Dampmøllen lukket: Olav de Linde slår stort brød op på havnen

Dampmøllen Victoria som bagsiden af facaden ser ud. Renoveringen er gået i gang. De første lejere kan bydes velkommen om et års tid. Foto: Nils Svalebøg

Dampmøllen lukket: Olav de Linde slår stort brød op på havnen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dampmøllen Victoria endeligt lukket - nu skal den hvide industribygning bygges om og renoveres til kontorer eller domicil.

Det er ikke en influenzavirus, der i vinterkulden har fået fat i afdelingsdirektør Søren Gørup Christiansen. Han har efterhånden været i Olav de Linde-koncernen i en halv snes år, og han er håbløst inficeret af den genbrugsbacille og svaghed for gammel dansk industrihistorie i almindelighed og industriens monumentale bygninger i særdeleshed.

Den svaghed har ført til en uundgåelig overtagelse af Dampmøllen Victoria på Odense Havn, de melhvide bygninger ud til den del af havnen, der ligger overfor Kanalvej ved Næsbyhoved Skov. Det er overvældende 10.000 industrikvadratmeter, som Søren Gørup fra Olav de Linde i Odense nu skal i gang med at renovere til særprægede og historiefortællende nye lejemål.

Det var først ved årsskiftet, produktionen stoppede, og madarbejderne enten stoppede eller blev flyttet til andre dele af Havnemøllerne, der producerer mel og kornprodukter på havnen i Vejle, i Lantmännen Cerealia-selskabet. Det er her de kendte odenseanske produkter Amomel, Axa og en stribe bageprodukter, som oprindeligt blev udviklet i Odense, lever videre.

Industri-ikon
Dampmøllen Victoria på Odense Havn blev i 1960 overtaget af Munke Mølle. Gluten Flour var Victorias specialitet, Amomel var Munke Mølles produkt. Det var forbogstaverne fra Amerikansk Mel Odense. Oprindeligt importeret, hvad det ikke nødvendigvis er længere. Munke Mølle er et Odense-navn, et ikon, som rækker tilbage nærmest til Odenses allerførste år. Den anlagdes ved åen tæt på domkirken i 1135. Engelske benediktinermunke stod for initiativet. Møllen var indtil slutningen af 1800-tallet ejet af Kronen.

I løbet af 1900-tallet fusionerer Munke Mølle med Havnemøllerne, der producere bl. a. Amo og forskellige råvarer til bagring frem til 2008, hvor Lantmännen Cerealias opsluger Munke Mølle. Efterhånden er produktionen på havnen i Odense skrumpet, og med udgangen af 2017 lukkede dampmøllen helt.

De forladte bygninger har Olav de Linde købt, og investeringen skønnes at være i størrelsesordenen 100 mio. kr. Med renovering. Lige nu er en anden produktions- og administrationsbygning på havnen til salg for 20 mio. kr. Det er de 8000 kvadratmeter, som husede det konkursramte Falck Schmidt.
Dampmøllen Victoria - Munke Mølle - Havnemøllerne - Lantmännen. En epoke er slut. En ny skal begynde. I spridsen for renoveringen af 11.000 kvadratmeter forladte industribygninger på Odense Havn. Afdelingsdirektør Søren Gørup Christiansen fra Olav de Linde. Bygningen med banneret på rives ned. Den forbinder de to gamle elementer af anlægget. Ved at fjerne den, kommer der luft og forbindelse ind til Havnegade. Foto: Nils Svalebøg
Dampmøllen Victoria - Munke Mølle - Havnemøllerne - Lantmännen. En epoke er slut. En ny skal begynde. I spridsen for renoveringen af 11.000 kvadratmeter forladte industribygninger på Odense Havn. Afdelingsdirektør Søren Gørup Christiansen fra Olav de Linde. Bygningen med banneret på rives ned. Den forbinder de to gamle elementer af anlægget. Ved at fjerne den, kommer der luft og forbindelse ind til Havnegade. Foto: Nils Svalebøg

Poser på direktørkontoret

Antallet af medarbejdere er skrumpet hen over årene, og dele af industrikompleksets mange etager på Odense Havn er blevet forladt hen ad vejen.

Men der blev malet mel og produceret til det sidste. Nogle lokaler står som tidslommer. Det gælder for eksempel direktørens kontor, der har været tomt længe, som som er indrettet med passende luksus. Vægge beklædt med ædeltræ og massivt parketgulv. På gulvet vareprøver af de poser, som nogle af de markante produkter til Irma og Brugsen er blevet solgt i. Poser til Davre, til Amo og til AXA.

Siloanlæg, der er bygget gennem flere etager, er helt intakte og har sække hængende. Sække, der aldrig bliver fyldt. Der er laboratoriet, hvor virksomheden til det sidste har udtaget prøver for at kunne garantere kvalitet og vandindhold. Der er varmeskabe til at kontrollere bageegenskaberne i glutenmelet. Indretningen har ikke været fornyet den sidste snes år, men alt er vedligeholdt. Man fornemmer, at de ansatte kun lige har sluppet poser, vægte og afbrudt strømmen og er gået til fyraften.

- Der er rigtigt mange gode detaljer i bygningerne. Ganske vist er de knopskudt, tilbygget og tilpasset tidernes markeder for kornprodukter. Der er kedelige løsninger, som vi ikke gør noget for at bevare, men der er generelt en høj bygningsmæssig værdi. Både gulve, døre, tagkonstruktioner og murværk har værdi og skal selvfølgelig bevares for, at kvadratmetrene bevarer det rigtige udtryk. Der er heller ingen grund til at kassere gode gulve og lægge nye blot for at gøre det. Olav de Linde-selskabet har opbygget en ekspertise i at se løsninger, som inddrager det oprindelige.

Søren Gørup Christiansen fra Olav de Linde. Foto: Nils Svalebøg
Søren Gørup Christiansen fra Olav de Linde. Foto: Nils Svalebøg

Ti minutter til toget

Afdelingsdirektøren har sat arbejdet med at forberede renoveringen i gang. Nogle grundlæggende ting skal under alle omstændigheder bringes op i tidens tempo. Alle tekniske installationer fornys. Det gælder vand, varme, kloakering og elforsyning. Alt bliver afmonteret og gjort klar til nye installationer. De tilpasses fremtidens lejere. De kunne være mindre eller rigtigt store.

- Jeg har selvfølgelig kontaktet Miljøstyrelsen, som er på vej til Odense. Der er plads nok til deres cirka 500 medarbejdere. Havnen er en fin placering både i forhold til styrelsens aktiviteter, men nærheden til byen og banegårdscentret er heller ikke uvæsentlig. Til fods kan du gå fra toget til "Victoria" på omkring ti minutter. Jeg har ikke hørt fra styrelsen endnu. Trods flere henvendelser. Måske skal de stadig finde deres ben at stå på efter meddelelsen om udflytning til Odense, mener Søren Gørup Christiansen.

Hans visioner omkring den indre havn i Odense handler meget om at bringe den i spil som en endnu mere aktiv bydel. Han mener slet ikke, at det fulde potentiale er udnyttet. Hverken Odense Havn eller politikerne har efter hans opfattelse indset nogle af de indlysende opkvalificeringer, man kunne gennemføre.

- Hvorfor skal der være så langt på tværs af havnen. Vi står på kajkanten her og kikker over på Kanalvej. Det var da indlysende med en bro. Hvorfor skal der være en kajkant ned til dybt vand, når den ikke bliver brugt. Hvorfor ikke åbne kanten, lave amfitrapper og lade os komme ned til vandet? Odense Havn er Lindø.

- Hvor stor en forretning er det at kunne modtage store skibe inde i den gamle havn? Giver det mening at have et gigantisk hotelskib liggende overfor domicilejendomme og boliger? Vil Odense have en havn, som hver eneste dag er spændende og levende? Eller lever man videre med drømmen om en industrihavn, som for længst er forsvundet, spørger afdelingsdirektøren.

De første lejere forventer Olav de Linde at kunne få ind i huset i 2019. En af de væsentlige forandringer udadtil vil være en nedrivning midt i bygningsmassen. Denne del af dampmøllen har ikke de originale kvaliteter, og en åbning fra havnen hele vejen ind til Havnegade vil også give lys og luft til de to blokke.

Fra toppen af dampmøllen er der udsigt over hele havnen. Her kikket mod vest, som er svinget af Kanalvej ved Næsbyhoved Skov.  Foto: Nils Svalebøg
Fra toppen af dampmøllen er der udsigt over hele havnen. Her kikket mod vest, som er svinget af Kanalvej ved Næsbyhoved Skov. Foto: Nils Svalebøg
Der er meget,, som kan genbruges. Søjler, gulv og lofter. Foto: Nils Svalebøg
Der er meget,, som kan genbruges. Søjler, gulv og lofter. Foto: Nils Svalebøg
Poser på direktørens kontor. Der nåede aldrig at komme noget i. Havregryn til Brugsen og Irma. Navnet Amo, som er forbogstaverne til Amerikansk Mel Odense.  Foto: Nils Svalebøg
Poser på direktørens kontor. Der nåede aldrig at komme noget i. Havregryn til Brugsen og Irma. Navnet Amo, som er forbogstaverne til Amerikansk Mel Odense. Foto: Nils Svalebøg
Siloer med sække, der aldrig bliver fyldt. En enkelt af dem ved Olav de Linde i hvert fald bevare for at fortælle historien om bygningerne.  Foto: Nils Svalebøg
Siloer med sække, der aldrig bliver fyldt. En enkelt af dem ved Olav de Linde i hvert fald bevare for at fortælle historien om bygningerne. Foto: Nils Svalebøg
Udsigten til en havn, der er faldet i søvn. Efter Søren Gørup Christiansens opfattelse skal der mere by og liv på havnen. Gerne nogle broer på tværs af bassinerne og gerne en nedbrydning af kajkanterne, så man kan komme til vandet. Foto: Nils Svalebøg
Udsigten til en havn, der er faldet i søvn. Efter Søren Gørup Christiansens opfattelse skal der mere by og liv på havnen. Gerne nogle broer på tværs af bassinerne og gerne en nedbrydning af kajkanterne, så man kan komme til vandet. Foto: Nils Svalebøg
Indretningen af til det laboratorie, som tjekkede melprodukterne og undersøgte bageevne. Når mel pakkes i papirsposer, er det bl. a. for at give luft og ilt adgang. Foto: Nils Svalebøg
Indretningen af til det laboratorie, som tjekkede melprodukterne og undersøgte bageevne. Når mel pakkes i papirsposer, er det bl. a. for at give luft og ilt adgang. Foto: Nils Svalebøg
Direktørens udsigt til Kanalvej på den anden side af kanalen-havnen. Kontoret er klædt i mørkt træ. Foto: Nils Svalebøg
Direktørens udsigt til Kanalvej på den anden side af kanalen-havnen. Kontoret er klædt i mørkt træ. Foto: Nils Svalebøg

        De ved, hvordan det skal gøres. Her er det loftet i nabobygningen. Foto: Nils Svalebøg
De ved, hvordan det skal gøres. Her er det loftet i nabobygningen. Foto: Nils Svalebøg

        Her har der siddet en mand med magt over møllerne. Under tæppet er der parketgulv. Foto: Nils Svalebøg
Her har der siddet en mand med magt over møllerne. Under tæppet er der parketgulv. Foto: Nils Svalebøg

        Man spørger sig, hvor den grønne farve lige kommer fra. Gæt: Skibe. Branddør i jern ud til bagtrappe. Foto: Nils Svalebøg
Man spørger sig, hvor den grønne farve lige kommer fra. Gæt: Skibe. Branddør i jern ud til bagtrappe. Foto: Nils Svalebøg

        Tysk telefon-register-seddel. Name oder Firma. PC og IBM skal der ringes tilbage til. Mon de har glemt det?  Foto: Nils Svalebøg
Tysk telefon-register-seddel. Name oder Firma. PC og IBM skal der ringes tilbage til. Mon de har glemt det? Foto: Nils Svalebøg

        Måske finder de Lindes folk et sted at gemme en signatur, når de renoverer den gamle industribygning fra inders til yderst. Da det skete sidst på dette kontor, kunne maleren gemme en hilsen fra 27. juni 1989.  Foto: Nils Svalebøg
Måske finder de Lindes folk et sted at gemme en signatur, når de renoverer den gamle industribygning fra inders til yderst. Da det skete sidst på dette kontor, kunne maleren gemme en hilsen fra 27. juni 1989. Foto: Nils Svalebøg

        Havnegade-Sverigesgade. Dampmøllen er den store, melhvide kolos yderst på havnen. Foto: Nils Svalebøg
Havnegade-Sverigesgade. Dampmøllen er den store, melhvide kolos yderst på havnen. Foto: Nils Svalebøg

        En radiator er for grim at se på for en direktør. Så den er blevet pakket ind i paneler og messingrist. Foto: Nils Svalebøg
En radiator er for grim at se på for en direktør. Så den er blevet pakket ind i paneler og messingrist. Foto: Nils Svalebøg

        Nabohuset skal bebos af Matzens madhus. Ikke ukært med fødevarer i nabolaget. Foto: Nils Svalebøg
Nabohuset skal bebos af Matzens madhus. Ikke ukært med fødevarer i nabolaget. Foto: Nils Svalebøg

        Klassisk industribyggeri. Jernvinduer og topsolide vægge. De kan bære vægten af en produktion. Om et års tid kontorer i fem etager. Foto: Nils Svalebøg
Klassisk industribyggeri. Jernvinduer og topsolide vægge. De kan bære vægten af en produktion. Om et års tid kontorer i fem etager. Foto: Nils Svalebøg

        Der bliver ryddet op i bygningsmassen. Foto: Nils Svalebøg
Der bliver ryddet op i bygningsmassen. Foto: Nils Svalebøg

        Havnemøllerne er vokset ved knopskydning. Det er ikke så simpelt et puslespil at lave et sammenhængende miljø. Foto: Nils Svalebøg
Havnemøllerne er vokset ved knopskydning. Det er ikke så simpelt et puslespil at lave et sammenhængende miljø. Foto: Nils Svalebøg

        Farveglæde i mellemgang. Glasbyggesten, som var populære i tresserne. Foto: Nils Svalebøg
Farveglæde i mellemgang. Glasbyggesten, som var populære i tresserne. Foto: Nils Svalebøg

        Chefens udsigt til de klassiske huse på Kanalvej. Foto: Nils Svalebøg
Chefens udsigt til de klassiske huse på Kanalvej. Foto: Nils Svalebøg

        Terrazzo og gule fliser. En hel porcelænsvask. Genbrug? Foto: Nils Svalebøg
Terrazzo og gule fliser. En hel porcelænsvask. Genbrug? Foto: Nils Svalebøg

        Tapetet i laser bag panelerne. Et vinduesfag, der nok ikke bliver genbrugt.  Foto: Nils Svalebøg
Tapetet i laser bag panelerne. Et vinduesfag, der nok ikke bliver genbrugt. Foto: Nils Svalebøg

        Bjælker og betongulv. Tykke, tykke mure. Foto: Nils Svalebøg
Bjælker og betongulv. Tykke, tykke mure. Foto: Nils Svalebøg

        Knopskydning og kompliceret træ- og tagkonstruktion. Jernrørene kommer væk, og det tidlige look kommer retur.  Foto: Nils Svalebøg
Knopskydning og kompliceret træ- og tagkonstruktion. Jernrørene kommer væk, og det tidlige look kommer retur. Foto: Nils Svalebøg

        Nabohus i svenskrødt. Foto: Nils Svalebøg
Nabohus i svenskrødt. Foto: Nils Svalebøg

Dampmøllen lukket: Olav de Linde slår stort brød op på havnen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce