INITIATIV: Odense bliver et enestående sted at slægtsforske med nyt netprojekt. Men det behøver lidt hjælp
ODENSE: Hvis tip-tipoldefar var fra Odense, så er du en heldig slægtsforsker.

Ove Kühn og en lang række andre frivillige er nemlig ved at lægge folketællingerne fra 1901 og 1921 i Odense på nettet.

Et indtastningsarbejde, som sagtens kan vare hele dette år og flere med.

Tanken er nemlig, at tællingerne skal suppleres med skattelister, skoleprotokoller og andre godbidder om de mennesker, der var engang, og samles i en database på nettet, der ikke kender sin lige i landet.

- Prøv at gå forbi landsarkivet en mandag morgen klokken ni. Folk står i kø for at komme ind og læse i folketællingerne. Det bliver en stor hjælp, at oplysningerne nu bliver tilgængelige via nettet, siger Ove Kühn, som selv er en ivrig slægtsforsker og nyder at taste de mange protokoller ind i en ny tid.

- Tællingerne fra 1901 rummer utroligt mange oplysninger, og de gemmer alle en historie. Jeg har eksempelvis lige siddet med tallene for et par, som havde fem levende børn og elleve døde. Det var en anden tid, fortæller Ove Kühn.

Fra hulkort til cd-rom

Det var også en anden tid, da professor Hans Christian Johansen, nu pensioneret fra Syddansk Universitet, i 1983 lavede en lignende database med Odense-tallene fra 1700-tallet.

- Dengang havde han oplysningerne på 125.000 hulkort. Det indhold har vi nu fået på én cd-rom, siger stadsarkiver Jørgen Thomsen.

Han glæder sig særligt over, at den nye database vil give folk mulighed for ikke blot at finde fakta om forfædrene, men også bidder af deres livshistorie.

Hvem har apparater?

Der er dog ét lille problem, som han, Kühn og ildsjælene i Slægtshistorisk Forening i Odense har brug for hjælp til at løse.

De mange indkøbte mikrokort med folketællingerne på kræver et særligt læseapparat.

- For år tilbage var de meget udbredt i banker, på kontorer og andre steder. Siden er de blevet overhalet af ny teknik, men der må rundt omkring findes en lang række udrangerede læseapparater, som vi gerne bringer til ære og værdighed igen, hvis vi må få eller låne dem, siger Jørgen Thomsen.