Indsigt

Domprovst Regina Ljung, der forleden tog beslutningen om at lukke Natkirken, svarer på kritik fra dens menighed.

Regina Ljung, hvad betyder det for dig, at der ikke er nogen natkirke i Domkirken for tiden?
- Ja, den har jo tidligere været lukket et år - fra 2007 til 2008 - så at lukke et par måneder, kan den nok overleve.

Bliver den åbnet igen?
- Ja. Natkirken åbner igen.

Var det ikke sådan, at natkirkepræsten havde lavet en plan for de måneder, hun var væk, netop for at undgå en lukning?
- Jo, men jeg kan ikke udtale mig om bevæggrundene, for lukningen er en personsag.

Ved ansættelse af den seneste og nuværende natkirkepræst blev timeantallet sat ned. Natkirke-delen lægger nu beslag på 45 procent af tiden, mens stillingen som studenterpræst blev takseret til 55 procent. Hvorfor det?
- Det sker på grund af en afvejning af ressourcer. Finessen ved stillingen er, at den i modsætning til sognets øvrige præster er lokalt finansieret af provstiet.

Så logikken er, at når I selv skal betale, vil I også selv bestemme, hvad I får for pengene?
- Ja, det er jo en ledelsesmæssig beslutning. Det krævede tid at løbe jobbet som studenterpræst på UCL i gang, når uddannelsesinstitutionen aldrig før har haft en præst.

Natkirkemenigheden var der til gengæld allerede og talte 150 personer. Et antal som mange sogne vel ville være glade for at se til gudstjeneste ...
- Jeg tror da heller ikke, at menigheden forsvinder, fordi kirken er lukket nogle måneder.

Men menigheder er vel som vand; de finder nye veje, hvis de ikke kan komme derhen, hvor de plejer at komme for at få behovet dække.
- Nu er jeg ikke sikker på, at det tal, du nævner - 150 - passer. Natkirken er et sted, hvor man kommer og går, fordi den varer mange timer, og jeg har også været der, hvor der næsten ikke var nogle. Jeg siger det ikke for at negligere sagen, men der er jo ikke nogen menighed uden præst, sådan er det jo.

Der dukkede adskillige håndfulde op til menighedsrådsmødet i marts for at høre, hvorfor natkirken var lukket. Hvor synes du, de skal gå hen nu?
- Det ved jeg ikke - de kan jo gå til gudstjeneste om søndagen. Det er jo ikke, fordi der mangler tilbud. Og vil man ikke gå til højmesse, er der også morgensang og middagsandagt.

Hvorfor var der ingen dialog med natkirkeudvalget?
- Jeg ved godt, det virker meget diktatorisk og meget lidt demokratisk, men jeg har det gejstlige tilsyn og tog en ledelsesmæssig beslutning om, at nu stopper det. Og jo mere jeg væver mig ind i historien, jo mere vanskelig bliver processen. Derfor er jeg varsom med at udtale mig.

Menigheden siger, at natkirkens dørtrin er lavere end andre gudstjenesters - altså, at det ikke er så farligt og måske forpligtende at komme der. Kan du genkende det?
- Jeg synes, det kan blive meget indadvendt at gå i kirke på den måde. Jeg sværmer ikke selv for kristen meditation.

Hvad synes du om, at man bruger kirken til at meditere i?
- Jeg er altid meget forsigtig med at bruge ordet meditation, fordi det kan bruges i en manipulerende retning, da der jo er nogen, som skal lede meditationen. Jeg kan meget bedre lide det gode danske ord "fordybelse", hvor man ikke skal vejledes i, hvordan man mediterer. Men nu er det så heldigt, at jeg som leder godt kan acceptere, at andre har andre synspunkter end mig, og derfor må der for min skyld også gerne være meditation. I Domkirken har vi også et stillerum, hvor man kan trække gardin for og sidde stille, hvis man har lyst til det. Det har jeg støttet, at man får retableret.

Nu er der jo mange måder at sælge billetter - undskyld mit sprog - til kirken på, så hvis meditation får nye brugere ind, er det vel ok?
- Måske, men jeg tror, at folk er så kloge, at de kan gennemskue, hvad man kommer med. Man skal sige tingene, som de er, åbent og ærligt. At lokke er ikke mig. For mig handler kristendom ikke så meget om, at man hele tiden skal fordybe sig i sig selv og sin tro; kristendommen handler også om at komme et skridt videre og åbne sig ud ad mod verden, ud mod sit medmenneske. Betyder kristen meditation, at man bliver i sig selv, er jeg på vagt over for det. For jeg synes godt nok, at vi bruger meget tid på at kigge på os selv. Det er et paradoks: Dels bruger vi tiden på at skue indad, fordi vi har så travlt, dels glemmer vi også at vende blikket udad. Det er en generel tendens. Jeg siger ikke, at det er sådan i natkirken, for jeg har været der få gange. Fredag aften er min families hellige aften, fordi jeg går til så mange møder i løbet af ugen. Men det er nok også et temperamentsspørgsmål for mig. Jeg har nok for meget krudt til at kunne sidde stille så længe.

  • Michael Bager

    Af:

    Uddannet journalist fra DjH, ansat på Fyens Stiftstidende siden 1997 og senest tilknyttet Kultur- og Odense-redaktionen.