Dyrt bekendtskab: Skævt tilskud har kostet Odense 450 mio. kroner

Besparelser på børn og unge får meget opmærksomhed fra medarbejdere og forældre, der gerne går på barrikaderne for at få politikerne på bedr tanker. Den netop overståede besparelse på området var på godt 43 mio. kroner, men faktisk har Odense Kommune mistet 10 gange så mange penge på at have for mange ledige. Det har der ikke rigtig været så meget opmærksomhed omkring, fordi kun meget få forstår, hvad der reelt sker. Arkivfoto: Birgitte Heiberg

Dyrt bekendtskab: Skævt tilskud har kostet Odense 450 mio. kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Beskæftigelsestilskuddet har været et dyrt bekendtskab for Odense Kommune. Siden 2010 har det kostet kommunekassen 450 mio. kroner, fordi kommunen har for mange ledige, og beløbet bare stiger og stiger, indtil ordningen laves om.

Besparelser for 43,6 mio. kroner på børn og ungeområdet i Odense gav i den forløbne uge anledning til højlydte protester, ballade og større politiske diskussioner. Så meget mere kan det undre, at ingen har taget fat i et fænomen, der siden 2010 har kostet kommunekassen mere end ti gange så mange penge - helt præcist 450 mio. kroner.

Det er så mange penge, at de i halvandet år kunne dække udgifterne for hjemmehjælpen, der kommer ud til omkring 5800 primært ældre. Millionerne kunne også betale for de omkring 1400 pladser til børn i den kommunale dagplejere i tre år. Eller betale for driften af byens biblioteker i seks år.

450 mio. kroner kan altså gøre en pokkers forskel for kommunens samlede budget og tilbuddene til borgerne.

Beskæftigelsestilskuddet dyrt for Odense
Så mange penge har Odense tabt på beskæftigelsestilskuddet, siden det blev indført i 2010:2010: 26,5 mio. kr.

2011: 14,5 mio. kr.

2012: 25,8 mio. kr.

2013: 35,0 mio. kr.

2014: 73,3 mio. kr.

2015: 79,7 mio. kr.

2016: 94,7 mio. kr.

2017: 101,3 mio. kr.

I alt: 450,8 millioner kroner.

Kilde: Odense Kommune

En negativ spiral

Det store minus i kommunekassen skyldes et skævt reguleret statstilskud kaldet "beskæftigelsestilskuddet".

Her er Odense sammen med især Aarhus og Aalborg fanget i en negativ spiral, som man ikke kan komme ud af, på grund af den måde systemet er skruet sammen på. Faktisk bliver det kun mere og mere skævt, fastslog en større ekspertudredning fra Finansieringsudvalget under Økonomi- og Indenrigsministeriet i februar i år. Og opfordrede til, at ordningen blev lavet om.

Det forsøgte partierne i Folketinget at ordne her i foråret, men forhandlingerne kuldsejlede og er foreløbig udskudt til efter et valg.

Skulle sikre kommunernes økonomi

Beskæftigelsestilskuddet kom til verden i 2010.

Her besluttede Folketinget at nedlægge den statslige Arbejdsformidling og i stedet lægge området ud til kommunerne. For at sikre, at pengene virkelig gik til at få ledige i arbejde, vedtog politikerne en model, der gav kommunerne incitament til at gøre det godt - konkret sparer man for eksempel 141.000 kroner i dag for hver ledig, kommunen får i arbejde.

Men beskæftigelsestilskuddet skulle først og fremmest kompensere kommunerne for forskelle i deres økonomiske grundvilkår, når det kommer til arbejdet med at få ledige dagpengemodtagere i gang igen.

I 2010 var ledigheden steget markant efter højkonjunkturens sidste brus i 2008. Opgaven blev derfor at konstruere et separat tilskudssystem, der havde stor aktualitet, og som kunne reagere forholdsvist hurtigt på store ændringer.

Men det var ikke en let opgave.

En kompliceret model

Udligningstilskud mellem kommunerne udbetales normalt først, når man sidder med det store overblik og ved, hvordan udviklingen har været. Hvis man vil have, at aktualitet skal spille en rolle, bliver man nødt til at lave et kvalificeret gæt på, hvordan det vil gå - og så regulere tilskuddet bagefter.

Og nu begynder det at blive kompliceret.

For selv om beskæftigelsestilskuddet udbetales på forhånd, afhænger størrelsen på beløbet af den historiske ledighed - her hvor mange ledige kommunen havde to år tidligere. Det forhold afgør, hvor mange penge man får til at dække udgifterne til de lediges ydelser.

Da det kun er et kvalificeret gæt, reguleres udbetalingen i juni, når man ved lidt mere om, hvordan det faktisk går. Det kaldes midtvejsregulering. Her kigger man på de seneste oplysninger for at se, om der er flere eller færre ledige, end man regnede med, da beskæftigelsestilskuddet oprindeligt blev beregnet.

De kommuner, der har klaret sig bedre end landsgennemsnittet, vinder på ordningen, mens resten sætter penge til - med mindre særlige forhold taler for noget andet.

Juni i det efterfølgende år gøres den endelige regning så op - det kaldes efterregulering. Og så skruer vi lige lidt mere på komplikationsskruen.

For der er også forskelle på, hvordan de forskellige landsdele klarer sig. Derfor får hver landsdel det antal penge, kommunerne i området samlet set har brugt. Men på grund af modellen er der også her en økonomisk gevinst til de kommuner, der klarer sig bedst, mens de dårligste sætter penge til.

Underskuddet vokser

Selv om beskæftigelsestilskuddet ikke har haft som formål at belønne eller straffe gode og dårlige kommuner, er det en utilsigtet konsekvens, at det kan have store økonomiske konsekvenser for enkelte kommuner.

Odense mister for eksempel først penge på at klare sig dårligere end landsgennemsnittet og sætter senere store summer til på at klare sig dårligere end andre kommuner på Fyn.

Og jo mere kommunen selv skal dække af de lediges ydelser, jo færre penge er der til at løse opgaven med at få forsikrede ledige i arbejde - og til andre områder som skoler, daginstitutioner, ældre, borgerservice eller socialt udsatte. Og med færre penge bliver det sværere og sværere at komme ud af den negative spiral.

Det ser man også i statistikken. Hvor Odense "kun" satte 14,5 mio. kroner til i begyndelsen af ordningen (2011), kostede beskæftigelsestilskuddet sidste år kommunekassen 101,3 mio. kroner. Det er ikke bare en voldsom stigning, det er også over dobbelt så mange millioner som besparelsen i Børn- og Ungeforvaltningen.

Tab på 2,5 milliarder

Udviklingen går igen i de fire andre store universitetsbyer, som blandt andet har en del ledige dimittender og mange offentligt ansatte.

Siden 2010 har Aarhus, Aalborg, København og Esbjerg således mistet 2,5 milliarder kroner på beskæftigelsestilskuddet, viser en udregning fra Odense Kommune.

Og de store byers tab vil fortsætte, indtil ordningen bliver lavet om.

Dyrt bekendtskab: Skævt tilskud har kostet Odense 450 mio. kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce