Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Den smilende høvding

To socialdemokrater, Jesper Kinch-Jensen og Helle Nielsen, i en pause under byrådets første behandling af budgettet.
Foto: Carsten Bundgaard

Den smilende høvding

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvordan opleves et byrådsmøde, hvor politikerne disku- terer årets budget, hvis man kommer som fuldstændig forudsætningsløs? Vi gjorde forsøget

ODENSE: Jeg skal til møde med Odense-stammen. Den skal finde ud af, hvordan stammens midler skal fordeles næste år, og det kræver en masse ord og spørgsmål.

Jeg har fået at vide, at det er i dette rum, stammen træffer sine beslutninger. Et stort aflangt brunt og grønt rum med et par søjler i siden og et enormt vægmaleri.

Her pløjer en mand jorden med to heste, to andre bygger et skib, mens to nøgne mennesker leger tæt ved vandet. I midten af billedet går nogle højtidelige mænd i procession - de må være kendte.

Maleriet signalerer nok, hvad de sætter pris på her.

Klokken tre går et lille klokkespil i gang, døren i den fjerneste ende går op, og stammen træder ind i rummet anført af en glad mand uden ret meget hår på hovedet.

Det er stammens høvding, Boye, og han sidder lige i midten af forsamlingen. På sin højre side har han den del af stammen, som egentlig ikke så godt kan lide ham, fordi de ikke altid får lov til at være med til at bestemme. Her er også en Boye, men der er ikke i familie.

Ingen Boyer i familien

På sin venstre side har han vennerne - familien. Men ingen Boyer.

Den glade mand ringer med en lille klokke, tager ordet og slår den gode stemning fast:

- Det går heldigvis godt i Odense...

Han siger "at lege er at leve" og taler om at give plads til kreativitet og leg. Han snakker om glæden ved at leve og om, at borgerne har krav på smukke omgivelser, hvor sanserne får frit spil, så borgerne kan tænke nye tanker og skifte fokus på tilværelsen.

Det forklarer selvfølgelig maleriet bag høvdingen. Her i stammen går man åbenbart meget op i sanserne og kreativitet.

Høvdingen er meget flink, for han giver hurtigt nogle af de andre lov til at snakke. De får alle lov til at sige noget, rækkefølgen bestemmes af, hvor stor deres familie er.

De konservative er den største familie - den er også høvdingens familie - så de begynder.

Måske er det høvdingens søn, som rejser sig?

Han snakker om at "plukke lavt hængende frugter" og om at tage sin gamle mor med ud at cykle. Og en helt masse andet. Han må ikke tale mere end 20 minutter, har høvdingen bestemt.

Det er meget venligt, for 20 minutter er lang tid. Her kan man nå at sige en hel masse, og det lykkes også for den næste, som får ordet.

Palme - han er vores

Han kommer fra den anden Boye-familie, Socialdemokraterne, som ikke så godt kan lide høvdingen, hvad han ikke undlader at kommentere, da høvdingens søn kommer til at omtale en mand ved navn Palme.

- Det er jo en af vores, siger han bebrejdende. Hold fingrene fra ham.

Denne del af stammen mener, at lighed gør mennesker legende. Og at det er vigtigt at hjælpe hinanden og tage hånd om hinanden.

Men pludselig aner man, at den gode stemning ikke kan blive ved.

- Lad os skændes om en masse, siger han pludselig.

Stammen har også flere markante kvinder, f.eks. SF's overhoved, der taler om "sandhedens øjeblik" og om, at det her er en "test på troværdighed".

Lurer der i virkeligheden en dyb splid i stammen? Er nogle af medlemmerne utroværdige? Måske er det dét, de skal skændes om nu?

Skænderierne lader nu vente på sig - for da alle familierne skal tale i 20 minutter, er der rigelig tid til at falde ned igen, tælle til 10, bide sig i tungen, se tingene fra den anden side og hvad man nu ellers kan finde på, for ikke at skændes.

Stammens enlige mænd

Og så er det, at en af stammens to enlige mænd afslører, hvad det hele går ud på:

- Politik er jo slagsmål, og det får en til at tænke, at livet er dejligt, siger Dansk Folkepartis kriger efter først at have talt om glæden ved stikpiller.

Stammen er altså en slags vikingekult, der kan lide at slås, ikke bare skændes.

Krig bliver det nu aldrig til, men lidt skænderi på kryds og tværs. Det er svært at finde ud af, hvem der egentlig er utroværdige, for de forskellige familier er gode til at tale for sig.

Under det hele står høvdingen op og kigger roligt på sin stamme og tager en tår vand ind imellem.

Han ved, at han om lidt mere end 12 timer skal forsøge at få alle familier til at blive enige.

Den smilende høvding

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.