Dette er beretningen om en helt almindelig mand, der glemte at sætte et frimærke på et helt almindeligt brev.

Regningen for den manglende porto (4,50 kroner) blev med ét mere end fem-doblet (23,25 kroner), og vor brave mand betalte skyndsomst det skyldige beløb.

Regnings-nummeret var 1048772, og betalingen blev med smil modtaget på Tarup Postkontor 23. juni. Endnu en kunde i fælden!

Tre uger gik, og vor mand modtog nu en "erindring" (som det hedder i postsprog) om, at regning 1048772 ikke var betalt. Det mente han nu nok, den var, men valgte at betale, da han ikke lige kunne finde kvitteringen. Igen taknemlige smil på det selvsamme postkontor.

Historien kan naturligvis dokumenteres med fornødne bilag, om så skulle være.

Hvis pengene virkelig i den grad fosser ud af postvæsenets kasse, at de ganske enkelt forsvinder op i den blå luft på de sølle fire km mellem Rugvang (Tarup Postkontor) og Dannebrogsgade (Post Danmark Distribution Fyn), kan manden da godt forstå, at de små, lokale posthuse nu nærmest lukker på stribe.

At de så samtidig er vigtige livsnerver i lokalsamfundet, spiller vel en mindre rolle i grådighedens økonomi.

Vil Overpostmand Per venligst forklare os sagens rette sammenhæng samt give et bud på, hvor mange borgere der således på årsbasis opkræves uretmæssige, én-gang-betalte gebyrer?

Kristian Kristiansen Roesskovsvej 27, 2. tv., Odense