Familien Fridén har køkkenet fuld af spande, poser og bøtter, så de forsøgsvis kan sortere affald i seks forskellige kategorier. Det er et lille bidrag i kampen mod global opvarmning og tåbeligt ikke at brede ud til resten af byen, lyder dommen.

Under køkkenvasken kæmper tre plastikspande om pladsen med rengøringsmidler og tabs til opvaskeren. På køkkenbordet ved vandhanen er en hvid plastbøtte klar til at tage imod metal og glas. Og på radiatoren hænger en Føtex-pose til plast.

Det er pladskrævende at være grundige affaldssorterere som familien Fridén har været det i nu et år. Men Malene Fridén er ikke i tvivl om, at det er det rigtige at gøre, og hun, mand og tre børn sagde uden tøven ja til at være del af affaldsforsøget "Sorter mere".

Danmark uden affald

Regeringsstrategien Danmark uden affald blev vedtaget i 2013 med den daværende SF-miljøminister Ida Auken i front.Ministeren ønskede at se affald som en ressource og ikke kun et spildprodukt, og målet om i 2022 at genanvende 50 procent af affaldet fra de danske husholdninger blev sat. Det er mere end dobbelt så meget som i 2011, og det er op til de enkelte kommuner at finde den bedste, lokale løsning, der kan indfri målet.

I forordet til strategien skrev Ida Auken blandt andet:

- I Danmark brænder vi meget affald af. Affald, som vi kunne få mere ud af ved at genanvende mere og genanvende bedre. Papir og pap kan blive til nye varer, og aluminiumsbakker kan smeltes om og genanvendes. De seneste årtier har vi brændt knap 80 procent af vores affald fra husholdningerne. Selvom det har givet et vigtigt bidrag til den grønne energi, så er der samtidig gået materialer og ressourcer tabt, som kunne have været genanvendt. I 2022 skal vi genanvende 50 procent af vores husholdningsaffald. Det er et ambitiøst mål, fordi vi fremover ikke bare skal sortere det, vi er vant til - som papir, pap og glas - vi skal nu have fokus på alt affald fra husholdningerne, også madaffaldet.

- Det handler om ansvarlighed. Det er hovedargumenteret for at sortere, mener hun.

Og selv om Malene Fridén i forvejen betragtede sig selv og familien som habile genbrugere med kældersortering af dåser og glas, så er hun overrasket over, hvor meget der kan pilles ud af den skraldespand, der nu har fået mærkaten restaffald. Det gælder især mængden af plast.

- Noget af det skal skylles. Blandt andet kødbakkerne, men meget emballage er rent, og plasten omkring tomater og avocadoer behøver man for eksempel ikke skylle af. Og så er det stadig et lille bidrag for at gøre noget mod den globale opvarmning, konstaterer hun.

- Startfasen er selvfølgelig det sværeste, men det er en vanesag, og efter halvanden måned er du inde i det og har vænnet dig til det. Vi går oftere ud med affaldet end før. Til gengæld behøver vi for eksempel ikke køre på genbrugspladsen med flasker mere, fordi det bliver hentet.

Heller ikke børneflokken på 17, 14 og 9 år har haft problemer med at finde de rigtige poser og spande til det rigtige affald.

- Det bliver synligt for dem. Og så er der også lidt opdragelse i det - hvordan vi passer på det, vi har, forklarer Malene Fridén.

Tåbeligt at sige nej

En af de eneste ulemper, hun kan komme i tanke om, er de tre store affaldsspande, der nu fylder udenfor.

- Vi har heldigvis ikke vinduer derud til, men for dem, der har, er det ikke særlig fedt at kigge på.

Før stod der to - og nu altså tre - spande med nye skillevægge, så papir og pap, glas, metal, plastik, madaffald og restaffald holdes adskilt.

Nogle af rummene fyldes lidt for hurtigt op, så størrelsen kunne med fordel justeres, foreslår Malene Fridén.

Og så er tømningskalenderen blevet mere avanceret, fordi de tre spande ikke alle tømmes samme dag.

- Men en sms hjælper med at huske, siger Malene Fridén.

Så hendes anbefalende melding til politikerne, der næste år skal beslutte, hvorvidt "Sorter mere" skal gælde alle Odenses husstande, er ikke til at misforstå:

- Det vil være ærgerligt, hvis det ikke bliver spredt ud til resten af byen, siger hun.

- Vi skal alle tage vare på de ressourcer, der er, og genbruge tingene. Især plastik. Kompost, der er organisk, hvorfor ikke sende det tilbage til naturen, og tænk hvor lang tid det tager at nedbryde en metaldåse.

- Der er mange positive ting ved at sortere sit affald. Og det er overhovedet ikke slemt at sortere.

  • Ahlmann-Jensen_Camilla_(2015)_013

    Af:

    Journalist på Odense-redaktionen, hvor jeg de fleste dage skriver om børne- og ungepolitik. Jeg blev uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2006 og har skrevet ord i aviser som Politiken og Nyhedsavisen, inden jeg i 2007 tog fat på Fyens Stiftstidende. Jeg bor i Odense sammen med min kæreste og vores to døtre.

Mere om emnet

Se alle
6
Der er penge i dit skrald: Affaldsforsøg får odenseanere til at sortere

Der er penge i dit skrald: Affaldsforsøg får odenseanere til at sortere

Rådmand om skraldeforsøg: Resultatet er rigtig positivt

Rådmand om skraldeforsøg: Resultatet er rigtig positivt