Da borgerskabet flyttede i villaer

Hjørnet Kongensgade og Vestre Stationsvej i april 1945. I forgrunden ses Odenses første villa, der senere blev kendt som jazzhuset Sophus Ferdinand.
Foto: Odense Stadsarkiv

Da borgerskabet flyttede i villaer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Odense er kendt for sin "lave" profil. Det er ikke Manhatten-skyliners, der tegner byen. Odense er derimod kendt for sine vidtstrakte villakvarterer. Her skal villaernes historie kort fortælles.

I det førindustrielle Odense - det vil sige før ca. 1870 - boede byens rige og fattige gerne i samme kvarter, i samme gade, ja nogle gange i samme hus. Det hang sammen med, at indbyggerne levede i husholdninger, der foruden selve familien sommetider også talte svende, lærlinge eller tjenestefolk. Tjenestefolkene, det vil sige barnepige, kokkepige, hushovmester, amme, stuepige, kusk, boede ligesom den ugifte arbejdskraft hos mester. I de finere huse boede husbond med familie typisk på første sal, mens der kunne være kontorer i andre lokaler, og tyendet boede på lofts- og i kælderværelser og baghuse.

Mod udgangen af 1800-tallet ændredes boligmønstrene. Med industrialiseringen blev produktionen samlet på fabrikker, og dermed opstod behovet for privatboliger.

Byen blev i højere grad delt op, så de forskellige klasser boede i hver deres huse, helst i hver deres kvarterer. Odense fik sine første arbejderkvarterer. Den nye, store gruppe af fabriksarbejdere holdt ikke tyende, men levede i kernefamilier med en far, mor og børn.

På samme tid skød også en "villabevægelse" frem i Danmark. Odenses nye industriborgerskab forlod midtbyen og flyttede ud til de nye, pompøse villakvarterer, der skød op i byens udkant - navnlig området syd for åen ud mod landsbyen Hunderup blev et velhaverkvarter. Her fik de velhavende borgere en mere tidssvarende bolig og kom ud til frisk luft og egen have.

Villaerne begyndte som sommerboliger eller landsteder - Odd Fellow-logen på Nonnebakken er oprindelig sådan et landsted anlagt i 1836. Villaerne udviklede sig dog efterhånden til helårsboliger - eller parcelhuse.

Et parcelhus betyder egentlig "et hus bygget på sin egen matrikel", hvilket er en meget bred definition af begrebet. Villa Tårnborg på Frederiksberg regnes ofte som Danmarks første egentlige herskabsvilla. Den første villa blev bygget i 1846, og siden fulgte en mængde andre villaer i det ganske land efter.

I Odense blev den første byvilla opført ved hjørnet af Kongensgade og Vestre Stationsvej i 1868. Villaen var opført til adjunkt Strøm, men blev senere kendt som Jazzhuset Sophus Ferdinand, der åbnede på stedet i 1974. Tidligere havde stedet været hjemsted for et værtshus ved navn Vin og Ølgod

Villaen på Vestre Stationsvej 2 kom til at danne forbillede for flere villaer i kvarteret, og dermed fik Odense sit første villakvarter. Villaerne strakte sig fra Kongensgade og vestover, og området kom i folkemunde slet og ret til at hedde: Villakvarteret. Den yndede villastil var inspireret af italiensk renæssance og iblandet elementer af romantisk schweizerstil.

De fleste af disse villaer er i dag forsvundet. Jazzhuset holdt stand indtil 1986, hvor det blev sendt til de evige jazz-marker og erstattet af en kontorbygning. Børnecentret Toppen på Vestre Stationsvej rummer en af de bevarede villaer.

Spørgsmål

Har læserne spørgsmål om Odenses historie, kan de sendes til spoergomodense@fyens.dk.

Da borgerskabet flyttede i villaer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce