Anker Boyes 60-års-reception blev et sandt tilløbsstykke i rådhusets festsal
Odense: Borgmesteren må være lidt øm i højre hånd.

Fra klokken lidt i 13 og 37 minutter frem lavede han ikke andet end at trykke i hånd. Og borgmesterens håndtryk er oven i købet af den faste slags, som der er lagt kræfter i.

Da det gik højest for sig, var der kø flere etager ned fra festsalen på rådhusets andensal.

Hundreder og atter hundreder ville hilse på Anker Boye på 60-års-dagen.

Rådhusbetjentene måtte køre læssevis af gaver væk. Gavebordet kunne knap følge med.

Den som altid ulasteligt klædte borgmester havde det brede smil fremme. Et smil som rådmand og kampfælle i det valg, der bragte Anker Boye tilbage i borgmesterstolen, Stina Willumsen, opgav at imitere.

Håndtegn

Willumsen var en af tre talere ud over hovedpersonen selv, og SF-rådmanden tog kegler, da hun demonstrerede Anker Boyes særlige håndtegn - de armbevægelser, der er karakteristiske for borgmesteren.

Klart eftermiddagens bedste show-indslag, men til gengæld var Willumsen en lille smule uheldig med gaven. For hvad giver man manden, der har alt?

En strygekvartet, lød svaret fra Stina Willumsen, der lod fire unge talenter fra Odense Musikskole træde op. Blot for at konstatere, at sådan en havde fødselaren i forvejen.

Der sad nemlig en - i lidt mere rutineret udgave - i hjørnet af festsalen og lagde en sirligt lydtæppe under receptionssnakken.

Så der var både strygekvartet og fine vine. Til gengæld skulle man lede lidt for at finde de klassiske socialdemokratiske håndbajere.

De var gemt noget af vejen, men ikke mere, end at visse rutinerede kræfter kunne støve dem op.

Ud over Stina Willumsen var stadsdirektør Jørgen Clausen og fødselarens partifælle, Thomas Funding, de øvrige talere - sammen med et intermezzo fra skyttelauget.

Clausen benyttede lejligheden til at tage folk - og Anker - med på en oratorisk rundtur med udgangspunkt i de Johannes Larsen-fresker, der pryder den stilfulde festsal.

Funding gjorde et aldeles mislykket forsøg på at få de mange receptionsgæster til at se en film om hovedpersonen.

Det var en umulig opgave at få de mange receptionsgængere til at tie stille.

Private Anker

Til gengæld kunne Funding konstatere, at Anker Boye er et menneske, som det tager tid at komme til at kende de mere private sider af. Men at det er umagen værd.

Og så var der selvfølgelig fødselaren selv, der med en vis ironi indledte sin tale med at sige, at det at fylde 60 år dybest set er en privat sag.

For var der noget, disse eftermiddagstimer ikke var, så var det private. På et tidspunkt virkede det som om, det halve af byen var der.

Og mange af dem nåede at høre Anker Boye sige, at det at blive ældre er som at arbejde sig op af et bjerg: Udsigten bliver bedre og bedre.
  • Fyens Stiftstidende

Mere om emnet

Se alle

Se Anker Boyes vingaver

Så fik Anker Boye også vinkælder

Så fik Anker Boye også vinkælder

Lange køer til borgmesterens fødselsdag

Lange køer til borgmesterens fødselsdag