I Odense sætter bankerne praksis for, hvad der betragtes som en rimelig rente på et kviklån til en førtidspensionist, som skal have lavet en større tandbehandling. Politikere er frustreret over Ankestyrelsens manglende stillingtagen.

I Odense betragter embedsværket et kviklån med årlige omkostninger på 18-20 procent som rimelig, hvis en udsat borger ønsker at få lavet en større tandbehandling.

Har man råd til at betale afdragene her og samtidig have et anstændigt rådighedsbeløb til sig selv hver måned, får man afslag på sin ansøgning om hjælp i særlige tilfælde, også kaldet enkeltydelser.

Tandbehandling og kviklån

Udsatte borgere, der ikke har råd til selv at betale en dyr tandlægeregning, kan søge kommune om enkeltydelser. Men hvis man kan tage et lån, hvor man ikke betaler mere, end man stadig har en fornuftigt rådighedsbeløb hver måned, vil man typisk få afslag.Det fremgår af Ankestyrelsens praksis på området. Her kigger man ikke på mere præcist på, hvordan lånene er skruet sammen.

Det kom frem under tirsdagens drøftelse i Beskæftigelses- og Socialudvalget under et punkt, der omhandler "rimelige lånevilkår".

Socialdemokraten Cæcilie Crawley havde inden mødet rejst en skarp kritik af, at forvaltningen anbefalede udsatte at tage dyre kviklån fra kronekonto.dk.

- Jeg synes, det er forkert, forvaltningen beder folk tage et lån, som jeg ikke forestiller mig, de nogensinde kan betale tilbage. Vi skal som kommune ikke anbefale noget, som alt andet lige kan føre til, at folk fanges i en gældsfælde, sagde hun blandt andet.

Men hendes kritik blev affejet af rådmand Steen Møller, der gør opmærksom på, at forvaltningen udelukkende følger Ankestyrelsens retningslinjer.

Hvad er rimeligt?

Koncernchef Hanne Sørud forklarer, at når grænsen i dag trækkes ved 18-20 procent, skyldes det en kombination af praktik og erfaring:

- Ankestyrelsen har skrevet til os, at kommunen skal forholde sig til, om lånet tilbydes på rimelige vilkår - uden at definere det nærmere. Dernæst om lånet kan dække behovet, og om ansøgeren har mulighed for at betale afdrag og de låneomkostninger, der i øvrigt er. Og nævner i svaret kviklån på lige vilkår med andre banklån og afdragsordninger.

- Vi har sat en vejledende praksis med årlig omkostning i procent på 18-20 procent, for ellers bliver det helt umuligt at sagsbehandle. Og det har vi gjort, fordi erfaringen har vist, at det typisk er det niveau, de her borgere kan låne penge til i deres eget pengeinstitut. Vores slutning har derfor været, at når bankerne selv sætter det niveau, må det være der, vi lægger os, også når det gælder kviklån, siger hun.

Kviklån er reelt kun en mulighed for folk på førtidspension. Praksis viser, at kontanthjælpsmodtagere ikke har penge nok til at kunne klare de månedlige afdrag og samtidig have et vist rådighedsbeløb.

Hvad er der råd til?

Politikerne har nu bedt embedsværket komme med nogle bud på, hvad det vil koste at ændre på praksis.

Rådmand Steen Møller siger:

- På næste møde får vi et helt konkret forslag til beslutning. Her kan vi se, hvad de forskellige modeller, vi har drøftet for at gøre noget ved denne praksis, vil koste. Og så må vi se på, hvad vi har økonomi til at gøre. Hvis vi beslutter os for at give folk, der ikke kan få et banklån, en enkeltydelse på flere tusinde kroner, skal vi uden tvivl ud at diskutere med kollegerne i byrådet om at finde de penge.

- Der er en bred frustration over, at Ankestyrelsen ikke vil være lidt mere klar i mælet med, hvad vi skal og må som kommune i forhold til de her lån. Det virker helt tosset, at vi ikke kigger på den samlede tilbagebetaling af lånet, siger han.

  • Journalist portræt

    Af:

    Journalist på Odense Redaktionen. Skriver om lidt af hvert, blandt andet socialt udsatte, psykisk sårbare og interessante menneskeskæbner. Kan specielt godt lide fortællende journalistik. Har skrevet to bøger, om Klaus Riskær (2005) og Remee (2010).