Et godt og tilfredsstillende velfærdssystem bliver bedømt efter, hvor godt det tager varer på de svageste i samfundet. De fleste tror, at det danske velfærdssystem er verdens bedste, lige indtil den dag man lærer detat kendeindefra, enten nårvi selv eller vores allernærmeste får behov for at bruge systemet.

Især de økonomiske ned-skæringer på handicapområdet har de senere år været så drastiske, at der på flere af vores døgninstitutionerer forekommetdecideret omsorgssvigt.

Politikerne i Fyns Amt har fundet ud af, at det er helt uforpligtende at foretage drastiske besparelser for vores handicappede medborgere, helt velvidende at det er en gruppe mennesker, som er i en psykisk tilstand, hvor deikke er i stand til at gøre opmærksom på selv de mest iøjnefaldende problemer, som har en negativ indvirkning på deres mulighed for at være i besiddelse af en rimelig livskvalitet.

For nogle dage siden kunne man læse i dagspressen, at nogle såkaldte "talsmænd" for dyrenes velfærd slog til lyd for, at alle mink i Danmark var stressede og derfor havde et iøjnefaldende behov for aktivering.

Så er det lige, man stiller det spørgsmål: Hvad med vores svageste medborgere ivores døgninstitutioner og deres behov for aktivering?

Her er ikke tale om pelsdyr, men om dine og mine medborgere. Deres aktivering, især fra fredag eftermiddag til mandag morgen, er stort set ikke eksisterende.

De, som kender daginstitutionsområdet indefra, føler, at det er deprimerende at være vidne til denne form for menneskelig opbevaring.

At det forholder sig på denne uacceptable måde, kan vi takke vores såkaldte "ansvarlige" amtspolitikere for.

Hvis man spørger formanden for amtets socialudvalg, Ib Dalsfeldt, om vi kan forvente, at der bliver taget hånd om de værste skævheder, så svarer han: "Jeg harværet i Afrika, og når man ser, hvordan "almindelige" børn har det dernede, ja, så må vi indrømme, at de unge handicappede på vores døgninstitutioner har det godt".

Puha, man krummer tæer. Når de øverste politisk ansvarlige i Fyns Amt fremsætter sådanne holdninger, kan man have stor frygt for, at den sociale velfærd for vores svageste medborgere på Fyn er alvorlig truet.

Erik Borup bor på Enebærvej 88, Odense S.