Færre klasser og mindre sfo: 29 lærere og pædagoger fyres på Odenses skoler

Der er færre børn i Odenses folkeskoler næste skoleår og derfor også brug for færre lærere og pædagoger. Efter påske fyres 29. Arkivfoto: Mathias Fredslund Hansen

Færre klasser og mindre sfo: 29 lærere og pædagoger fyres på Odenses skoler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter påske vil både lærere og pædagoger blive fyret på Odenses skoler, fordi der bliver brug for 14 klasser mindre, og 300 færre børn skal passes i sfo'erne. Men det forklarer ikke mængden af de stillinger, der reelt bliver nedlagt, mener Odense Lærerforening.

42 lærere, pædagoger og børnehaveklasseledere er tirsdag blevet prikket med beskeden om, at de efter sommerferien ikke skal møde på job på den skole, hvor de i dag bruger deres arbejdsdag. Og efter påske vil 29 af dem få at vide, at der slet ikke er et job til dem på nogen af Odenses skoler.

Sådan ser situationen ud efter den årlige flytterunde, hvor lærere og pædagoger, der det kommende skoleår vil være tilovers på én skole, rykkes til et ledigt job på en anden. I år er der imidlertid ikke lige så mange ledige stillinger, som der er overskydende medarbejdere, og derfor deles der også fyresedler ud.

Nikolaj Juul Jørgensen, skolechef i Børn- og Ungeforvaltningen, siger:

- Vi har gjort os umage, og den uge, vi har forlænget processen med, har ændret udgangspunktet lidt, så færre skal afskediges. Men desværre er der stadig flere overtallige medarbejdere, end der er ledige stillinger til.

Ifølge skolechefen skyldes det primært, at et faldende børnetal næste skoleår sender færre børn i byens skoler, og at der derfor oprettes færre klasser. Helt præcist 14, som i runde tal giver behov for 20 færre lærere.

Tilsvarende skal sfo'erne rumme 300 børn mindre end i dag - det svarer til cirka 12-15 pædagogstillinger.

- Aktivitetsnedgangen svarer nogenlunde til det antal medarbejdere, der bliver overtallige, konstaterer Nikolaj Juul Jørgensen.

Men på flere skoler oplever lærere, at kolleger, der for eksempel går på pension eller af andre grunde stopper, ikke bliver erstattet. Og at antallet af nedlagte stillinger derfor er højere end dem i forflyttelses-runden.

Det vil skolechefen ikke afvise, men han har endnu ingen konkrete tal.

- Planlægningen af et skoleår er kompliceret. En del skoler har eksempelvis underskud fra tidligere, og nogle har visiteret flere børn til specialundervisning, end de har haft budget til, forklarer han.

Børnetallet
Det kan virke modstridende og uforståeligt, at politikerne lige nu omprioriterer 200 millioner kroner næste år for blandt andet at finde penge til et stigende antal børn, og så samtidig fyrer lærere og pædagoger, fordi mængden af børn i skolerne falder.Forklaringen er, at en stor årgang lige nu forlader folkeskolen, og en mindre kommer ind. Og først senere vil det faktum, at der nu fødes flere børn, ramme skolerne.

Hvad med pengene?

Heller ikke hos Odense Lærerforening kan formand Anne-Mette Kæseler Jensen foreløbig få et præcist overblik over, hvor mange lærerstillinger der forsvinder. Og hun kan slet ikke få øje på, at det skulle svare til nedgangen i mængden af børn og klasser.

- Politikerne siger, de vil velfærden og vil investere i folkeskolen. Men med skattestigningen kom der ikke nævneværdig flere lærere, fordi pengene blev brugt på at lukke hulle efter besparelser, og nu vil man så fyre lærere. Jeg forstår det ikke, siger Anne-Mette Kæseler Jensen.

Hun kritiserer samtidig, at de millioner, Børn- og Ungeforvaltningen sparer ved at oprette færre klasser, ikke bliver ude på folkeskolerne og for eksempel hjælper med at løfte inklusionen, der presser skolerne. Og som det politisk netop er besluttet at skrue yderligere på.

- Færre klasser burde ikke per automatik betyde, at skolerne mister penge. Hvor skal de penge så bruges, spørger lærerformanden.

En drøm om større budget

Det har børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R) et svar på: De bliver på skoleområdet.

- For der har vi brug for dem, siger hun og forklarer, hvordan pengene skal bruges til at betale for det stigende antal børn, der har brug for specialtilbud, og for udgifterne til privat- og friskoler, hvor den såkaldte koblingsprocent - det er det offentlige tilskud - er blevet højere.

Hvorfor ikke lade folkeskolerne beholde pengene til inklusionsopgaven, der presser dem?

- Ja, skolerne er pressede, og de er gået til kanten af deres budgetter.

Er det ikke et udtryk for, at budgetterne er for små?

- Jeg kunne sagtens drømme om større budgetter, men de skal overholde dem, der er.

Kan du se, det kan være svært at få det til at hænge sammen med din og andre partiers snak om, at I vil prioritere velfærden?

- Vi har sat skatten op, vi har taget ansvar for en historisk stor omprioritering for at sikre velfærd til det stigende antal børn og ældre. Så jeg kan godt stå inde for, at vi prioriterer velfærden højt. Mens vi holder blikket rettet mod det, er der bump som nu, hvor der er færre opgaver, der skal løses, og derfor bliver brug for færre pædagoger og lærere, siger rådmanden og understreger, at den gennemsnitlige klassekvotient ikke bliver højere.

De 42 prikkede skolemedarbejdere får nu mulighed for at ønske et af de 13 ledige job, og efter påske bliver det afgjort, hvem der får tilbudt stillingerne, og hvem der bliver afskediget.

Sidstnævnte gruppe bliver automatisk inviteret til jobsamtale, hvis der de kommende tre måneder bliver ledige lærer- eller pædagogstillinger i Odense Kommune.

Efter sommerferien vil der være ansat cirka 1300 lærere og 470 pædagoger på Odenses skoler.

Færre klasser og mindre sfo: 29 lærere og pædagoger fyres på Odenses skoler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce