Borgmester vil gerne flytte kulturinstitutioner til Odense Havn

Havnebadet er et af de nye steder på Odense Havn, som har gjort en forskel for borgmester Peter Rahbæk Juel (S), men han erkender, at der mangler noget andet end boliger og erhverv. Foto: Nils Svalebøg

Borgmester vil gerne flytte kulturinstitutioner til Odense Havn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmester Peter Rahbæk Juel mener, at lige nu er et godt tidspunkt at tale om næste udviklingstrin på Odense Havn. På hans egen liste over drømme og visioner står mere kulturliv; til gengæld mener han ikke, at havnens udvikling afhænger af, om siloerne på Siloøen bevares.

Uinspirerende hvide bygninger, siloer der måske-måske ikke skal bevares og restaurerede gamle industribygninger, der begejstrer. Odense Havn indeholder det hele, og det seneste år har debatten om havnens udvikling fyldt avisens spalter, uden at borgmester Peter Rahbæk Juel (S) har deltaget i den.

Det gør han nu. Og han afslører, at han har haft udviklingen meget tæt på livet allerede fra de første år, da byggerierne begyndte, for da boede han på Tolderlundsvej og kunne høre lyden fra den daglige dybe pilotering til fremtidens by.

- Duk, duk, duk sagde det, når de kørte dybt ned i undergrunden - til 25-30 meter. Det kørte som en metronom, siger han.

Siden har lyden fortonet sig og er blevet til den ene bygningsindvielse efter den anden, men især to indvielser har ifølge borgmesteren betydet, at folk også begyndte at valfarte til havneområdet i de lyse måneder: Indvielsen af først Nordatlantisk Hus og siden Havnebadet.

Og mennesker på Odense Havn er jo det, man stadig efterspørger, men er der trækplastre nok til, at man kan sige, at der i dag er liv på havnen?

- På nuværende tidspunkt nej, der er ikke nok. Jeg synes, man kan se på debatten, der er om havnen, at den er båret af en voldsom utålmodighed, og det er en god ting, når man skal skabe forandringer. Men jeg tror alligevel, det er vigtigt at have tålmodighed, for havnen er et rigtig stort område. I virkeligheden er vi jo ikke halvvejs igennem processen med at gå fra at være en industrihavn til en urbaniseret havn, og det er ikke fordi, der ikke er investorer, men fordi der er grunde, hvis lejekontrakter først skal udløbe - sådan er det for eksempel på Siloøen. Men langsomt kommer der mere og mere liv på havnen, og os, der bor tæt på, ved godt, at der er mange, som går ture dernede. Min drøm er, at vi på den lange bane kan skabe noget mere blivende kultur og erhverv - og selvfølgelig også beboelse - så det i alle måneder af året er interessant at tage på havnen.

Erhverv og beboelse kan man vel godt sige allerede er rigt repræsenteret på havnen ...

- Ja.

Men hvad mener du med kultur? Tænker du - ligesom din forgænger - at det ville have været godt med eksempelvis vandkulturhus på havnen?

- Det er ikke sådan, at jeg trækker skuffen ud og viser et grandiost projekt, og jeg ved heller ikke, om det skal være et grandiost projekt, der skal ligge på havnen. Men jeg synes, at det er interessant at se de kulturelle vækstlag, vi har i Odense. Det er blevet stærkere og mere ærgerrigt. Aktørerne er begyndt at tage en anden stemme, og det er med til at give en dynamik i byen. Så på den lange bane kan jeg godt drømme om, at man kunne få nogle af disse dynamiske vækstlag - og måske nogle af vækstlagsinstitutionerne - til at have et liv på havnen. For det vil gøre, at nogle vil have et ærinde på havnen selv en kold og regnvåd november eftermiddag, for dér hvor de kulturelle vækstlag er, er jeg sikker på, at der er vi mange, som gerne vil være ved siden af.

Hvordan vil du sikre, at der er plads til kulturliv på havnen?

- Jeg tænker, at det er der på midlertidige vilkår lige nu, men jeg kunne godt tænke mig, at vi i den næste fase af havneudviklingen stille og roligt kan få det ind som en del af havneudviklingens dna. At vi i den del af byen er opmærksom på, at vi gerne vil have nogle kulturelle aktiviteter og huse nogle af de mennesker, som lever og brænder for at udvikle den del. Det kunne i virkeligheden også være på iværksætterdelen, for der er jo en yngre generation, som bare er mere entreprenant tænkende end os.

Men de unge iværksættere er der jo allerede ...

- Ja, det er så godt, dét der er sket nede i den gamle dampmølle (på adressen Havnegade 32, red.). Det er en måde både at bevare fantastiske industribygninger på og give dem et liv for ejeren. Når du ser på både kommercielle og kulturelle iværksættere, er der sket meget i byen i de seneste tre-fem år, og det kunne være interessant at få den del af byens dna med ind i den næste udvikling af havnebydelen.

Risikerer du ikke at miste de unge, der interesserer sig for havnen? De har blandt andet taget Storms Pakhus til sig, og det virker som om, at den gruppe, du nævner, netop ofte opsøger gamle bygninger i stedet for at rykke ind i nogle af de nye men tomme butikker, der f.eks. er i Promenadebyen. Hvad tænker du om det?

- Altså hvis man skaber et billede af, at alt står og falder med f.eks. Siloøen, men havnen er jo kæmpestor. Står du på Siloøen, kan du næsten ikke se andet end siloer og gamle bygninger. Er det en silo, der skaber miljøet? Jeg tænker, at det først og fremmest er de mennesker, der er på havnen, der skaber miljøet; også selv om jeg er helt på det rene med, at der er nogle, der gerne vil have Siloøen bevaret. Men der har hele tiden været en midlertidighed om nogle af bygningerne, fordi udviklingen tager den tid, den tager. Jeg har ingen plan for særlige bygninger, men jeg er sikker på, at med en stærk plan for havnen - og hjulpet af kulturaktører og investorer - vil vi kunne få en havn, som har blivende værdi for byen. Det er Dok 5000 et godt eksempel på.

- Dét man skal huske på er, at Odense Havn har nogle helt unikke kvaliteter. I modsætning til andre havne, der har én lang havnefront, kan vi reelt bygge en hel bydel op om Odense Havn, fordi den indeholder tre bassiner, der er gravet ud med Siloøen og Kulturøen som tyngdepunktet midt i det hele. Man skal forestille sig, hvordan havnen ser ud, når den er udbygget om ti år. Inden for en radius af en kilometer har vi både det urbane, havnemiljøet og det grønne, og det er den essens, jeg gerne vil have frem.

Apropos gamle bygninger, så er du uddannet historiker, og derfor får jeg lyst til at spørge dig til den industri, der engang var på Odense Havn, og om hvilken f.eks. Odense Bys Museers kulturarvschef har sagt har blivende værdi, nemlig Siloøen: Hvad tænker du om at nedrive den del af byens historie?

- I den her type sager er der altid nogle, der har følelser med, men jeg må udtale mig som lægmand - og ikke historiker - fordi jeg er politiker. Og i forbindelse med Siloøen er dét, jeg synes, man skal bevare, Muus' Pakhus røde murstensvægge. Det synes jeg både, fordi vi har krævet af andre, at de skal genbruge dele af byggeri - Kristiansdals ungdomsboliger på Kulturøen - og fordi udseendet af Nørgaard Mikkelsens domicil (adressen Englandsgade 24, red.) spejler sig i vinduespartierne i Muus' Pakhus, der på dén måde er blevet en markør på havnen. Er der nogen, der kan udvikle noget på Siloøen sammen med Muus' Pakhus, må de komme på banen og henvende sig til Odense Havn, der er sat i verden til at sælge grundene på havnen. Det er bare med at komme med et bud på grunden, hvis man har en idé.

Hvis man nu forestiller sig, at havnen er en taburet med tre ben, og de to ben består af boliger og erhverv, og det sidste er kultur og oplevelser, er der så et af de ben, du synes halter i forhold til de andre?

- Ja, det er klart, og derfor er nu også et godt tidspunkt at have den her snak. For skal vi præge havnens dna, så er det nu, vi stille og roligt skal begynde at have de her drømme og visioner om, hvordan vi gerne vil gøre det. Og jeg er helt enig i, at det tredje ben er dét, der er mest tilfældigt til stede i dag, fordi det er repræsenteret af midlertidige aktiviteter.

Er der nogle institutioner, man kan tage og flytte derned? Hvis du selv kunne bestemme, hvilke ville du så pege på?

- Jamen i princippet er der jo mange, for alle, der har en vækstlagstænkning, kunne jeg se på havnen. Der er kunstakademiet, Kansas City, Filmskolen, musikskolen - nogle af de institutioner, der har udklækket ret store talenter og vist, at vi her i byen kan noget på den front. Og jeg synes også, at de steder, hvor du har forskellige genrer tæt på hinanden, giver det noget særligt. Måske en moderne form for Bauhaus-tænkning, hvor man forstærker kunstarternes forskellige udtryk ved at placere dem tættere på hinanden.

Hvis man nu kigger til Aalborgs havneudvikling, kan man se, at dér har man tilført kultur på havnen, samtidig med at man bygger boliger ...

- Stor cadeau til Aalborg for sin planlægning af havneomdannelsen, selv om havnen dér ikke som i Odense er en reel bydel men netop én lang havnefront. Man kan faktisk sige, at vi har gjort det samme på Thomas B. Thriges Gade, som de har gjort i Aalborg, og har bygget foran ved først at etablere p-anlægget og Odeon, inden der kom boliger til.

- Skal jeg kigge på udviklingen med historiske briller på, så er de danske havne, der i første omgang blev udviklet, ikke lykkedes særlig godt. Det er blevet middelmådige boligområder med havudsigt, og der tror jeg, at vi har noget andet at byde på, fordi vi har mere end en front, men en bydel. Vi har mulighed for på en helt anden måde at skabe noget med sjæl og identitet.

Nu kaldte du andre byers havneboligmasse for middelmådige. Synes du, det er nogle unikke bygninger, der hidtil er skudt frem på Odense Havn, og som matcher den unikke beliggenhed?

- Nordatlantisk Hus er en perle, og det samme er Det Ny Silopakhus - de Lindes renoveringer med restauranten "Alfred og Kamilla" og Dok 5000 er fantastisk. Jeg synes også, der er dele af Promonadebyen, som er ganske godt, og så er der byggeri, hvor man kan se, at det ikke er bygget for at vinde arkitekturpriser, men jeg synes heller ikke, det er ringe. Det er også vigtigt, at vi bygger en havnebydel med almene boliger, og hvor der ikke kun er private penthouselejligheder. Alle skal kunne få del i den nye bydel, og derfor skal vi ikke stille krav om, at alle byggerier skal vinde arkitekturpriser. Og så skal vi huske på, at det eneste sted, havnen endnu er fortættet, er oppe omkring Promenadebyen. Men går vi ti år frem vil Promenadebyen kun være en af fem-seks fortættede bydele, som jeg tror, man vil kalde den "Den hvide bydel" i en ellers broget havn. Det virker som om arkitekturdebatten i byen står og falder med hvid beton.

Hvis du skulle tage hul på udviklingen på havnen i dag, ville du så gøre som Aalborg og først placere nogle store trækplastre?

- Jeg har den holdning, at det var så ærgerligt for byen, at der ikke var politisk vilje og mod til at placere et vandkulturhus på havnen, da det blev drøftet (i 2008, red.).

Er der et anderledes politisk mod i byrådet i dag, tror du?

- Jeg ved i hvert fald, at for mig - der dengang var en ung politiker, der sad i 3. geled - var det en lektie i, at man altså holde fast i det, som man mener er bedst for byen, selv om det er svært. Derfor bygger vi også oven på Thomas B. Thriges Gade i dag. Den plan var jo ved at blive udsat for det samme. Den politiske spekulation steg, jo tættere man kom på kommunalvalget, men demokratiet er til for at sikre folkets adgang til en god udvikling i byen. Man skal ikke bruge det til at spekulere i en kortsigtet berigelsesdagsorden på bekostning af byens langsigtede udvikling. Gør vi det, kan vi kun tænke by fire år frem ad gangen, og når vi snakker havn, skal vi netop tænke 40 år ad gangen.

Netop derfor er det jo også tankevækkende, at de ting, du nævner som dem, du er stolt af på Odense Havn, er gamle bygninger, der har stået i 100 år ...

- Men jeg synes faktisk, at de første huse, der blev bygget i Promenadebyen, ligger med en flot linje, så der er bestemt kvalitet i den del af bydelen. Jeg ser i virkeligheden sådan på det, at havnebydelen - sammen med det ny Nørrebro med de nye campusser - er en udvidelse af Odense Centrum med en tredjedel. Det har aldrig været meningen med havneudviklingsplanen, at dem, der ligger i anden og tredje række, skulle have direkte kig til vandspejlet.

Du siger, at vi skal have tålmodighed med at se hele havnen udviklet, men i nogle dele af havnen går det ellers stærkt. Er det også gået for stærkt med at bygge til, synes du?

- Det er svært at sige. Byggeriet finder jo sted forskudt, så opgaven er at få samlet det hele til én helhed. Det er jo en planopgave for kommunen, som vi ser på hvert fjerde år, når vi kigger Kommuneplanen og Havneomdannelsesplanen igennem. Det er også nødvendigt for at sikre ordentlighed i forhold til det erhverv, der faktisk stadig er på havnen.

Det eneste sted, havnen endnu er fortættet, er oppe omkring Promenadebyen. Men går vi ti år frem vil Promenadebyen kun være en af fem-seks fortættede bydele, og så tror jeg, man vil kalde den "Den hvide bydel".
Peter Rahbæk Juel, borgmester
Den gamle havn og de nye planer
Odense Havn blev grundlagt som en fem kilometer lang udgravet kanal, der stod færdig i 1806, og som siden blev udvidet til 8,5 kilometer. Året efter indvielsen blev den første bygning, kanalfogedboligen opført. Ligesom den senere bygning, Toldboden fra 1848, ligger den stadig ved Odense Havn.

De næste store områder af havnen der ventes at blive bebygget er en større grund på hjørnet af Toldbodgade og Havnegade, hvor der både er planer om at bygge parkeringshus, boliger i op til 10 etager og blandt andet en Rema 1000 dagligvarebutik samt Bryggen ved Gammelsø og Promenadebyen, hvor der skal bygges op mod 400 boliger. Nogle af dem i to højhuse. Der er dog endnu ikke lavet en lokalplan for byggeriet på Bryggen.

På de helt overordnede linjer, er havnen også en del af arbejdet med at lave en ny Kommuneplan 2020-2032. På mailadressen kommuneplan2020@odense.dk kan alle komme med ideer og forslag til den nye kommuneplan. I forbindelsen med forarbejdet holder Odense Kommune nogle arrangementer, som man kan læse om på www.odenserundt.dk. Kommuneplanen vedtages for en byrådsperiode ad gangen og løber frem mod 2032. Den næste plan forventes at være vedtaget ved årsskiftet 2020/2021.

Byrådet har i øvrigt besluttet, at Odense skal have et Arkitekturråd sammensat af en række eksperter i boligmiljø og æstetik. Et af rådets første opgaver bliver at lægge de overordnede linjer i forbindelse med en ny arkitekturstrategi og kigge overordnet på hele bydele.
Kunstakademiet, Kansas City, Filmskolen, musikskolen. Peter Rahbæk Juel kan sagtens forestille sig flere af de eksisterende kulturinstitutioner få en placering på havnen. - Og når de forskellige genrer er tæt på hinanden, giver det noget særligt. En moderne form for Bauhaus-tænkning, der forstærker kunstarternes forskellige udtryk, siger han. Foto: Nils Svalebøg
Kunstakademiet, Kansas City, Filmskolen, musikskolen. Peter Rahbæk Juel kan sagtens forestille sig flere af de eksisterende kulturinstitutioner få en placering på havnen. - Og når de forskellige genrer er tæt på hinanden, giver det noget særligt. En moderne form for Bauhaus-tænkning, der forstærker kunstarternes forskellige udtryk, siger han. Foto: Nils Svalebøg

Borgmester vil gerne flytte kulturinstitutioner til Odense Havn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce