HAVNELIV: Huset i Højby er solgt til fordel for et flydende hjem i Odense Havn
HAVNEN: - Det gik op for os, at vi ikke rigtig havde set noget til Niklas siden konfirmationen. Inden vi ser os om, er begge børnene flyttet hjemmefra. Vi vil gerne lære hinanden at kende, inden det er for sent.

- Når man har hus, bliver det let til, at børnene sidder foran computeren eller fjernsynet oppe på deres værelse. Det havde vi ikke lyst til. Man mister kontakten med hinanden.

Familien på fire bestående af Ket Mortensen og Henrik Jacobsen, begge 39, og børnene Niklas og Lea Sophie Kragh Jacobsen på 16 og 13 år holdt familierådslagning omkring spisebordet.

Sværest for datteren

Nu havde de boet i huset i Højby i syv år, og noget måtte ske. Skulle det være båd eller ikke båd.

Lea var den, der havde sværest ved beslutningen. Bare tanken om, at der ikke er så meget plads til spejl og små dingenoter og dimsedutter kunne virke afskrækkende. Desuden bliver der længere til klassekammeraterne på Holluf Pile Skole. Når man flytter ned i Odense Havn.

Niklas derimod er fyr og flamme og glæder sig til at pendle mellem htx på Hjertegarn og havnen. Han er en rigtig sejler og ser frem til det flydende liv med entusiasme.

Lørdag eftermiddag er familien plus en kusine samlet om bord på "Glyck", som det gode skib skal hedde, med adresse på Gammel Havnekaj, Odense Havn.

Billederne skal hænges op på væggen, og tiden er ved at være knap. Huset skal være rømmet inden 1. august.

Fundet på nettet

Familien overtog skibet den 1. april efter at have fundet det på nettet og hentede det i Glücksburg i Tyskland i midten af april.

Den 19,5 meter eller 63 fod lange røde sejlbåd, en custom bygget Baltic 63, racing sloop, har en fortid som tysk sejlerskole med 14 køjepladser. Den blev oprindeligt bygget i 1983 i Finland på bestilling af en tysker, hvis kammerat købte en tvillingebåd med indbyrdes ræs for øje.

Sejlbåden med en mast på 28 meter har været en tur på Walsteds Bådeværft på Thurø, hvor der blandt andet blev lavet nyt soveværelse.

Alt holdt i teak

Udefra ser beboelsen ikke ud af meget. Men når man kommer ned af den stejle lejder (trappe) åbenbarer herlighederne sig. Alt indendøre er holdt i teak ligesom dækket.

Midtskibs er der køkken og opholdsstue, hvor man snildt kan holde gilde for 14 personer. Børnene har hvert deres værelse, og mor og far kan også trække sig tilbage i god ro og orden i eget soveværelse. Agter er der endnu en salon med dobbeltseng og badeværelse. Dem er der i øvrigt to af.

Vaskemaskinen må familien indtil videre tænke sig til og låne vaskeplads hos familie og venner. Til gengæld fulgte der et cockpit-telt med investeringen, så de kan montere en udendørs terrasse, når de har lyst.

- Vi købte en anden båd, en 32 fod Arabesque, for fem år siden. Den brugte vi som sommerhus i Bogense, og fandt ud af, at livet om bord er mere enkelt. Man har ikke alle de der ting. Og så slipper vi for haven. Den har aldrig sagt os noget og er nærmest et irritationsmoment.

Tættere på hinanden

- Selve idéen er, at vi som familie gerne skal komme tættere på hinanden, men det skal også være sådan, at man kan gå ind til sig selv og lukke døren. Man er sammen på en helt anden måde. Én kan sidde og læse lektier, en anden læser en bog, og nogen laver mad, fortæller Henrik og Ket.

De gider ikke snakke så meget om, hvad båden har kostet, men den kan sagtens konkurrere med en pæn murermestervilla i Skibhuskvarteret.

Henrik arbejder på et trykkeri, mens Ket er disponent i et speditionsfirma. De har tidligere boet i Lund i Sverige, hvor de overvejede at købe en ødegård. Det blev til en båd i stedet.

- Jeg er vokset op i Helsing-ør og min far er udlært skibsbygger på Lindøværftet. Han var bare ikke så heldig at kunne få konen med. Som otte-årig sad jeg og tegnede skibe, men jeg stod første gang på et dæk som 18-årig. Det stammer nok fra det, siger Henrik.

Ket og hendes mor var ikke til at drive ud på faderens skib, og han måtte sælge det.

- Vi har snakket om det, lige siden vi købte den første båd. Når vi nu har drømmen, så er vi også nødt til at prøve den af. Vi skal bare have et almindeligt liv på Odense Havn, men det giver en stor frihed at starte motoren en fredag og sætte sejl mod Samsø eller Anholt. Der er ikke noget som roen, når man glider gennem vandet. I havnene sætter vi også stor pris på de andre sejlere, som altid gerne vil snakke.

- Vi har bevist, at vi sagtens kan sejle den fire mand. Alle véd, hvad de skal. Men tre i besætningen er det absolutte minimum. På havet kan det være et spørgsmål om liv og død. Til trods for størrelsen er den faktisk nemmere at sejle end vores tidligere båd. Den lystrer helt anderledes.

Ingen verdensomsejling

Henrik har bevis som yacht-skipper, Ket har duelighedsbevis, mens børnene er oplært af forældrene. De har ikke planer om at sejle verdenshavene tynde, men vil koncentrere sig om danske havne og nogle ferieture til Norge og Sverige.

- Det ligger bare i Niklas. Jo værre vejret er, jo sjovere. Vi kunne ikke sejle uden ham. Han er god til at styre og sætte sejl, fortæller forældrene.

- Jeg synes egentlig, det er en fin idé. Og jeg var ikke imod den, da den blev fremført ved middagsbordet. Det bliver en spændende udfordring, og jeg har ikke fortrudt, selv om jeg fik det lille værelse, siger Niklas.

Lea har accepteret den øvrige families særheder.

- Det bliver sikkert meget godt, når det hele bliver ordnet hernede. Mine veninder synes, det er sejt, men der bliver jo noget længere til kammeraterne. Men jeg har ikke langt op til byen. Så kan jeg jo bare gå derop, siger Lea.

På havnen skal familien være indstillet på at flytte rundt i takt med udviklingen af havnebyggeriet, og de fire ser frem til, at Odense Havn ligesom alle andre havne får nogle faciliteter som for eksempel toiletter.

Bil, scooter og cyker

Opvarmningen sker ved hjælp af et oliefyr, og el hentes fra et "skab" ved havnekajen. Til gengæld skal der en meget lang slange til for at kunne hente vand.

Familien har bil, scooter og cykler, mens Lea har anskaffet sig et buskort for at komme ud til sin gamle skole i Holluf Pile.

De har en officiel tilladelse som fastliggere i Odense Havn, hvor de kan underholde sig med de øvrige beboere på husbådene. Den mobile familie har heller ikke noget imod, hvis der etableres flydende parcelhuse i havnen. Men skibene og parcelhusene skal af visuelle grunde nok ikke ligge klos op og ned ad hinanden. Faciliteterne kan naturligvis deles.

- Nu må vi se, hvordan det går. Livet på havnen er selvfølgelig noget andet om vinteren. Men det hele er ikke mere endegyldigt, end at vi kan sælge skibet igen. Det skal have chancen.
  • fyens.dk