• Det var i orden, at lærer Erik Schmidt fik en tjenstelig advarsel for sin opførsel på et internt møde på Agedrup Skole i 2014. Sådan lød dommen i retten i Odense tirsdag. Erik Schmidt respekterer dommen, men er ikke enig.
  • Han mener, dommeren udelukkende har set sagen fra ledelsens synsvinkel.

Det var i orden, at lærer Erik Schmidt fik en tjenstlig advarsel for sin opførsel på et internt møde på Agedrup Skole den 7. maj 2014.

Sådan lød dommen fra dommer Alex Nymark.

Han lagde i sin afgørelse vægt på, at Erik Schmidt kort efter mødet underskrev et referat, hvoraf det fremgik, at han skulle have været højlydt - og at flere kolleger havde givet udtryk for, at "de var chokeret over Eriks adfærd", for sådan kunne man ikke tale til en leder.

Derfor har Erik Schmidt overtrådt "pligten til dekorum", skriver Alex Nymark med henvisning til det, som også er kendt som "værdighedskravet" i tjenestemandsregulativet. Og derfor er advarslen i orden.

Stramning af praksis

Erik Schmidt er ikke tilfreds med dommen, som han dog anerkender, men mener begrundelserne er "noget tynde":

- Det betyder åbenbart meget, at kolleger har sagt, at de var chokeret. I retten var der én kollega, der sagde, hun var chokeret. Til gengæld skrev 27 kolleger et brev til ledelsen, fordi de den gang var chokeret over, at jeg blev indkaldt til samtale på baggrund af det møde. Jeg synes, den vægtning er skæv, og sådan som jeg ser det, lægger dommeren her udelukkende vægt på lederens bedømmelse af situationen, siger han.

Erik Schmidt mener også, at dommen skaber grundlag for en stramning af den hidtidige praksis med uddeling af advarsler:

- Jeg blev kontaktet af den tidligere lærerforeningsformand, der har været med i mange disciplinærsager. Hvis der ikke har været tale om trusler eller sabotage af arbejdet, har han aldrig været involveret i sager, hvor der er givet advarsel. Så jeg opfatter det her som en stramning af praksis.

Omstillingsresistent

Ifølge dommer Alex Nymarks dom var det til gengæld helt i orden, at Erik Schmidt på det omtalte møde beskyldte ledelsen for at udøve "lukket ledelse", for det var præcis, hvad skoleleder Mohammed Bibi gjorde, da han nægtede at gå ind i en større diskussion om forskelsbehandling af lærerne med henvisning til, at der her var tale om et ledelsesværktøj.

Mohammed Bibi måtte også være klar over, at der ville komme kritik af hans planer på de første møder, han holdt, mener dommer Alex Nymark og synes på den baggrund af afvise en del af advarslens begrundelse - nemlig at Erik Schmidt skulle have udøvet særlig negativ adfærd på møderne.

Dommeren skriver nemlig, at "der vil altid i organisationer være forandringsresistente medarbejdere, og det må en offentlig leder være forberedt på."

Erik Schmidt opfatter dog ikke sig selv som "forandringsresistent".

- Hvor ved han det fra? Det bygger på myten om det brune hjørne på lærerværelset, og dér har jeg aldrig siddet, som han siger.

Det er endnu ikke afgjort, om Danmarks Lærerforening vil anke afgørelsen til landsretten.

  • Journalist portræt

    Af:

    Journalist på Odense Redaktionen. Skriver om lidt af hvert, blandt andet socialt udsatte, psykisk sårbare og interessante menneskeskæbner. Kan specielt godt lide fortællende journalistik. Har skrevet to bøger, om Klaus Riskær (2005) og Remee (2010).

Mere om emnet

Se alle
6
Advarsels-sag er afgjort: Kommune frifindes - lærerforening skal betale 100.000 kroner

Advarsels-sag er afgjort: Kommune frifindes - lærerforening skal betale 100.000 kroner

Kritiker om dom i lærer-sag: Man kan ikke true sig til en god skole

Kritiker om dom i lærer-sag: Man kan ikke true sig til en god skole

3
Principiel sag: Erik Schmidt klar til en ny runde i retten

Principiel sag: Erik Schmidt klar til en ny runde i retten