Efter fire forsøg over Middelhavet: Syrisk familie skaber sig et nyt liv i Odense

Allerede inden Zainab og de to børn kom til Danmark, var Ahmad begyndt at gøre børneværelserne klar. Foto: Yilmaz Polat

Efter fire forsøg over Middelhavet: Syrisk familie skaber sig et nyt liv i Odense

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvem er de flygtninge, vi har hørt så meget om? Ahmad og Zainab Albokie er syriske flygtninge. Efter to måneders rejse, fire forsøg over Middelhavet og en familiesammenføring har de skabt sig et nyt liv i Odense.

- Se, mor!

Med flagrende rottehaler kommer Jouli løbende gennem stuen og hen til sin mor, der sidder i sofaen med lillebroren Tarek sovende på sit skød. Hun rækker sin mor de spritnye klassebilleder, imens de barnlige, brune øjne glimter af stolthed. De første danske klassebilleder.

Vi hører om dem. Vi snakker om dem. Vi har set billeder af dem gående på landets motorveje. Men hvem er 'dem'?

I 2015 og 2016 blev 458 flygtninge visiteret til Odense, og 271 familiemedlemmer til flygtninge fik familiesammenføring og kom til Odense. Fire af dem var 7-årige Tarek, 8-årige Jouli og deres forældre Ahmad og Zainab Albokie. I dag bor de i Tarup, og de drømmer om et langt og dejligt liv i Danmark. Men al tilvænning er svær, og både rejsen hertil og den første tid har ikke været uden udfordringer.

Det var en lykkens dag for Ahmad, da Zainab og deres to børn for et år siden kom til Danmark. Foto: Yilmaz Polat
Det var en lykkens dag for Ahmad, da Zainab og deres to børn for et år siden kom til Danmark. Foto: Yilmaz Polat

En lang rejse

- Min kone og børnene kom hertil for et år siden, siger Ahmad og får øjenkontakt med sin kone i den røde sofa overfor ham. De smiler til hinanden.

Ahmad Albokie har altid været en glad mand til trods for de ting, han har oplevet i sit liv, men da Jouli, Tarek og Zainab kom hertil fra Damaskus i Syrien, blev alt meget lysere. Nu kunne de starte et liv sammen, men drømmen har været længe undervejs. I 2015 flygtede Ahmad alene fra Syrien. Han ønskede ikke at deltage i krigen og gå ind i militæret.

- Alt blev ødelagt, da krigen startede. Området, vi boede i, er bombet i stykker. Der står soldater i området, og civile må ikke komme der. I Tyrkiet prøvede jeg fire gange at sejle med en gummibåd til Grækenland. Tre gange sank den på Middelhavet, og vi var våde og kolde. Fjerde gang lykkedes det at krydse Middelhavet og nå Grækenland, fortæller Ahmad.

Derfra gik turen op gennem Europa. Til Makedonien. Seks dage videre i lastbil. Nætter ovenpå iskold sne i Østrig og adskillige kilometer på gåben. Efter to måneders rejse, ramte han Danmark. Og han var træt. Meget træt.

Efter yderligere to en halv måned fik han opholdstilladelse og kunne selv vælge, hvilken by han ville bo i. Ahmad var ikke i tvivl. Odense.

I hjemmet i Odense mødes Zainab, Ahmad og deres to børn ofte med deres netværksfamilie, Ole og Bodil. De har hjulpet dem til at komme til rette i Danmark. 
Foto: Yilmaz Polat
I hjemmet i Odense mødes Zainab, Ahmad og deres to børn ofte med deres netværksfamilie, Ole og Bodil. De har hjulpet dem til at komme til rette i Danmark. Foto: Yilmaz Polat

Målrettet men brug for støtte

Ahmad sukker ofte, når han fortæller om rejsen mod Europa. Om mangel på mad, tre og en halv time i det åbne, salte Middelhav og følelsen af modstand, hvor han kom. Men når snakken falder på Odense, holder sukkene op.

- Første gang jeg var i Odense, synes jeg, der var virkelig flot. Det var derfor, jeg gerne ville flytte hertil, da jeg selv skulle vælge. Alle mine venner ville til Aarhus eller København. Jeg ville til Odense, fortæller Ahmad Albokie.

Med sine første skridt i byen var Ahmad fast besluttet på at finde et arbejde. I Syrien arbejdede han op til 14 timer om dagen som køletekniker, og hurtigt fyldte han sine hverdage i Odense op med praktik og sprogskole, men selvom Ahmad var målrettet, havde han brug for støtte.

- Jeg begyndte at komme i Café Venligbo. Jeg var meget alene, for jeg kunne ikke forstå nogen, og jeg kendte ingen. Starten var hård. En af de frivillige i caféen begyndte at snakke med mig, og hjælpe mig med at lære sproget. Og så spurgte hun altid, om der var noget, jeg havde brug for. Jeg kom der hver tirsdag, og der kunne jeg få hjælp til at forstå alle de ting, som jeg undrede mig over i Danmark. Det gjorde det meget lettere for mig at blive en del af den danske kultur, siger Ahmad.

Netværksfamilien gør en forskel

Ahmads første tid i byen var fyldt med udfordringer, forvirring og tilvænning, for efter én gang at have bygget et liv op i Syrien skulle han nu til at starte forfra. Udover Café Venligbo fik Ahmad en netværksfamilie, Ole og Bodil, som har hjulpet ham og senere resten af familien med at blive en del af Odense.

- Efter en måned blev Ole og Bodil som familie. De har hjulpet med familiesammenføringen, at forstå kommunens breve og ringe til TV-udbyderen. Alt er jo svært, når man ikke kender samfundet eller kan sproget. Og så laver Bodil fantastisk mad. Vi hygger os altid, når vi ses, siger Ahmad.

- Og I driller hinanden rigtig meget, siger 8-årige Jouli grinende fra sofaen.

Ahmad og Zainab mødes med Ole og Bodil en gang i ugen. De drikker kaffe, spiser aftensmad og snakker om hverdagens små og store problemer og glæder.

- Det hele bliver lettere, når man har nogle danskere at læne sig op ad. Når man ikke kan sproget, så kommer man hurtigt udenfor, for når sproget er svært, er alt svært. Netværksfamilien og Café Venligbo hjælper en til at komme ind i kulturen, siger Ahmad.

I starten blev Ahmads mantra, at hvis han blev ved med at fokusere på, at sproget var svært, så ville han aldrig lære det godt nok. I dag er Ahmad køletekniker i Odense, og også der har han skulle vænne sig til, at man gør tingene anderledes.

- I Syrien har vi gamle maskiner, og vi reparerer alt. I Danmark smider man det hele væk, så snart det går i stykker. Man reparerer næsten ikke på det. Det gør helt ondt i mit hjerte at skulle smide det væk, siger Ahmad grinende.

Et nyt hjem

Tarek og Jouli er startet i dansk folkeskole, hvor de lærer dansk, og de er allerede gode til det. Zainab arbejder hårdt på at lære dansk og tager et kursus i rengøring og madlavning. Hun håber, at kunne starte i praktik snart. Ahmad forsætter med at blive bedre og bedre til dansk og sørger for, at byens kølesystemer virker. Familien er faldet til rette i Odense, men de vil altid savne Syrien.

- Syrien er et smukt land, men man kan ikke bo der. Jeg ved ikke, om vi nogensinde kommer hjem igen. Syrien er ikke sikker, men i Danmark er der sikkerhed og uddannelse til børnene. I Syrien har vi mistet familiemedlemmer, jobs og vores lejlighed, siger Ahmad.

Den til tider hårde tilvænning begynder at vende for Ahmad, og han kan se en fremtid i Danmark.

- Vi har venner og bekendte i Odense nu, og vi føler, at vi mere og mere bliver en del af Danmark, og jeg begynder at forstå systemerne og skikkene. Odense er blevet vores nye hjem, siger Ahmad og løfter den sovende Tarek fra sin mors arme og ind i seng.

Efter fire forsøg over Middelhavet: Syrisk familie skaber sig et nyt liv i Odense

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce