Ejerslykke kæmper for at blive kvarterets skole

De voksne havde lånt børnenes stole på Ejerslykkeskolen, da blandt andre formænd fra folkeskolens nationale aktører i denne uge mødtes til en snak om, hvordan man får flere til at vælge folkeskolen. Som skolebestyrelseformand på Ejerslykkeskolen fortalte Line Øberg flokken om, hvordan hun og resten af skolen forsøger at løse netop den opgave. Foto: Vibeke Volder

Ejerslykke kæmper for at blive kvarterets skole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med åbne arme og døre, Facebook-opslag og tæt samarbejde med områdets daginstitutioner forsøger Ejerslykkeskolen at blive det naturlige skolevalg i lokalområdet. Den kamp og den fortælling var et større følge af nationale skolefolk i denne uge forbi Ejerslykke for at lytte til.

De medfølende suk og undrende blikke var mange, da Line Øberg og hendes mand som nytilflyttede valgte den lokale folkeskole til.

- Har I slet ikke hørt om skolens ry? Har I set tosprogsprocenten?

- Der gik lidt af en prås op for os. At man her i kvarteret tidligt skrev sine børn op til fri- og privatskoler, fortæller Line Øberg.

Men hun ville det anderledes for sine børn, hun ville det lokale fællesskab og søgte folkeskolens mangfoldighed i bestræbelserne på at få robuste og tolerante børn.

Derfor er hendes søn og hendes datter begge elever på Ejerslykkeskolen. Nu i henholdsvis 7. og 2. klasse.

- Vi rankede ryggen - og havde jo heller ikke plads andre steder - og er blevet mødt af høj faglighed, kompetente undervisere og kæmpe imødekommenhed, konstaterer Line Øberg.

Men hun lægger slet ikke skjul på, at det koster en ekstra portion forælderknofedt at sikre fællesskabet og trivslen, at lave legeaftaler og hyggearrangementer også for forældre på en skole, hvor mere end halvdelen af børnene er tosprogede, og hvor skoledistriktet rummer både en ghetto og dyre villaer i Odense M.

- Jeg er en ukuelig optimist og stædig naiv. Og det kræver det at være forælder på Ejerslykkeskolen. Der er stor diversitet fagligt og socialt, og det giver en misundelsesværdig mulighed for at at møde børn på tværs af sociale og kulturelle skel. Men der er også en konstant tvivl og uro i maven som forældre, og man trækker et stort læs, understreger hun.

Kort fortalt om Ejerslykkeskolen
Ejerslykkeskolen ligger på Rødegårdsvej i Kragsbjerg-kvarteret og har 550 elever fra 0. til 9. klasse.53 procent af eleverne er tosprogede og kommer blandt andet fra Korsløkkeparken, der er på ghettolisten.

Ejerslykkeskolen hed tidligere Kragsbjergskolen, inden den blev lagt sammen med Ejbyskolen.

I 2012 fik skolen stor opmærksomhed, da den daværende skoleleder fik en påtale for at skælde en flok elever ud med ordene "Jeg er så skide træt af jer muslimer, der ødelægger undervisningen".

Facebook og legepladsmøder

Hun leverer ordene og fortællingen i 9.C's klasseværelse på netop Ejerslykkeskolen, hvor Skolelederforeningen tidligere i denne uge samlede formænd og andre repræsentanter fra blandt andet Kommunernes Landsforening, BUPL, Danmarks Lærerforening, Skole og Forældre, Danske Skoleelever og Undervisningsministeriet for at blive klogere på, hvad der kan gøres for at trække flere ind i folkeskolen.

Lige præcis det emne har de forenet sig omkring i det nationale partnerskab "Folkeskolen. Vores. Hele Livet". Og lige præcis det emne, optager også Line Øberg på Ejerslykkeskolen.

Allerede i de første år som mor på skolen var hun en af initiativtagerne til legepladsmøder, hvor forældre til nuværende skolebørn op til skoleindskrivning inviterede til uformelle snakke med forældre til kommende skolebørn.

- Jeg har stået i kulde og sne på en halvtom legeplads og givet forældre svar på de spørgsmål, de ikke turde stille andre steder, forklarer Line Øberg.

Sammen med andre forældre har hun også gået fra dør til dør og delt klistermærker og gode historier ud i kvarteret.

- Men vi blev trætte af det, siger hun, der i dag også har posten som formand for skolens bestyrelse.

I stedet satser hun og skolen på en strategi, der rummer åbne invitationer til lokalsamfundet: Der er for eksempel skolebestyrelsens legetøjsloppemarked og kvarterets årlige festival, som er rykket ind på skolens matrikel. Der er også det tætte samarbejde med områdets daginstitutioner, hvis børn får både højtlæsning og undervisning i kodning af Ejerslykke-eleverne. Og der er den hyppige og bevidste brug af Facebook, hvor Ejerslykkeskolen på egen side lægger hverdagsglimt ud.

- Formålet er at tiltrække kvarterets opmærksomhed, forklarer skoleleder Jan Beck-Larsen.

- På den måde kan vi skabe tillid, relationer og sidste ende indskrivning. Vi vil gerne være kvarterets skole, siger han.

Politikerne skal på banen

Og dér er Ejerslykkeskolen ikke endnu. Ved dette skoleårs begyndelse i august satte 49 procent af skoledistriktets børn i 0. klasse sig på en stol på en fri- eller privatskole. I Odense som gennemsnit gjorde 21 procent af de nye skolebørn det samme.

Line Øberg håber, at skolens indsatser vil virke. Og at de medfølende suk og undrende blikke bliver færre.

- Jeg bliver metaltræt af de reaktioner, vi møder fra nogle forældre. Tal ordentligt om skolen og lær den at kende. Kom hen og spørg os, der faktisk har børn på den lokale skole. Vi svarer ærligt, lover hun, der også efterspørger hjælp fra politikerne.

- De skal tale folkeskolen op. De skal vise folkeskolen frem, og det er en god idé at afsætte ressourcer til kommunikationsarbejdet for på den måde at gøre forældre trygge.

Og skolebestyrelsesformanden har endnu en opfordring til byens politikere.

- Der skal også diskuteres skoledistrikter og fordeling af tosprogede elever. Vi vil også tænkes på, når der tales ghettoplaner, og om børnene skal busses rundt, eller hvad løsningen er, ved jeg ikke, siger Line Øberg.

- Men vi bliver nødt til at tale om det.

Ejerslykke kæmper for at blive kvarterets skole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce