Crawley siger ja til samlet pakke: Det kan blive en bedre løsning

- Jeg synes, det er lykkedes at gøre det til noget, der handler om bedre løsninger, siger børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R) om besparelserne på 17,6 millioner kroner. Foto: Nils Mogensen Svalebøg

Crawley siger ja til samlet pakke: Det kan blive en bedre løsning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der følger voksne med, lover børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R), når børn fra specialiserede tilbud rykkes ind i almene børnehaver og skoler. Rådmanden fastholder, at det, der begyndte som en spareøvelse, nu kan ende i noget, der er bedre løsninger for børnene.

De konkrete forslag til at nå i mål med besparelserne i de såkaldt sammenhængende borgerforløb har været længe undervejs. Nu ligger de der. Er det sådan, du håbede, de ville falde ud?

- Det er et ret flot arbejde. Det giver et overskueligt og skematisk overblik over det, vi har arbejdet på i længere tid - det her er ikke noget, der er opfundet siden efteråret.

- Og jeg synes godt, jeg kan tage den pakke, der nu er lagt frem. Specielt fordi den del med tidlig indsats fylder så meget. Men nu må vi se, hvad der sker på udvalgsmødet tirsdag. Måske har nogle en bedre idé.

I forhold til netop de tidlige og forebyggende indsatser: Det skal sikre en besparelse på 5,65 millioner kroner - hvordan kan I hente det allerede næste år, når det handler om forebyggelse?

- Fordi vi allerede er i gang med flere af indsatserne. Jordemødre og sundhedsplejersker er for eksempel for længst flyttet sammen i et tættere samarbejde, og så er der nye forslag. Blandt andet et forslag om at prøve at holde digitale møder (mellem for eksempel forældre og ergo- eller fysioterapeuter, psykologer eller familiebehandlere, red.). Det gør det både lettere for forældrene og giver mindre køretid for forvaltningens medarbejdere. Men kvaliteten skal selvfølgelig sikres.

Den største del af millionerne skal spares ved at flytte flere børn fra specialiserede tilbud til de almene skoler og dagtilbud. Færre skal for eksempel gå i Læsecentret på Højmeskolen, der skæres i modtageklasserne, og flere børn med autisme skal i en almindelig børnehave. Hvorfor er det en god idé?

- Det kan skille vandene blandt forældre, fordi nogle brændende ønsker sig et så normalt tilbud som muligt til deres børn, mens andre ønsker det modsatte og et mere afskærmet tilbud.

- De fleste børn, der for eksempel i dag begynder i modtageklasserne, er ikke flygtninge, men indvandrere og kommer til Danmark - typisk fra Polen - med forældre, der skal arbejde her. Der kommer stort set ikke nogen flygtninge mere.

Men det ændrer ikke på, at børnene fra Polen ikke kan dansk?

- Nej, men det ændrer på, hvor traumatiserede de er. Hvis de er sunde og raske børn, behøver de måske ikke en specialiseret indsats, men kan få støtte i en almindelig folkeskoleklasse. Samme filosofi gælder Læsecentret. Det er et fint tiltag, og det er ikke det hele, der skal nedlægges, men vi tror på, at flere opgaver skal løses i almensystemet. Og så er der altså børn, der skal op klokken fem om morgenen for at komme med bus til Højmeskolen. Det er ikke helt omkostningsfrit at skifte skole i en periode.

Hvordan skal skoler og daginstitutioner rumme flere børn med særlige behov i en hverdag, der i forvejen er presset?

- Det kræver også det antal voksne, der skal til.

Og kommer der det med de sparekrav, der ligger i oplægget?

- Ja, der følger normering med. Så kan det blive en selvstændig diskussion, om det er nok.

Er det her mest et spareprojekt eller et forsøg på at gøre tingene bedre for børnene og deres familier?

- Det startede som det første. Men jeg synes, det er lykkedes at gøre det til noget, der handler om bedre løsninger.

Crawley siger ja til samlet pakke: Det kan blive en bedre løsning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce