Der mangler 600 mio. kroner: Her er Odenses seks største udfordringer, hvis velfærden skal bevares

Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Der mangler 600 mio. kroner: Her er Odenses seks største udfordringer, hvis velfærden skal bevares

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Task Force Velfærd fremlagde tirsdag eftermiddag de seks områder, hvor man mener, de største udfordringer ligger, hvis velfærden skal fortsætte på samme niveau som i dag. Der er behov for at finde mellem 500 og 600 millioner kroner mere pr år.

Task Force Velfærd har nu arbejdet i 10 uger og dannet sig et overblik over de største udfordringer i forhold til at beholde samme velfærdsniveau som i dag. De seks problemområder er:

1: Flere børn og ældre

I 2029 vil der være 2800 flere små børn og 4000 flere ældre i Odense end i dag. Når antallet af børn stiger, vil behovet for nye vuggestuer, børnehaver og pædagoger vokse. Gør man ikke noget, vil antallet af vuggestuebørn vil vokse fra 3,6 til 4,4 per voksen og børnehavebørn fra 7,1 til 8,8 per voksen.

På samme måde betyder markant flere ældre, at der skal tilføres mange flere ressourcer til blandt andet hjemmeplejen for at kunne levere den nødvendige pleje og omsorg.

Ifølge nye beregninger skal Odense Kommune i 2030 besætte omkring 1.100 ekstra fuldtidsjob for at bevare velfærden, som vi kender den i dag. Udgifterne vil derfor stige med mellem 500 og 600 mio. kroner om året, svarende til cirka syv procent af kommunens samlede servicebudget.

2: Mangel på sygeplejersker, sosu'er, lærere og pædagoger

Et mindst lige så stort problem er, hvem der skal besætte de stillinger.

Siden 2015 har der været omfattende mangel på sygeplejersker og sosu'er på Fyn, og det betyder, at der er meget få ansøgninger, når der bliver opslået ledige job. Der kommer også til at mangle lærere og pædagoger.

På landsplan forventes der også at blive flere børn, flere ældre og færre unge, og især efter 2024 vil det forstærke den mangel på arbejdskraft, som allerede i dag gør sig gældende. Odense vil derfor være i skarp konkurrence med resten af landet om at rekruttere det nødvendige personale til at give borgerne den ønskede velfærd.

3: Manglende fodfæste i tilværelsen

Psykisk sårbarhed, ensomhed, angst og depression vokser blandt unge. Det påvirker deres muligheder for at "finde fodfæste i tilværelsen" og er især et problem blandt unge kvinder, skriver Task Force Velfærd.

Netop evnen til at finde fodfæste er en afgørende forudsætning for livskvalitet og for uddannelses- og jobmuligheder senere i livet. Derfor skal man sørge for i højere grad at sikre, at de unge i Odense trives og har de rette forudsætninger for at få en god voksentilværelse.

4: Flere skal i arbejde

Odense har en højere ledighed end de fleste andre kommuner og er samtidig den af de seks største byer herhjemme, hvor flest står uden for arbejdsmarkedet. Hvis der skal flere penge til velfærd, skal flere blive en del af arbejdsmarkedet.

Derfor er det også afgørende at stoppe tilgangen af unge til langvarig offentlig forsørgelse. Første skridt er, at flere gennemfører en uddannelse, så de har forudsætninger for at få et arbejde.

Samtidig skal kommunen sikre sig, at de højtuddannede og vellønnede bliver boende og tiltrækker andre andre i samme situation, for de bidrager via skatten til at betale for velfærden.

5: Ulighed mellem bydelene

Der er store uligheder på tværs af Odenses bydele, og de lokale forskelle betyder, at nogle områder af byen står over for væsentligt større problemer end andre.

Særligt for børnene i Odense er der store forskelle og ulighed, som risikerer at følge dem i opvæksten og blive et problem senere i livet. Det fremmer udviklingen af parallelsamfund, skriver Task Force Velfærd.

Samtidig udfordrer de lokale forskelle den kommunale planlægning. For eksempel - hvor stor skal skoleklassen på den enkelte skole være? I dag er der i gennemsnit 15 elever pr. klasse i skoledistriktet med den laveste klassekvotient og 24 elever, hvor der er flest - det svarer til omkring 60 procent flere elever pr. klasse.

Hvordan sikrer vi, at alle ældre får den rigtige pleje, når den store stigning i antallet primært kommer i Odense centrum?

Hvor mange nye daginstitutioner skal vi lave, og hvor skal de placeres henne - taget i betragtning at tilvæksten i antallet af børn primært kommer i nybyggede områder?

6: Bliver der råd til velfærd?

Mere end hver anden over 40 år er nervøs for ikke at få tilstrækkelig hjælp som gammel. Og den største bekymring blandt danskerne er, at der ikke bliver råd til velfærd i fremtiden.

Tilliden til, at velfærdssamfundet også i fremtiden kan leve op til borgernes forventninger om god børnepasning, skolegang og ældrepleje, er altså udfordret. Med udsigten til flere børn og mange flere ældre er der en betydelig risiko for, at presset på tilliden til velfærdssamfundet stiger yderligere.

- Derfor er der brug for, at vi som samfund handler, så vi sikrer, at tilliden forbliver på et højt niveau, skriver Task Force Velfærd.

Der mangler 600 mio. kroner: Her er Odenses seks største udfordringer, hvis velfærden skal bevares

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce