En historie om brunsvigeren

Nye rekrutter får i 1946 serveret kaffe og fynsk brunsviger. Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet

En historie om brunsvigeren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Historien om den fynske brunsviger popper op med jævne mellemrum. For nylig valgtes de 10 bedste brunsvigerbagere på Fyn, og 11. oktober er nu gjort til Brunsvigerens Dag. Selvfølgelig et fynsk initiativ!

Ordbogen oplyser, at brunsviger er navnet på en person eller en vare fra byen Braunschweig i Tyskland. Herfra fik man tidligere både humle, pølse og kål. Derfor talte man eksempelvis om brunsvigerhumle, og de tre varer er jo nærmest indbegrebet af noget tysk.

Ordbogen fortæller også, at brunsviger desuden er en gærdejskage med en brun masse af farin og smør, og at kagen blev indført i handelen "for mange år siden" af en københavnsk bager, men at kagen næppe har noget at gøre med Braunschweig.

Brunsvigeren - eller rettere brunsvigerkagen - er første gang er nævnt i en dansk kogebog fra 1856. Her indeholder brunsvigerkagen både citronskræl, muskatnød og mandler, og det er således ikke den udgave, vi kender med puddersukker.

Når kagen ikke optræder i ældre kogebøger, så passer det godt med, at den først vandt udbredelse med jernkomfurets indførelse, som skete fra 1840'erne. Madhistorikeren Bi Skaarup formodede, at der var en sammenhæng, da jernkomfuret gav nye muligheder for hjemmebagning, deriblandt også af gærkager med fyld af korender, sukat og med sukkerdrys over. Sådanne kager optrådte med navne som Hamborgkage, Hannoverkage og Brunsvigerkage, og navnene blev øjensynlig brugt i flæng. Fra Tyskland kendes en Braunschweiger Dickkuchen fra 1800-tallet. Den minder meget om en brunsviger, og derfor mente Bi Skaarup ikke, at brunsvigeren kan være fynsk. Trist!

Til gengæld har fynboerne taget brunsvigeren til sig og nærmest gjort den til en fynsk egnsret. Ingen andre steder bliver der bagt så mange brunsvigere som her, og derfor har man nok tilskrevet kagen en fynsk oprindelse. Derudover er det sikkert også fynboernes fortjeneste, at brunsvigeren har overlevet til i dag.

Første gang, brunsvigeren med puddersukker og kanel optræder i en kogebog, er i en af Madam Mangors kogebøger - fra 1873. Når brunsvigeren senere er blevet knyttet til Fyn, kan forklaringen være, at der i Brylle Sogn lå en bebyggelse ved navn Brunsvig. På et nutidigt kort kan man ikke finde stedet, men på ældre kort findes både Brunsvig og Lille Brunsvig. Kansler Johan Friis til Hesselager anlagde i midten af 1500-tallet et teglværk ved Store Hesbjerg i Ubberud Sogn og leverede f.eks. tagsten til Frederiksborg Slots ladegård i 1563. Teglværket blev dog nedlagt i 1570'erne. På teglværket arbejdede nogle tyskere, og de steder, hvor de slog sig ned, fik tyske navne. Så måske blev der her bagt brunsvigere, og måske er der så alligevel en forbindelse mellem Fyn og brunsvigeren?

Men var det så en københavnsk bager, der introducerede brunsvigeren i bagerbutikkerne? Det er der ingen, der ved, men allerede i 1830 reklamerede bager Christensen fra Nedergade i Odense som den første med brunsvigerkager.

Brunsvigeren er næppe fynsk, men har for længst fået indfødsret.

 

Har læserne spørgsmål om Odenses historie, kan de sendes til odense@fyens.dk. Gamle artikler i serien, se www.historienshus.dk

 

En historie om brunsvigeren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce