyens Stiftstidendes pressefotosamling fot. John Fredy, Odense Stadsarkiv
Luftfoto af Blangstedgård, hvor man kan se torvet, fra den 27. april 1988. Arkivfoto: Fyens Stiftstidendes pressefotosamling fot. John Fredy, Odense Stadsarkiv
Kæmpe skakspil ved Blangstedgård den 27. april 1988. Arkivfoto: Fyens Stiftstidendes pressefotosamling fot. John Fredy, Odense Stadsarkiv
Kæmpe skakspil ved Blangstedgård den 27. april 1988. Arkivfoto: Fyens Stiftstidendes pressefotosamling fot. John Fredy, Odense Stadsarkiv
Stammen i Blangstedgård den 11. maj 1988. Arkivfoto: Fyens Stiftstidendes pressefotosamling fot. Robert Wengler, Odense Stadsarkiv
Stammen i Blangstedgård den 11. maj 1988. Arkivfoto: Fyens Stiftstidendes pressefotosamling fot. Robert Wengler, Odense Stadsarkiv
En af Blangstedgårds boliger indefra den 7. juni 1998. Arkivfoto: Fyens Stiftstidendes pressefotosamling fot. Robert Wengler, Odense Stadsarkiv
En af Blangstedgårds boliger indefra den 7. juni 1998. Arkivfoto: Fyens Stiftstidendes pressefotosamling fot. Robert Wengler, Odense Stadsarkiv

Fejrer 30-års jubilæum: - Blangstedgård er et vellykket eksperiment

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce