Hun elsker store motorcykler og friheden på landevejen, men har også brug for den tryghed, familien giver hende. Og selv om hun er dårlig til at huske detaljer og er en langsom læser, er hun klar til jobbet som rådmand, hvis det bliver aktuelt. Mød Christel Gall, tidligere stripper og nøgenmodel og nu spidskandidat for Dansk Folkeparti.

Det er ikke hver dag, en tidligere stripper, topløs servitrice og nøgenmodel har udsigt til at blive politisk ansvarlig rådmand i Danmark.

Men når kommunalvalget er overstået den 21. november, kan det scenarie meget vel blive en realitet, hvis valget går, som Dansk Folkeparti håber.

- Jeg har det sådan med den rådmandspost, at det ikke er noget, jeg siger højt, fortæller Christel Gall, som er hende, det handler om.

Blå bog

Christel Nydam Adler Gall45 år, født i Kjellerup i 1972. Hendes far var flymekaniker ved Karup Flyvestation, indtil han senere blev uddannet kørelærer. I den forbindelse flyttede familien fra Midtjylland til Sønderborg i Sønderjylland.

Efter folkeskolen var hun på efterskolen Skamlingsbanken i 1987-88. Begyndte noget tid efter at arbejde som stripper og blev senere foto- og nøgenmodel i diverse mandeblade.

Et alvorligt færdselsuheld i 1999 satte en stopper for hendes karriere, og hun omskolede sig derefter til piercer. Trafikuheldet gav hende dobbeltsidet piskesmæld i nakken og ødelagde hendes hofte, men hun har måttet kæmpe for at få anerkendt skaden. Først i 2012 blev hun opereret i hoften på et privathospital - og har selv måttet betale. Hun kan stadig få ondt i hoften.

Uddannet hudplejekonsulent og piercer og har siden 2003 haft egen forretning på Rugårdsvej 163, Piercer.dk.

Medlem af Dansk Folkeparti i 2003, valgt til bestyrelsen for partiet i Odense i 2007. Valgt til byrådet ved valget i 2013 med 642 personlige stemmer. Som følge af byrådsarbejdet sidder hun i bestyrelsen i Naturgas Fyn.

Mærkesager: Udvidet åbningstider i børnehaver og vuggestuer. Ikke halalslagtet kød i det offentlige. Bedre indsats for de ufrivilligt hjemløse.

Gift med kørelærer Thomas Nydam Adler Gall, som hun har børnene Anna Lene Dagny og Svend Asbjørn med.

- Jeg vil ikke snakke om det, før det bliver aktuelt. Så må jeg synge sådan en lille tralalasang i hovedet på mig selv og sige: Det sker ikke. For sæt nu jeg ikke bliver rådmand.

DF's førsteprioritet er at få en blå borgmester. Men skulle borgmesteren fortsat være rød, vil Christel Gall også være klar til en rådmandspost, "hvis det giver mening for blå fløj", som hun siger:

- Jeg har kun ét sted, jeg ikke kan se mig selv være rådmand, og det er på by- og kulturområdet, det som også kaldes den lille borgmesterpost. Børn- og Ungeforvaltningen er oplagt for mig, Beskæftigelses- og Socialforvaltningen er også spændende, og ældre- og handicapområdet er en DF-mærkesag.

Kandidaterne (DF)

Christel Gall, 45 år, selvstændig piercerPernille Bendixen, 44 år, folketingsmedlemDennis Malling, 29 år, projektingeniørCarsten Sørensen, 43 årAnders Simonsen, 27 år, serviceassistentNiels Erik Søndergaard, 70 år, regionrådsmedlemIraj Bamdeg, 60 år

Børnene hjemme på pubben

Christel Gall har sat mig stævne på Center Pub i Tarup Centeret en mandag formiddag inden efterårsferien.

En halvvæg i mørkebrune mursten omkranser rummet, hvor der hænger reklamer for årets julefrokost i Paarup-Hallen med "all inclusive og fantastisk underholdning" og pølsemanden Banjos "originale flæskesvær" til en flad tyver.

 

 

De tre spillemaskiner bagest i lokalet, placeret ved siden af indgangen til toiletterne, passer sig selv her mandag formiddag, hvor de otte gæster ved baren snakker livligt med hinanden og tager en enkelt, selv om klokken endnu ikke er "ølle". Og selvfølgelig, her må man ryge.

Christel Gall ryger ikke selv, og hun og DF har stemt for en plan, der skal gøre Odense røgfri senest i 2030. Men hun synes også, at rygere er et forfulgt folkefærd og vil aldrig tvinge folk til at holde op med at ryge, forklarer hun:

- Jeg vil appellere til dem og hjælpe dem, men det er folks frie valg, om de vil ryge. Derfor kan man jo godt tale til deres sunde fornuft, for jeg er sikker på, at alle i dag ved, at det er skadeligt at ryge.

For Christel Gall er Center Pubben lig med hygge uden en masse opmærksomhed - og den indkapsler følelsen af fri fra arbejde fredag klokken 17, når hun har lukket sin piercerbutik på Rugårdsvej og gør klar til weekend.

- Bartenderen Michael er god til at drille børnene, som er kommet her, siden de kunne kravle på gulvet. De elsker at være her - den yngste løber ned til fiskehandleren og henter to fiskefrikadeller, og så sætter vi os herind. Jeg får en sodavand, min mand en øl, og så kan vi slappe af, være en familie og hygge os. Her møder jeg andre mennesker end dem, jeg ellers omgås. Det er nogle fantastisk søde mennesker, også et par, der godt kan lide at få en lille en ekstra - dem har jeg viet efter at have mødt dem her.

Tartelet-familie

De fleste har set Christel Galls familie, men nok uden at være klar over det. For det er hende, manden Thomas og børnene Svend-Asbjørn og Anna, der udgør centrum i en reklameplakat for Dansk Folkeparti med sloganet "Vores Danmark - der er så meget, vi skal passe på". En plakat, der hang på billboards, busskure og togstationer rundt om i landet og blev beskyldt for at virke ekskluderende på folk med anden etnisk baggrund end dansk.

- Der er altid nogle, der reagerer på, hvad DF gør, og det er fint. Men jeg havde ikke forestillet mig, at kritikken ville få de proportioner. Vi blev blandt andet kaldt en Føtex-tøj-indkøbende, tarteletspisende familie - og tarteletter smager dejligt, så det er ok, siger Christel Gall.

Hun gør ikke en dyd ud af at være anti-elitær, forklarer hun, for hun er bare sig selv:

- Jeg er en helt igennem gennemsnitlig dansker. Jeg er hverken mere eller mindre end andre, men som danskere er flest. Ikke synderlig veluddannet eller højtlønnet, jeg har to børn og et hus med lidt for meget rod på andensalen.

Stripper fortid

Helt almindelig er Christel Gall nu ikke.

Hun ernærede sig i små ti år som stripper og nøgenmodel med nogle til tider ganske saftige billeder i diverse mandeblade. Hendes første show kom ved lidt af en tilfældighed efter at have snakket med en dj på "Smeden" i Sønderborg.

Hun debuterede i Vester Aaby Forsamlingshus:

- Da jeg skulle gå på, var der tre gæster og fire bartendere - en halv time senere var der syv gæster. Havde der været et vindue ude bagved, jeg kunne klatre ud ad, var jeg aldrig blevet stripper. Jeg frygtede, folk ville grine af mig og var bange for, om jeg kunne fylde de ti minutter ud. Alt, hvad der kunne gå galt, gik galt i mine tanker. Men da døren kort efter går op, og manden spørger: "Er du klar?", bredte der sig en fornemmelse af ro i mig. Jeg havde afleveret min musik og gik ud i en stuvende fuld sal og lavede mit show. Og det var det fedeste, jeg havde prøvet.

- Jeg turde gøre noget, der var grænseoverskridende, og det gik godt. Jeg kunne opildne fyre til at synes en masse ting og bare gå min vej bagefter. Den der magt med at få lov til at bestemme, at en mand skulle kravle efter mig på alle fire med sit læderbælte rundt om halsen, mens jeg hundsede med ham - sikke en magt. Det var interessant, og den følelse blev ved efterfølgende. Tænk at man kunne få penge for det, siger hun i dag.

I 1999 blev hendes bil påkørt i et glatføreuheld - hun røg ud af bilen, fik dobbeltsidet piskesmæld i nakken og store hofteproblemer. Og så var det slut med at være stripper.

Fra en rolle til en anden

Christel Gall blev politisk aktiv ved lidt af en tilfældighed. Hun begyndte med at hjælpe en ven med at hænge valgplakater op for DF-kandidaten Ole Monrad Møller, der tog kørekort hos hendes mand.

- Han spurgte, om jeg ikke ville med til en generalforsamling. Derefter manglede partiet en til at sidde i bestyrelsen, og ingen ville melde sig. Efter at have spurgt ind til, hvad arbejdet indebar, sagde jeg ja. Det var meget hyggeligt, og jeg fik lidt større forståelse for, hvad der egentlig sker.

- Det at være stripper er at påtage sig en rolle. Noget lignende gør sig vel også gældende som politiker. Kan du tage noget med fra den ene rolle til den anden?

- Ja. Det at være stripper er ikke nødvendigvis et ønskescenarium for nogen. Det er ikke sådan, at du vågner som 10-årig og tænker: yes, jeg skal være stripper. Det har også være forbundet med en masse fordomme og negative ting, men det har jeg overvundet. Tidligere var det ikke noget pænt erhverv at være stripper, og det var forbundet med at være en dårlig pige at være stripper. Men da jeg stoppede, var det et pænt arbejde, og pigerne havde en helt anden tilgang.

- Jeg er vant til kæmpe, og jeg håber også, at jeg i politik kan få skabt sådan nogle markante ændringer til det bedre. Jeg vil for eksempel gerne kæmpe for udvidede åbningstider i daginstitutionen - det er en af mine mærkesager. Det skal være noget, jeg selv tror på, men hvis jeg står med sådan en sag, er det bare fedt at kæmpe for sine ting.

- Din mand er også engageret i Dansk Folkeparti. Taler I politik derhjemme?

- Rigtig meget. Han læser også mine debatindlæg og andre ting igennem, inden de bliver offentliggjort. Han støtter mig og giver feedback. Jeg kunne ikke være i politik, hvis jeg ikke havde min mands opbakning. Når den er til stede, har jeg ikke noget imod at stå i forreste linje og få lidt øretæver ind imellem.

Hader vælgermøder

Nu hvor valgkampen er på vej ind i sin afgørende fase, venter også en del valgmøder, hvor politikerne drøfter forskellige emner og diskuterer. Men det er ikke en disciplin, Christel Gall er glad for:

- Jeg hader vælgermøder. Men mød mig på gågaden, så skal jeg svare dig - jeg elsker at være på gågaden, siger hun.

Har man været til et byrådsmøde, hvor Christel Gall tager ordet, vil man have lagt mærke til, at hun hverken taler meget eller længe. Men det er ikke fordi, hun er tilbageholdende, genert eller forsigtig:

- I byrådssalen, synes jeg, er det vigtigt, at vi ikke spilder hinandens tid. Derfor prøver jeg at holde mine indlæg korte og til sagen. Jeg prøver altid at være aktiv lyttende, men hvis folk taler og taler, falder min opmærksomhed, og når nummer syv skal sige noget - uden at tilføje noget nyt - har jeg svært ved at rumme det. Det behøver altså ikke tage så lang tid. Ved andenbehandlingen af budgettet er det jo et rent skuespil. Hvorfor skal vi aflevere regnskab på, hvordan vi vil have budgettet til at hænge sammen - der er jo ikke aktuelt. Realiteten er et rødt flertal, så lad os komme videre. Det kan tage to minutter, så er vi færdige. Det andet er spild af folks gode tid, siger hun.

Det alvorlige uheld, hun var indblandet i i 1999, har imidlertid også haft en indvirkning på, hvor meget hun kan klare på én gang:

- Jeg var ikke interesseret i at få en revalidering eller en offentlig ydelse, for der er ingen, der skal bestemme, hvad jeg må og kan. Men jeg har mine begrænsninger, især efter lange møder - det er helt sikkert, at jeg har bragende hovedpine efter vores udvalgsmøder om tirsdagen, for jeg ikke kan holde ud at sidde på den måde. Det er noget andet, hvis jeg kan få lov til at gå rundt, så er der ikke de problemer.

Arven efter Alex

Christel Gall får en stor opgave med at trække stemmer ved dette valg, for den tidligere spidskandidat Alex Ahrendtsen stiller ikke op denne gang. Han har valgt at hellige sig sin karriere i Folketinget.

- Hvad gør I uden ham?

- Det bliver en kæmpe vidensbank at sige farvel til, og det er nogle store sko at skulle udfylde, for han er fantastisk. Men han er blevet fantastisk - for otte år siden var han lidt mere skinger i stemmen nogle gange. Men hold da op, hvor har han udviklet sig. Han har ikke den samme trang til at provokere bare for provokationens skyld, og det kan jeg godt lide. Men giv mig fire år mere, så skal jeg nok næsten fylde hans sko. Jeg må prøve at gøre det så godt, jeg kan, ved at være mig, for det er nu den, jeg er bedst til at være.

- Hvad bliver din største udfordring?

- Jeg er enormt dårlig til at huske detaljer. Og hvis der er meget at læse op på, er jeg udfordret, fordi jeg ikke læser så hurtigt. Jeg skal have en lille iPad med, hvor jeg har tastet al relevant viden ind, hvis jeg skal kunne svare på et meget konkret spørgsmål til et vælgermøde. Det hæmmer mig måske lidt nogle gange, hvor jeg gerne vil sige noget, men bliver usikker på, om det er det rigtige at sige, fortæller Christel Gall.

Hun har i sine fire år i byrådet også fundet ud af, at politik "tager seriøst lang tid."

- Det er en tidsrøver. Når jeg tænker, at nu er jeg med, så kommer der noget nyt. Der kommer hele tiden mere, du skal sætte dig ind i, og nogle ting ved jeg ikke så meget om og må hjem og tjekke op på. Så jeg føler hele tiden, jeg halter bagefter.

Elsker friheden på motorcyklen

Det her ville ikke være en rigtig artikel om Christel Gall, hvis vi ikke også kom ind på hendes forkærlighed for motorcykler - og den mangel på konsekvens, hun mener gennemsyrer dele af vores samfund.

Motorcyklerne først.

Christel Gall kører ind imellem til byråds- og udvalgsmøder på motorcykel. Hun tog sit kørekort tilbage i sommeren 1999, meldte sig ind i Virago MC Club Fyn og tog med på klubbens ture på sin chopper, Yahama Virago 1100.

- Vi tog på tur hver lørdag fra Franck A. Vi kørte med rygmærker og tog også til træf i England, og det var en fed fornemmelse at være med. Min nakke kunne ikke rigtig holde til de lange ture (efter færdselsuheldet, red.), men jeg elsker den fornemmelse af frihed, det giver at køre på motorcykel. Fornemmelse af at sidde i min egen lille boble og stadig være en del af det helt store. Der er nogle mærkelige idéer, der popper op i dit hoved, når du cruiser derudaf, kan høre motoren, se naturen, slapper af og lader tankerne flyve, fortæller hun.

Ind imellem lægger hun også turen omkring Vollsmose - og så er vi fremme ved det andet punkt, det med den manglende konsekvens:

- Jeg vil gerne have nogle flere redskaber til at tage fat i den hårde kerne af kriminelle der og fratage dem nogle rettigheder. Betinget udvisning lyder ikke rigtigt af noget med konsekvens. Saudi-Arabien har et helt menukort med, hvad det koster at træde ved siden af. Det kostede højre hånd - farvel til den. Men der mangler vi noget konsekvens herhjemme. Det er ligesom med små børn. Hvis det at lytte til mor og far ikke har nogen konsekvens, hvorfor lytte? Og jeg mangler konsekvens. Jeg ved godt, at der er mennesker, der ikke kan sendes hjem, men så må vi finde et andet sted til dem. Vi bygger nye fængsler, men behøves de at ligne noget, der er bedre end det hotel, jeg bor på i Thailand?

  • Journalist portræt

    Af:

    Journalist på Odense Redaktionen. Skriver om lidt af hvert, blandt andet socialt udsatte, psykisk sårbare og interessante menneskeskæbner. Kan specielt godt lide fortællende journalistik. Har skrevet to bøger, om Klaus Riskær (2005) og Remee (2010).

Mere om emnet

Se alle
DF: - Politidirektøren fortæller ikke sandheden om, hvor meget politi der er i Vollsmose

DF: - Politidirektøren fortæller ikke sandheden om, hvor meget politi der er i Vollsmose

Gall og det svære valg

Gall og det svære valg

Årstalsbingo

Årstalsbingo