Forud for en millionbesparelse i 2013 på børnetandplejen i Odense vurderede et eksternt konsulentbureau, at tandplejen var landets mest effektive. Efterfølgende har børnene fået flere huller i tænderne, og politikere har nu erkendt, de gik for vidt.

Efter knap 10 år med besparelse efter besparelse var der i 2013 ikke flere millioner at trække ud af Odenses kommunale børnetandpleje.

Det vurderede konsulentvirksomheden BDO Consulting forud for en omfattende sparerunde i Børn- og Ungeforvaltningen, hvor der skulle skæres op mod 180 millioner kroner.

Alligevel fjernede politikerne millioner fra tandplejen - besparelser, der som beskrevet i Fyens Stiftstidende de seneste dage, har givet børnene flere huller i tænderne og strukket ventetiden mellem hver indkaldelse til undersøgelse ud over Sundhedsstyrelsens anbefaling på højest to år.

Odense bruger mindst på tænderne

I en sammenligning mellem landets seks største byer er Odense den kommune, der bruger færrest penge på børnetandpleje. Målt på den årlige udgift per barn fra 0 til 17 år ser tallene sådan ud:Esbjerg: 1727 kroner

Aalborg: 1408 kroner

København: 1402 kroner

Aarhus: 1369 kroner

Randers: 1353 kroner

Odense: 1083 kroner.

Selv hvis politikerne følger forvaltningens anbefaling og finder 10 ekstra millioner til børnetandplejen, vil Odense fortsat være den kommune blandt seksbyerne med den laveste udgift.

Kilde: Børn- og Ungeforvaltningen, Odense Kommune

Det var det daværende Center for Sundhed i Odense Kommune, der havde bedt BDO om bistand til at få øje på sparemuligheder i centeret, der ud over tandplejen også rummede kommunens børne- og ungelæger samt sundhedsplejen. Og som var blevet pålagt at spare syv millioner kroner.

Men efter et indledende kig på tallene konkluderede BDO, at der ikke var meget at hente hos tandplejen og endte derfor alene med at foreslå mindre besparelser på administration, på børne- og ungelægerne samt på sundhedsplejen.

Sagen kort

Det har haft store konsekvenser for Odenses børn, at den kommunale tandpleje de seneste år er blevet pålagt besparelser for flere millioner.Frem mod 2015 faldt antallet af børn med huller i tænderne, men nu er udviklingen vendt: Flere børn får huller - 33 procent af de syvårige har huller, mens det tal på landsplan hedder 27 - og nogle venter op til fire år på at blive kaldt til undersøgelse.

54 procent af børnene venter mere end de to år, Sundhedsstyrelsen anbefaler som længste interval mellem hver undersøgelse. Og kommunen overholder heller ikke sin pligt til at indberette tandsygdomme.

- Vurderet på baggrund af såvel normerings- og økonomidata er tandplejen blandt landets mest effektive, lyder det i rapporten, som Fyens Stiftstidende har fået adgang til at se.

Tilbage til 60'erne

Også i et høringssvar til det foreslåede budget gjorde både ledelse og medarbejdere i et brev fra 2. september 2013 byrådet opmærksom på konsekvenserne af tandbesparelserne.

- Med de påtænkte budgetreduktioner i Center for Sundhed vil tandplejen få det laveste serviceniveau i Danmark, skrev ledelsen blandt andet og mindede om, at der allerede på det tidspunkt gik to år - altså den højest tilladte ventetid ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger - mellem hver undersøgelse. Og at børnene først blev kaldt ind til første besøg i tandlægestolen i treårsalderen. Før var det ved halvandetårs-alderen.

Fra medarbejderne lød det i høringssvaret:

- Kære politikere. Hvor ofte går du til tandeftersyn? Den forebyggende tandpleje, som gavner det enkelte menneskes tandsundhed og livskvalitet resten af livet, sætter I, kære politikere, over styr med store omkostninger til følge.

- Det gør ondt at have tandpine. Meget ondt. Kan I forsvare at byde vores borgere i Odense Kommune det? Vi oplever, at tandplejen ikke omhandler pleje længere, men ser niveauet sat tilbage til den tandbehandling, der foregik i 1960'erne. Er det det, der er jeres mening? Vi har ikke flere muligheder eller løsninger dækket ind under fine ballonord, som dækker over de dårlige vilkår for tandplejen i Odense.

10 ekstra millioner

Hverken BDO-rapport eller høringssvar hjalp imidlertid tandplejen, der ifølge Fyens Stiftstidendes oplysninger måtte levere tre-fire af de i alt syv millioner, Center for Sundhed skulle spare.

Tre af de politikere, der som medlemmer af Børn- og Ungeudvalget dengang var med til at træffe beslutningen, Tim Vermund (S), Pernille Bendixen (DF) og Mark Grossmann (V), erkendte i avisen fredag, at beslutningen var forkert. Flere ærgrer sig over den, mens en enkelt skammer sig. Men de fastholder samtidig, at de af forvaltningen fik forklaret, at de tilbageværende ressourcer ville blive brugt på børnene med størst behov. Og at det derfor ikke ville få store konsekvenser for børnene med fine tænder og god tandbørstning.

Virkeligheden har nu vist sig at være ganske anderledes og mere alvorlig. Og derfor anbefaler forvaltningen, at børnetandplejens nuværende budget på 33,7 millioner kroner suppleres med 10 ekstra millioner kroner om året.

Det bakker den radikale børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen op om, og både Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre er klar til at finde i hvert fald et vist antal millioner for at rette op.

Hvor mange og hvordan det skal ske, får de mulighed for at drøfte på Børn- og Ungeudvalgsmødet tirsdag, hvor sagen er på dagsordenen.

Det har ikke været muligt med forvaltningens hjælp at få noget samlet overblik over, hvor mange millioner tandplejen har sparet de seneste år.

  • Ahlmann-Jensen_Camilla_(2015)_013

    Af:

    Journalist på Odense-redaktionen, hvor jeg de fleste dage skriver om børne- og ungepolitik. Jeg blev uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2006 og har skrevet ord i aviser som Politiken og Nyhedsavisen, inden jeg i 2007 tog fat på Fyens Stiftstidende. Jeg bor i Odense sammen med min kæreste og vores to døtre.