Duften af basar

Foto: Rikke Madsen

Duften af basar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

EKSOTISK: Bazar Vest ved Århus er forbillede for planerne om internationalt marked på Rugårdsvej

Duften af krydderier. Det er det første, der kildrer næseborene efter at være kommet ind gennem glasdørene til den gamle fabrikshal.

Vi er i Bazar Vest bag Gellerupparken i Århus. Det, der af flere er blevet kaldt et af Nordens bedste integrationsprojekter. Og måske er en lignende basar på vej til Odense, hvor manden bag Bazar Vest også har planer om at åbne.

Det er ikke et sted med store fine restauranter og dunkle små kaffebarer, hvor folk sidder og ryger vandpibe.

Det minder mere om de mange beskedne og simple fortovsrestauranter, som de lokale indbyggere sidder og spiser på i Thailand, Indien og Vietnam.

Med et krus i hånden

Stemningen er afslappet - begrebet tid er lige så fjernt som de nævnte lande.

I de smalle stræder mellem bageren, slagteren og frisøren får ekspedienterne sig en lille sludder med naboen, mens de venter på nye kunder.

Som så mange andre herinde har de en kop varm te i hånden:

- Det er indisk te. Det giver varme i kroppen, forklarer den ene og griner.

Overalt i de små stræder vandrer tekrusene rundt i en eller andens hænder.

Det dufter sødt af ingefær. Et krus bliver stillet på bordet i det smalle stræde foran kaffebaren, der nærmere ligner en cocktailbar. Her sidder seks mænd og snakker lystigt:

- Vi mødes flere gange om ugen. Vi snakker om, hvad vi har lavet siden sidst, mens vi drikker kaffe eller te, siger Karim Al-Hamer.

Han kommer som de fleste andre folk i basaren fra Mellemøsten.

Snabelsko og sød saft

70 procent af de besøgende er indvandrere fra arabiske og mellemøstlige lande. Men i weekenden er halvdelen danskere.

Det skyldes især frugt og grønt-boderne - et stort handelsområde, som ligger bagest i basaren.

Man kan næsten dufte den friske sødlige saft fra appelsiner og æbler helt op på torvet. Jeg følger næsen, men den bliver distraheret af en anden duft. Duften af læder. Og hvad er nu det? Snabelsko!

- Ja, de er håndlavet i Pakistan og meget populære. Jeg sælger rigtigt mange til danske piger og damer, fortæller indehaveren af den lille biks, Agha M. Azam, en høj, sorthåret mand med overskæg, briller og gråt jakkesæt over den mørkeblå rullekravetrøje.

Jeg er straks betaget af de meget lette og sølvskinnende sko og prøver et par.

Det føles underligt. Som om forfoden peger op i vejret. Måske er det fordi, jeg er vant til sko med hæle, så jeg tager dem af igen og går videre, forbi forretningerne med pastelfarvede træskillevægge.

De slutter, længe før de når loftet i den højt hvælvede fabrikshal.

Flere nationaliteter, tak

Der er 46 forretninger og 12 forskellige nationaliteter repræsenteret i basaren. Men oprindelig var planen, at mange flere nationaliteter skulle være repræsenteret:

- Vi vil også gerne have eksempelvis spanske og brasilianske butikker, men det er ikke rigtigt lykkedes endnu, siger lederen i basaren, Shahid Mahmood, som vi har sat stævne for at høre om basarens gode og dårlige sider:

- Vores eneste problem er somalierne. De har en tendens til at samle sig i grupper og stå og hænge ud rundt omkring i basaren i op til fem timer, fordi de ikke har noget andet at lave. Og det skræmmer folk. Derfor har vi lavet en lille café til dem nede i hjørnet i den forreste del af hallen, siger Shahid Mahmood og fortsætter:

- Mange spørger, hvordan det her kan være integration, når 70 procent af dem, der kommer, er indvandrere. Og så siger jeg til dem, at den eneste måde, en tyrker og en pakistaner kan kommunikere på, er ved at tale dansk, forklarer han.

Fem gange knivstikkeri

Jeg spørger til de mange skriverier om ballade og knivstikkeri ved Bazar Vest:

- Det er kun sket fem gange, at nogen er blevet stukket med en kniv, og i det seneste halvandet år har der stort set været stille og roligt.

- Men jeg tror, det hjælper meget, at vi har sat 25 kameraer op herinde. Desuden holder familie, venner og naboer øje med de unge, der kommer her, forklarer han og kikker over på en lille bod, hvor gitteret er trukket ned foran:

- Det er guldsmeden. Han har lukket, fordi han er rejst til Dubai for at hente varer.

Special pris for dig

Øjnene bliver distraheret af vinduesudstillingen i en brugskunstforretning. Her kan man få alverdens tingeltangel. Et akvarium lavet som et spejl, lysende roser, buttede tekander, tæpper og meget, meget mere.

- De koster 50 kroner, men specielt til dig vil jeg sælge det for 35 kroner stykket, siger indehaveren og smiler bredt til en muslimsk kvinde, som kigger på nogle store plasticfade.

Det dufter af penge.

Mode-skrædder

På den modsatte side af strædet har en anden mand også fået gode kunder i butikken. For hvem skulle tro, at der i Bazar Vest arbejder en skrædder, som syr bukser for det kendte og dyre tøjmærke Junk Deluxe. Og tilmed en billig skrædder.

På en seddel i butiksruden står der:

- Op og nedlægning af bukser 50 kroner, mens De venter.

Døren går op, og en kunde kommer ud. Det dufter af hårdt arbejde.

Bag den lille biks står en mørklødet mand bøjet over et par armygrønne bukser. Han er ikke særlig høj, men hans fingre er hurtige med nål og tråd:

- Jeg er ved at lave de her lange bukser om til knickers for Junk Deluxe. Jeg skal lave hele den stak her bagved, siger han og peger på to 50 centimeter høje bunker, hvorefter han fortsætter med at sy en knap i det ene bukseben:

- Jeg får 300 kroner pr. par, og han sælger dem for 700 kroner i sin forretning. Men du kan købe bukserne for 300 kroner herinde, siger palæstinensiske Ghasan El-Achwah.

Han har været skrædder, siden han var fire år gammel. I dag er han 40. De sidste fem år har han haft skræddervirksomhed i Bazar Vest. Han er godt tilfreds med den lille biks, og har fået en god kundekreds.

- Men det er dyrt. Jeg har lejet fire lokaler for at have plads til det her, siger Ghasan El-Achwah og peger på biksen og de tre borde med symaskiner. Der er 25 kvadratmeter i alt.

Et strejf af Østen

Lige rundt om hjørnet tilbage ved indgangen langer Raswinder Singh sine indiske chicken samosa over disken. Hans spisested "Taste of India" har kun været åben i to måneder:

- Jeg ville gerne have solgt svinekød, men det var de ikke glade for i de andre boder, forklarer han med henvisning til de andre spisesteder, som er muslimske, og derfor ikke spiser gris. Det er Raswinder Sigh ikke:

- Men folk har faktisk været rigtigt søde. Jeg synes, det går forbavsende godt på trods af de mange nationaliteter. Folk er venner, også selv om de måske bekriger hinanden i deres hjemland, siger Raswinder Singh og byder på en smagsprøve af sin spinat pokora og chicken samosa.

Det er kylling og spinat indbagt i noget, der ligner butterdej. Det smager og dufter dejligt. Krydret med et strejf af Østen.

Og måske får odenseanerne en dag lov at smage Raswinder Singhs indiske retter, for hvis Odense får en basar, regner han med også at åbne et lille spisested der.
Foto: Rikke Madsen
Foto: Rikke Madsen
Stiftstidendes fotograf Rikke Madsen gik på opdagelse med kameraet blandt de mange tilbud i Bazaar Vest.
Stiftstidendes fotograf Rikke Madsen gik på opdagelse med kameraet blandt de mange tilbud i Bazaar Vest.
Foto: Rikke Madsen
Foto: Rikke Madsen
Foto: Rikke Madsen
Foto: Rikke Madsen
Foto: Rikke Madsen
Foto: Rikke Madsen
Byggematadoren Olav de Linde er manden bag Bazaar Vest - og han har planer om en pendant på Rugårdsvej i Odense.
Byggematadoren Olav de Linde er manden bag Bazaar Vest - og han har planer om en pendant på Rugårdsvej i Odense.
Foto: Rikke Madsen

Duften af basar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce