Derfor vil Rahbæk Juel lade skatten stige: Velfærden skal have flere muskler

Med 28.425 personlige stemmer fik socialdemokratiske Peter Rahbæk Juel cirka hver fjerde gyldige stemme ved novembers kommunalvalg og fortsætter derfor sin dagligdag på det røde borgmesterkontor på Odense Rådhus. Foto: Nils Mogensen

Derfor vil Rahbæk Juel lade skatten stige: Velfærden skal have flere muskler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er velfærden blandt byens yngste og ældste, det er den faldende, men fortsat for høje arbejdsløshed, og det er kampen mod bander, der vil optage Peter Rahbæk Juel (S) i begyndelsen af den nye borgmesterperiode, en markant valgsejr har sendt ham ind i.

1. Vendepunkt for velfærden

- Det vigtigste er stadig at få tilvejebragt et vendepunkt for velfærden, og der går vi ind i et år, hvor vi nu for andet år i træk har kunnet tilføre penge fra velfærdsprocenten (skattestigningen, red.). Så det vigtigste for mig er at få sikret, at vi får en god implementering af pengene, så de kommer ud og virker i daginstitutionerne, i klasseværelserne, ude hos dagplejen og i hjemmeplejen.

- Og så begynder vi snart at kigge på budgettet for 2019, og det bliver igen spændende, for vi har jo stadig de 0,2 procentpoint af velfærdsprocenten, som vi mangler for at nå op på et helt procentpoint. Og så har vi en lang række ubekendte med blandt andet en udligningsreform, vi økonomisk kan ende med at vinde eller tabe på. Det er mere eller mindre ude af vores hænder.

Betyder endnu en skattestigning, at det igen koster det brede samarbejde i byrådet og bliver et rent rødt budgetforlig?

- Vi (i rød blok, red.) har givet hinanden håndslag på, at vi skal op på et helt procentpoint. Det kan vi gøre samtidig med, at vi stadig har den laveste skat på Fyn og også ligger i den lave ende, når vi ser på landets seks største byer. Der er rum for at kunne gøre det, og det er vi en del partier, der er gået til valg på.

Men du har også talt om, at det igen skal være et samarbejdende byråd?

- Ja, men der skal jo to til et samarbejde. Og man må også sige, der var et meget tydeligt signal i odenseanernes afgivelse af stemmer ved valget i november, for vi er gået fra, at der var 15 mandater bag velfærdsprocenten, til at der nu faktisk er 18. Det har været prøvet ved et valg, og det forpligter selvfølgelig. Men som jeg hele tiden har sagt, står min dør åben for folk, der gerne vil samarbejde. Nu er valget slut, så det kan være, det giver lidt mere klarhed i blikket og evne til at ramme den dør. Det her handler om at få muskler ind på velfærdsområdet.

I den sammenhæng taler blandt andre børn- og ungerådmanden om minimumsnormeringer i daginstitutioner. Hvorfor er I ikke så begejstrede for det i Socialdemokratiet?

- Det har vi ikke som udgangspunkt noget imod, men det, der er vigtigst, er at kunne finde pengene.

Dem kunne skattestigningen måske give?

- Det kommer an på, hvad man sætter minimumsnormeringerne til. Det kan jo være elastik i metermål. Hvis minimumsnormeringen er pivringe, er den ikke noget værd.

Blå bog
Peter Rahbæk Juel er 40 år, kommer fra Skjern og flyttede i 1996 til Odense for at studere historie og samfundsfag på universitetet.Blev i 2006 første gang valgt ind i Odense Byråd for Socialdemokratiet. Han har siddet der siden.

I 2008 blev han ældre- og handicaprådmand, og fra 2010 til 2013 social- og arbejdsmarkedsrådmand.

Da Anker Boye i januar sidste år trådte tilbage som borgmester, blev Peter Rahbæk Juel hans afløser.

Rahbæk Juel sikrede med 28.425 personlige stemmer en markant fremgang til Socialdemokratiet ved valget i november og er blevet på borgmesterkontoret.

Han bor i Skibhuskvarteret, er gift med Christina Rahbæk Juel, der er specialkonsulent i Ældre- og Handicapforvaltningen, og sammen har de drengene Gustav og Dines.

2. Flere i job

- Det andet seje træk for at få tilvejebragt et bedre grundlag for velfærden er at få flere odenseanere i job. Også på det punkt ser der ud til at være kommet et momentum, hvor ledigheden er faldet de seneste tre måneder til 5,6 procent. Den er faldet markant, og den er faldet mere, end ledigheden er faldet på landsplan. Det er alt andet lige gode takter, ikke mindst for de mange mennesker, som kommer i job og deres familier. Men det er jo også sådan, at jo flere, der kommer i job, jo mindre bruger kommunen på overførselsindkomster, og jo flere penge har vi til at investere i skoler, dagtilbud og ældrepleje.

Er ledigheden faldet så meget nu, at man begynder at kunne se det i kommunens budgetter?

- Det er for tidligt at sige. Der er jo nogle overførsler, vi ikke udbetaler til dem, der kommer i job, men regnestykket er lidt mere kompliceret i forhold til, hvornår skatteindtægterne for eksempel kommer tilbage.

Selv om der er blevet færre ledige, ligger Odense stadig i den tunge ende og er lige nu den kommune med sjettehøjest ledighed i landet. Er der brug for flere initiativer for at få folk i job?

- Ja, det tror jeg. Når vi forhåbentlig lykkes med at få dem i job, der bare mangler et, så ved vi, at der er mange, der har været på kontanthjælp i mange år, men som har nogle skavanker og nogle sygdomme, der gør, at de ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. De skal have fællesskabets hjælp til at komme på fode igen og få job på hel- eller deltid.

- Jeg synes for eksempel, det kan have stort potentiale at tænke vores turismestrategi sammen med en målrettet indsats for at skaffe flere servicejob. Vi har fået Odeon med både erhvervs- og kulturturisme, Odense er ved at blive en gastronomisk attraktion i sig selv, og lige om lidt bliver det nye eventyrhus (nyt HCA-museum, red.) bygget med appel til et internationalt publikum. Jeg er sikker på, vi kan få mange flere turister til byen og skabe behov for servicejob på blandt andet hoteller og restauranter. Og servicejob har det til fælles, at det ikke nødvendigvis kræver fem år på universitetet. Der er relativ kort vej ind til de job. Det er samme tænkning som med Byg til vækst, hvor vi vidste, der kom en efterspørgsel i byggeriet, og hvor vi kunne samarbejde om at få ledige gjort klar til at tage nogle af de job.

Det er ved at være nogle år siden, I som byråd i 2013 besluttede at afsætte 100 mio. kr. om året til at skabe vækst og arbejdspladser. Havde du forventet en hurtigere effekt?

- Nej, det havde jeg egentlig ikke. På eventdelen ved vi for eksempel, det har skabt en masse omsætning på hoteller, og 70-80 procent af boderne på Tinderbox er lokalt forankrede. Det er en massiv meromsætning, hvor vi kan se en hurtig effekt. Men der, hvor vi investerer i at bygge en af verdens bedste robotklynger, der kan man ikke sige, at nu investerer vi nogle penge, og så er vi til næste år i mål. Derfor skal vi holde fuld damp på kedlerne. Vi kan se en ret tydelig stigning i antallet af job i Odense. Det, der er glædeligt, er, at det også er odenseanere, der begynder at få de job.

Hvorfor er der ikke gjort mere for, at det var tilfældet fra begyndelsen?

- Der findes ingen ledige i byggebranchen, så al aktiviteten i byggeriet har bestemt gjort sit indhug.

Men ikke på andre områder?

- Jobbene er skabt, men i forhold til beskæftigelsen er det rigtigt, at vi ikke helt når de ambitiøse måltal. Og i erkendelse af, at det, vi gør, virker på erhvervs- og vækstdelen, men ikke på beskæftigelsen, har vi sidste år investeret 72,4 mio. kr. (blandt andet til flere samtaler med ledige, red.). De skal lige have lov til at virke. Og så har vi fået to gode rygstød i denne uge. Det fynske samarbejde om robotklyngen har skabt 600 nye job på et år, og samtidig får vi nu 465 nye statslige arbejdspladser.

Interviewserie: Her vil jeg begynde
Sammen med resten af det nyvalgte byråd har fire rådmænd og en borgmester netop taget fat på en ny, fireårig periode.Nogle er nye i jobbet, andre fortsætter på samme kontor som før valget. Men hvad vil byens fem mest magtfulde politikere i byrådet bruge indflydelsen til? Fyens.dk har bedt dem hver især udpege tre områder, hvor de vil begynde.

Mandag: Børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R)

Tirsdag: Beskæftigelses- og socialrådmand Brian Dybro (SF)

Onsdag: By- og kulturrådmand Jane Jegind (V)

Torsdag: Ældre- og handicaprådmand Søren Windell (K)

Fredag: Borgmester Peter Rahbæk Juel (S)

3. Kampen mod banderne

- Vi skal fortsat arbejde i at skabe et mere trygt Odense. Sørge for, at den kamp, der er startet mod banderne, ikke bare var et enkelt-års-fænomen. Det, at vi har stået sammen som by - kommune, politi, erhvervsliv, civilsamfund og boligforeninger - har nyttet. Black Armys klubhus er lukket, de har smidt rygmærkerne og lukket sig selv ned som klub. Men de er jo ikke væk, og vi skal ikke lade os narre af, at de prøver at dukke sig for offentlighedens søgelys. Vi er blevet gode til at holde øje med hinanden i Odense og giver flere tips til politiet, til os i kommunen. Vi har vundet et par gode slag, men kampen er ikke slut.

Er det overhovedet en kamp, der kan vindes?

- Ja, det kan vi godt. Vi kommer aldrig ud over, at nogle vil forsøge at sælge ulovlige stoffer, men at en bande har monopol, som vi har oplevet, og gik i parade gennem gågaden med rygmærker, afpressede butikker ved højlys dag og nærmest systematisk tæskede penge ud af hjemløse, det skal vi have brudt ned.

Hvordan vil du holde fast i presset og samarbejdet?

- Det handler blandt andet om at være meget årvågen - vi hører for eksempel mange ting fra kolonihaver, og det er vi ikke færdige med at se på. Der arrangeres også borgermøder, hvor vi lige nu er rundt i de forskellige bydele for at holde kampen i gang og få en fornemmelse af, hvad der foregår. Møderne er et stærkt signal om, at hvis nogle oplever noget banderelateret, så står de ikke alene med det.

Når nu preset ikke længere er så stort, hvordan sikrer du dig så, at du med dit fokus på banderne ikke er med til at tale et problem op, der måske reelt ikke er så stort mere?

- En af de væsentligste grunde til, at Black Army dukker sig, er, at de har brug for ro til deres forretning. De er nok ved at tilpasse sig den nye situation og bygge deres kriminelle forretning op igen, så det er i virkeligheden en omvendt logik: Normalt skal man ikke træde på dem, der ligger ned. Men det skal man faktisk, når det er en bande. Så skal man blive stående og trampe lidt.

Opdateret klokken 8.30: Overskrift korrigeret (red.)

Derfor vil Rahbæk Juel lade skatten stige: Velfærden skal have flere muskler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce